Begrebet oekonomisk virksomhed i artikel 4, stk. 2' s forstand i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter skal fortolkes saaledes, at det ikke omfatter en virksomhed, som bestaar i en formuebestyrers koeb og salg af aktier og andre vaerdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgoerende fond.

Selv om en saadan fond ikke er erhvervsmaessig fondshandler, udelukker denne omstaendighed ikke noedvendigvis, at en virksomhed som den, der er tale om, i givet fald kan betragtes som oekonomisk virksomhed, idet artikel 4 giver mervaerdiafgiften et meget vidt anvendelsesomraade; en virksomhed, der alene omfatter udoevelse af en ejendomsret, som bestaar i erhvervelse og afhaendelse af kapitalinteresser i andre virksomheder, og som foretages af en fond, der forvalter den formue, den er i besiddelse af, paa samme maade som en privat investor, og hvis investeringsaktiviteter hovedsagelig bestaar i de ovennaevnte transaktioner med henblik paa at maksimere det kapitaludbytte og -afkast, der skal anvendes til opfyldelse af fondens velgoerende formaal, udgoer imidlertid ikke en oekonomisk virksomhed, som omhandlet i direktivet.

I sag C-155/94,

angaaende en anmodning, som Value Added Tax Tribunal, London, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Wellcome Trust Ltd

mod

Commissioners of Customs & Excise,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.-P. Puissochet, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), C. Gulmann og P. Jann,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° sagsoegeren i hovedsagen ved Andrew Thornhill, QC, og Barristers Roger Thomas og Julie Anderson for Solicitors Cameron Markby Hewitt

° Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor John E. Collins, som befuldmaegtiget, bistaaet af Paul Lasok, QC

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Thomas F. Cusack og Enrico Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 5. oktober 1995 er afgivet mundtlige indlaeg af sagsoegeren i hovedsagen ved Andrew Thornhill og Roger Thomas, af Det Forenede Kongeriges regering ved Paul Lasok, bistaaet af Barrister Melanie Hall, og af Kommissionen ved Thomas F. Cusack,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 7. december 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 16. maj 1994, indgaaet til Domstolen den 13. juni 1994, har Value Added Tax Tribunal, London, i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem selskabet Wellcome Trust Ltd (herefter "Trust" eller "sagsoegeren i hovedsagen"), der udgoer hele fondsbestyrelsen i Wellcome Trust, en fond med velgoerende formaal, og Commissioners of Customs & Excise (told- og afgiftsmyndigheden) vedroerende et krav om tilbagebetaling af mervaerdiafgift (herefter "moms"), der er erlagt som indgaaende afgift i forbindelse med et aktiesalg, og som svarer til den andel af aktierne, som er blevet overdraget til koebere uden for Det Europaeiske Faellesskab.

3 I 1924 overtog Wellcome Foundation Ltd (herefter "Foundation") den farmaceutiske virksomhed Burroughs, Wellcome and Co., der blev stiftet som et interessentskab (partnership) i 1880 af to apotekere, Silas Burroughs og Henry Wellcome. Sir Henry Wellcome, der afgik ved doeden i 1936, havde testamenteret sine kapitalinteresser i Foundation til Wellcome Trust, hvis trustees (formuebestyrere) fik til opgave at anvende udbyttet af aktierne til fremme af medicinsk og veterinaermedicinsk forskning samt til stoette til forskning i laegevidenskabens historie. I henhold til en retskendelse af 1. juni 1992 er sagsoegeren i hovedsagen udpeget til at udgoere hele fondsbestyrelsen, idet den erstatter de enkelte personer, som tidligere havde denne opgave.

4 I 1980 beloeb vaerdien af Trust' s kapitalinteresser i Foundation sig til 250 mio. UKL. I 1984 fandt man det fornuftigt at sprede investeringerne, idet Trust' s aktiver indtil dette tidspunkt bestod af aktier og andre vaerdipapirer i Foundation.

5 I 1985 udarbejdede Charity Commissioners (tilsynsmyndigheden for fonde med velgoerende formaal) en ordning, hvorved der blev givet tilladelse til at saelge en del af aktiebeholdningen i Foundation (herefter "det foerste aktiesalg"), forudsat at Trust bevarede 50% af de stemmeberettigede aktier. Dernaest blev aktierne i Foundation ombyttet med aktier i et nyt holdingselskab, Wellcome plc.

