Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 23. november 2017 – »Geocycle Bulgaria« EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad – Bulgarien)
(Sag C-314/17) 1
(Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – princippet om afgiftsneutralitet og effektivitetsprincippet – ordningen for omvendt betalingspligt – nægtelse af retten til at fradrage indgående moms for fakturamodtageren – skattemyndighedens afgørelse om en afgift, der skyldes af erhververen af en vare)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven administrativen sad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: »Geocycle Bulgaria« EOOD
Sagsøgte: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Konklusion
Principperne om afgiftsneutralitet og om effektiviteten af det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat nægter modtageren af en levering retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, når merværdiafgiften for en og samme transaktion først opkræves hos leverandøren, idet denne har anført den på den faktura, som han har udstedt, og dernæst hos erhververen, i de tilfælde, hvor den nationale lovgivning ikke fastsætter en mulighed for at berigtige denne merværdiafgift, når der foreligger en afgørelse om afgiftsberigtigelse.