DOMSTOLENS DOM (FJERDE AFDELING) AF 19. MARTS 1991. - GIANT NV MOD COMMUNE D'OVERIJSE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: BESTENDIGE DEPUTATIE VAN DE PROVINCIERAAD VAN BRABANT - BELGIEN. - FORTOLKNING AF SJETTE MOMSDIREKTIVS ARTIKEL 33. - SAG C-109/90.
Samling af Afgørelser 1991 side I-01385
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgifter - faelles mervaerdiafgiftssystem - opkraevning af andre nationale afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgift - lovlighed - begrebet "omsaetningsafgift" - raekkevidde - saerlig afgift paa forestillinger og forlystelser - ikke omfattet
(Raadets direktiv 77/388, art. 3)
Det fremgaar af artikel 33 i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter, at medlemsstaterne kan indfoere indirekte skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgift. Ved afgoerelsen af, om en bestemt afgift har karakter af omsaetningsafgift, maa det navnlig fastslaas, om afgiften bringer det faelles mervaerdiafgiftssystems funktion i fare, fordi afgiften paalaegges omsaetningen af varer og tjenesteydelser og rammer den erhvervsmaessige omsaetning paa tilsvarende maade som moms.
En saerlig afgift paa forestillinger og forlystelser, der er indfoert ved et kommunalt reglement om skatter og afgifter, hvori det bestemmes, at enhver, som loebende eller lejlighedsvis organiserer offentlige forestillinger eller forlystelser paa kommunens omraade, og som herfor opkraever entreafgift, skal svare en saerlig afgift af bruttobeloebet af alle indtaegter, har ikke karakter af omsaetningsafgift i henhold til den naevnte direktivbestemmelse, saafremt afgiften opfylder foelgende betingelser:
- Afgiften udgoer ikke en generel afgift, idet den kun opkraeves for en begraenset kategori af goder og tjenesteydelser.
- Afgiften opkraeves ikke i hvert produktions- og handelsled, idet den kun opkraeves én gang om aaret af de afgiftspligtige virksomheders samlede indtaegter.
- Afgiften beregnes ikke paa grundlag af den i de enkelte led tilfoerte mervaerdi, men paa grundlag af bruttobeloebet af samtlige indtaegter, saaledes at det ikke er muligt noejagtigt at fastslaa, hvilken andel af den afgift, som opkraeves for hvert salg eller tjenesteydelse, der kan anses for at vaere overvaeltet paa forbrugeren.
1 Ved kendelse af 23. januar 1990, indgaaet til Domstolen den 19. april s.aa., har Bestendige Deputatie van de Provincieraad van Brabant (Belgien) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter benaevnt "sjette direktiv").
2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem selskabet NV Giant og Overijse Kommune vedroerende kommunens opkraevning af en afgift for offentlige forestillinger og forlystelser.
3 Det fremgaar af sagen, at Overijse Kommune den 2. marts 1983 havde vedtaget et reglement om skatter og afgifter, hvorefter enhver, som loebende eller lejlighedsvis organiserer offentlige forestillinger eller forlystelser paa kommunens omraade, og som herfor opkraever entreafgift af publikum eller deltagere, skal svare en saerlig afgift af bruttobeloebet af alle indtaegter (reglementets artikel 2). Ifoelge reglementets artikel 3 skal der svares afgift af det fulde beloeb af entre-, udlejnings- og garderobeafgifter, af salg af programmer eller baltegn, af overskud ved salg af mad- og drikkevarer osv. I henhold til reglementets artikel 4, stk. 1, punkt B, litra c), andrager afgiften 25% for danseetablissementer og dertil knyttede restaurationer. Afgiften opkraeves én gang om aaret. Reglementet om skatter og afgifter blev vedtaget for en periode af seks aar, dvs. indtil udgangen af 1988.
4 Den 28. juni 1989 indbragte selskabet NV Giant en klage over opkraevningen af afgiften for 1988 til Bestendige Deputatie van de Provincieraad van Brabant. Selskabet gjorde gaeldende, at afgiften har karakter af omsaetningsafgift, og at den derfor er i strid med sjette direktivs artikel 33, hvorefter det er forbudt at indfoere andre omsaetningsafgifter end moms.
5 Den nationale ret, der fandt, at sagens afgoerelse afhang af fortolkningen af sjette direktiv, har anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:
"Er det i strid med forbuddet mod at opkraeve andre omsaetningsafgifter end moms, jf. artikel 33 i direktiv 77/388/EOEF, at enhver, som loebende eller lejlighedsvis organiserer offentlige forestillinger eller forlystelser paa kommunens omraade, og som herfor opkraever entre af publikum eller deltagere, ifoelge Overijse Kommunes reglement om skatter og afgifter af 2. marts 1983 skal svare en saerlig afgift af bruttobeloebene af alle indtaegter, idet der bl.a. af indtaegterne fra danseetablissementer og dertil knyttede restaurationer opkraeves en aarlig afgift paa 25% af de samlede entre-, udlejnings- og garderobeindtaegter, indtaegterne ved salg af programmer eller baltegn, indtaegterne ved salg af mad- og drikkevarer samt af tilskud eller godtgoerelser, som kan erstatte eller supplere disse indtaegter eller priser, saavel som af et hvilket som helst andet beloeb?"