6 Salget, der blev gennemfoert samme aar, indbragte 200 mio. UKL, som blev anvendt til andre investeringer.

7 Ved en retskendelse, som blev afsagt i juli 1987, blev Trust' s investeringsbefoejelser vaesentligt udvidet. Ved kendelsen blev fondsbestyrerne dog paalagt saa vidt muligt og i ethvert rimeligt omfang at afstaa fra at drive handel i forbindelse med anvendelsen af investeringsbefoejelserne.

8 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Trust' s investeringsportefoelje ultimo september 1991 var vurderet til 277 mio. UKL. I loebet af regnskabsaaret var der indkoebt for 126 mio. UKL og solgt for 94 mio. UKL. Bevaegelserne vedroerende fast forrentede vaerdipapirer, der var paa 44 mio. UKL, var stoerre end bevaegelserne i aktiebeholdningen. De oevrige aktiver bestod af 632 mio. aktier i Wellcome plc, vurderet til 4 772 mio. UKL, aftaleindskud til et beloeb af 57,5 mio. UKL, bankindskud og kontanter paa 12,5 mio. UKL og tilgodehavender, forudbetalinger og overskydende skat paa i alt 4,2 mio. UKL. Passiverne beloeb sig til 102 mio. UKL, hvoraf 92 mio. var tildelte legater, der endnu ikke var udbetalt. Udgifterne beloeb sig til 78 mio. UKL, heraf 61 mio. som legater og 10 mio. direkte til forskning. De samlede indtaegter var paa 90,2 mio. UKL, heraf 67,4 mio. UKL i udbytte fra Wellcome plc; udbytte af boersnoterede vaerdipapirer og renteindtaegter udgjorde 13,7 mio. UKL, renteindtaegter af aftaleindskud og bankindskud 9,7 mio. UKL. Et tab paa 670 000 UKL var opstaaet ved salg af aktier og andre vaerdipapirer.

9 Den 2. marts 1992 udsendte Wellcome Trust og Wellcome plc en faelles erklaering med oplysninger om et nyt salg af en del af sidstnaevntes aktier (herefter "det andet aktiesalg"). Ved retskendelse af 30. april 1992 blev en anmodning om udvidelse af Trust' s befoejelser til at saelge vaerdipapirer taget til foelge med en betingelse om, at Trust bevarede 214 951 378 aktier i Wellcome plc.

10 Da det andet aktiesalg blev anset for at vaere for omfattende til at kunne gennemfoeres paa saedvanlig maade, nemlig ved offentlig tegning, blev det besluttet at anvende den saakaldte "bookbuilding"-metode, en form for udbud, hvor investorerne faar lejlighed til at afgive tilbud paa aktier i en forud fastsat periode, hvorefter udbuddets stoerrelse og pris fastsaettes paa baggrund af efterspoergslen. Denne salgsmetode indebar en lang planlaegningsperiode og betydelige honoraromkostninger til jurister, skatteraadgivere og marketingeksperter, der var noedvendige for at gennemfoere transaktionen.

11 Udbudsperioden startede den 6. juli 1992. Det offentlige udbud lukkede den 21. juli 1992, og tilbudsperioden sluttede fem dage senere. 288 mio. aktier blev solgt for 8 UKL pr. stk., heraf 33,22% til koebere uden for Faellesskabet. Hensigten med udbuddet var at faa likvide midler med henblik paa en spredning af investeringerne. I dette tilfaelde indbragte transaktionen 2,18 mia. UKL. Ligesom i 1987 har Trust betroet forvaltningen af disse midler til udenforstaaende institutioner, idet der dog bliver udoevet en meget streng kontrol med disses resultater. Der var blevet investeret for over 1,8 mia. UKL foer den 15. september 1992.

12 Af forelaeggelseskendelsen fremgaar det i oevrigt, at Trust har befoejelse til at investere i optioner og en raekke andre instrumenter, der traditionelt ikke anses for investeringer. Paa tidspunktet for retsmoedet var 1-2% af de samlede investeringer investeret i aftaleindskud eller optioner. Anvendelsen heraf er helt og holdent defensiv og ikke spekulativ. Trust' s finansdirektoer foelger alle portefoeljer for at sikre, at Trust ikke ved en tilfaeldighed har kapitalinteresser i et selskab, der medfoerer en forpligtelse til indberetning til en tilsynsmyndighed.

