Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. november 2017 – Giovanna Judith Kerr mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo – Portugal)
(C-615/16) 1
(Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 15, stk. 2, og artikel 135, stk. 1, litra f) – brugsrettigheder til fast ejendom – fritagelser – anvendelsesområde – begrebet »formidling«)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Giovanna Judith Kerr
Sagsøgt: Fazenda Pública
Konklusion
Artikel 15, stk. 2, og artikel 135, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at begrebet »formidling« i sidstnævnte bestemmelses forstand, kan vedrøre en virksomhed som den af sagsøgeren i hovedsagen udviklede, forudsat at nævnte virksomhed udøves af en formidler som modtager betaling for at levere en tjenesteydelse til en af parterne i en kontrakt om finansielle transaktioner vedrørende adkomstbeviser, idet denne ydelse består i at gøre, hvad der er nødvendigt for at sælgeren og køberen underskriver denne kontrakt, uden at formidleren selv underskriver nævnte kontrakt, og under alle omstændigheder, uden at formidleren har en selvstændig interesse i samme kontrakts indhold. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt i den tvist, der er indbragt for den.