6 Vedroerende de relevante retsforskrifter og hovedsagens faktiske omstaendigheder samt den skriftlige forhandling for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
7 Med det praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om sjette direktivs artikel 33 er til hinder for, at der opkraeves en saerlig afgift af offentlige forestillinger og forlystelser som den, der opkraeves af Overijse Kommune i henhold til det kommunale reglement af 2. marts 1983.
8 Det bemaerkes, at sjette direktivs artikel 33 lyder saaledes: "Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser er bestemmelserne i dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfoerer afgifter paa forsikringskontrakter og paa spil og vaeddemaal, punktafgifter, indregistreringsafgifter og i det hele taget alle former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgift."
9 Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 8. juli 1986 (sag 73/85, Kerrutt, Sml. s. 2219), fremgaar det af denne bestemmelse, at faellesskabsretten tillader afgiftsordninger, der konkurrerer med momsen. Medlemsstaterne kan derfor indfoere afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgifter.
10 Besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal afhaenger saaledes af, om den saerlige afgift for offentlige forestillinger og forlystelser, saaledes som den er beskrevet i forelaeggelseskendelsen, maa anses for en omsaetningsafgift efter sjette direktivs artikel 33.
11 Ved afgoerelsen af, om en afgift har karakter af omsaetningsafgift, maa det, som udtalt af Domstolen i dom af 27. november 1985 (sag 295/84, Rousseau Wilmot, Sml. s. 3759) og dom af 3. marts 1988 (sag 252/86, Bergandi, Sml. s. 1343), navnlig fastslaas, om afgiften bringer det faelles mervaerdiafgiftssystems funktion i fare, fordi afgiften paalaegges omsaetningen af varer og tjenesteydelser og rammer den erhvervsmaessige omsaetning paa tilsvarende maade som moms.
12 Det bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. ovennaevnte domme af 27.11.1985, sag 295/84, Rosseau Wilmot, og 3.3.1988, sag 252/86, Bergandi, samt dommen af 13.7.1989, forenede sager 93 og 94/88, Wisselink, Sml. s. 2671), at det faelles mervaerdiafgiftssystem i henhold til foerste direktivs artikel 2 bygger paa den grundsaetning, at der indtil detailomsaetningsleddet skal anvendes en generel forbrugsafgift paa goder og tjenesteydelser, der er noejagtig proportional med godernes og tjenesteydelsernes pris, uanset antallet af omsaetninger i de produktions- og handelsled, der ligger foer beskatningsleddet. Dog skal der for hver transaktion kun svares moms med fradrag af det momsbeloeb, der direkte er blevet svaret af priserne paa de forskellige elementer, der indgaar i prisdannelsen. Fradragsmekanismen er ifoelge sjette direktivs artikel 17, stk. 2, udformet saaledes, at afgiftspligtige personer kan fradrage den moms, der er blevet paalagt varerne i det foregaaende omsaetningstrin, i den moms, de skal betale.
13 Det bemaerkes, at en afgift af den type, som er beskrevet af den nationale ret i den foreliggende sag ikke har karakter af en omsaetningsafgift efter sjette direktivs artikel 33.
14 For det foerste udgoer den nemlig ikke en generel afgift, idet den kun opkraeves for en begraenset kategori af goder og tjenesteydelser. For det andet opkraeves afgiften ikke i hvert produktions- og handelsled, da den kun opkraeves én gang om aaret af de afgiftspligtige virksomheders samlede indtaegter. For det tredje beregnes den ikke paa grundlag af den i de enkelte led tilfoerte mervaerdi, men paa grundlag af bruttobeloebet af samtlige indtaegter, saaledes at det ikke er muligt noejagtigt at fastslaa, hvilken andel af den afgift, som opkraeves for hvert salg eller tjenesteydelse, der kan anses for at vaere overvaeltet paa forbrugeren.
15 Herefter skal det af Bestendige Deputatie van de Provincieraad van Brabant forelagte spoergsmaal besvares med, at sjette direktivs artikel 33 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der opkraeves en saerlig afgift af offentlige forestillinger og forlystelser som den, der opkraeves af Overijse Kommune i henhold til et kommunalt reglement af 2. marts 1983.
Sagens omkostninger
16 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
vedroerende det spoergsmaal, som Bestendige Deputatie van de Provincieraad van Brabant har forelagt ved kendelse af 23. januar 1990, for ret:
Artikel 33 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der opkraeves en saerlig afgift af offentlige forestillinger og forlystelser som den, der opkraeves af Overijse Kommune i henhold til et kommunalt reglement af 2. marts 1983.