13 Paa samme tidspunkt blev der investeret ca. 72 mio. UKL i fast ejendom omfattende kontorer, butikker og et udleveringslager. For nogle af disse ejendomme har Trust valgt at opgive fritagelsen i henhold til Value Added Tax Act 1983 (lov af 1983 om moms, herefter "VAT Act 1983"), hvilket er tilladt i henhold til direktivets artikel 13, punkt C, litra a). Trust investerer ogsaa risikovillig kapital i investeringsprojekter, som har et begraenset omfang med hensyn til varighed og de paatagne forpligtelser. Trust oppebaerer endelig renteindtaegter ved at give laan til institutioner og banker, hvilket sker helt uafhaengigt af investeringerne i vaerdipapirer.

14 Ved skrivelse af 11. marts 1993 anmodede Wellcome Trust i henhold til direktivets artikel 17, stk. 3, litra c), om tilbagebetaling af et beloeb paa 297 832,65 UKL af den moms, der er betalt som indgaaende afgift af de afholdte omkostninger med henblik paa forberedelse af det aktiesalg, som Trust anser som en oekonomisk virksomhed i direktivets forstand. Beloebet udgoer 33,22% af den samlede afgift af de afholdte omkostninger og svarer til den andel af aktierne, som er blevet solgt til investorer, der er hjemmehoerende uden for Faellesskabet.

15 I direktivets artikel 17, stk. 3, litra c), bestemmes, at medlemsstaterne indroemmer enhver afgiftspligtig person fradrag for eller tilbagebetaling af moms, som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udfoert for ham af en anden afgiftspligtig person, for saa vidt disse goder og tjenesteydelser anvendes til:

"...

c) hans transaktioner, som er fritaget for afgift i medfoer af artikel 13, punkt B, litra a) og d), nr. 1-5, saafremt aftageren er etableret uden for Faellesskabet, eller saafremt de paagaeldende transaktioner er knyttet direkte til goder, som er bestemt til at udfoeres til et land uden for Faellesskabet".

16 I henhold til direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, er foelgende fritaget:

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra:

° varerepraesentativer,

° de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser".

17 Ifoelge section 2(1) i VAT Act 1983 erlaegges der i Det Forenede Kongerige afgift af enhver levering af goder og tjenesteydelser, naar der er tale om en levering eller en afgiftspligtig ydelse, der er foretaget af en afgiftspligtig person i forbindelse med en af ham udoevet forretningsvirksomhed ("business").

18 Ved afgoerelse af 20. marts 1993 afviste Commissioners den ovenfor naevnte anmodning med den begrundelse, at Trust ejer aktier og andre vaerdipapirer med henblik paa velgoerende formaal, og at de paagaeldende salg ikke skete som led i nogen form for oekonomisk virksomhed udfoert af Trust, men som led i en normal forvaltning af investeringer med henblik paa finansiering af velgoerende formaal. Commissioners konkluderede derfor, at afgifterne vedroerende de professionelle tjenesteydelser, som Trust havde modtaget i forbindelse med aktiesalget, ikke udgjorde en indgaaende afgift i henhold til VAT Act 1983.

19 Trust indbragte denne afgoerelse for Value Added Tax Tribunal, London. Den forelaeggende ret har anfoert, at det spoergsmaal, der skal afgoeres, er, om sagsoegeren i hovedsagen er en afgiftspligtig person, dels i relation til dens aktiviteter i forbindelse med specielt det andet aktiesalg, dels i relation til dens almindelige investeringsaktiviteter, som dette salg er en del af.

20 Paa dette grundlag har Value Added Tax Tribunal, London, besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:

"1) Omfatter udtrykket 'oekonomisk virksomhed' i artikel 4, stk. 2 [i sjette direktiv 77/388/EOEF], salg af aktier og andre vaerdipapirer foretaget af en person, der ikke er fondshandler?

2) Kan der vaere tale om 'oekonomisk virksomhed' , som omhandlet i artikel 4, stk. 2, naar en person, der ikke er fondshandler, saelger aktier til et stort antal koebere den samme dag, hvilket indebaerer detaljerede forberedelser i en laengere periode?

3) Saafremt spoergsmaal 1) og/eller 2) besvares bekraeftende, skal en saadan fondsbestyrers salg af aktier anses for foretaget af en 'afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab' , som omhandlet i artikel 2, stk. 1?

4) Er det relevant for besvarelsen af spoergsmaal 1) og/eller 2) og/eller 3), om salget af aktier og andre vaerdipapirer er hovedformaalet med den aktivitet, hvorunder salgene foretages; saafremt dette er tilfaeldet, hvorledes defineres da denne aktivitet og omfanget heraf?"

De praejudicielle spoergsmaal

21 Med de praejudicielle spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i alt vaesentligt oplyst, om begrebet oekonomisk virksomhed i direktivets artikel 4, stk. 2' s forstand skal fortolkes saaledes, at det omfatter en virksomhed som den, der omhandles i hovedsagen, og som bestaar i en formuebestyrers koeb og salg af aktier og andre vaerdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgoerende fond.

22 Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert, at spoergsmaalet boer besvares bekraeftende.

23 Sagsoegeren har anfoert, at uanset at investeringer foretaget af almindelige investorer ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for mervaerdiafgift, er situationen en anden, naar en investor i henhold til sit retsgrundlag og de befoejelser, han udoever, regelmaessigt foretager investeringer for at opnaa en indtaegt eller foroege kapitalen. Dette er tilfaeldet i denne sag.

24 Sagsoegeren har i denne sammenhaeng praeciseret, at dens formaal ° som for investeringsselskaber eller pensionsfonde, hvis investeringsaktiviteter i Det Forende Kongerige er omfattet af anvendelsesomraadet for mervaerdiafgift ° er at sikre, at kapitalen foroeges i rimeligt omfang, hvilket indebaerer regelmaessigt salg af aktier og andre vaerdipapirer.

25 Sagsoegeren i hovedsagen har tilfoejet, at det i oevrigt vil vaere i strid med princippet om afgiftssystemets neutralitet at opkraeve moms af koeb og salg af aktier, der foretages erhvervsmaessigt, men ikke af transaktioner, der gennemfoeres af en investor som Trust. Der skal nemlig opkraeves moms af al oekonomisk virksomhed uanset dens karakter og uden at tage hensyn til formaalet med eller resultaterne af virksomheden i sig selv. Det er uden betydning, om formaalet eller hensigten er at foretage investeringer eller at drive handel.

26 For saa vidt angaar navnlig det andet aktiesalg er der ingen tvivl om, at den foretagne aktivitet udgoer oekonomisk virksomhed. Saafremt Trust nemlig i stedet for at gennemfoere salget paa en enkelt dag havde foretaget flere salg i loebet af 1991 og 1992, ville salgenes regelmaessighed give den saaledes foretagne aktivitet karakter af oekonomisk virksomhed. Det forhold, at Trust af tekniske grunde har undladt at anvende denne fremgangsmaade, kan ikke fratage det andet aktiesalg dets karakter af oekonomisk virksomhed i direktivets forstand. Derfor udgoer leverancer til en betydelig vaerdi, der ligesom i denne sag foretages i loebet af et kort tidsrum, en oekonomisk virksomhed.

27 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

28 Ifoelge direktivets artikel 2, stk. 1, paalaegges levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab, mervaerdiafgift.

29 I henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, anses "som afgiftspligtig person ... enhver, der selvstaendigt og uanset stedet udoever en af de i stk. 2 naevnte former for oekonomisk virksomhed uanset formaalet med eller resultatet af den paagaeldende virksomhed".

30 Begrebet oekonomisk virksomhed er defineret i artikel 4, stk. 2, som omfattende alle former for "virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv". Ifoelge den samme bestemmelse anses "som oekonomisk virksomhed ... blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik paa opnaaelse af indtaegter af en vis varig karakter".

31 Det bemaerkes, at uanset at Trust, som det fremgaar af den forelaeggende rets oplysninger, ikke er fondshandler i Det Forenede Kongerige, udelukker denne omstaendighed ikke noedvendigvis, at en virksomhed, der, som den hovedsagen drejer sig om, bestaar i erhvervelse og afhaendelse af aktier og andre vaerdipapirer, i givet fald kan betragtes som oekonomisk virksomhed, som omhandlet i direktivets artikel 4, der ifoelge Domstolens praksis (se hertil dom af 20.6.1991, sag C-60/90, Polysar Investments Netherlands, Sml. I, s. 3111, praemis 12) giver mervaerdiafgiften et meget vidt anvendelsesomraade.

32 Det foelger imidlertid af denne praksis, at en indehavers almindelige udoevelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som en oekonomisk virksomhed. Dette har Domstolen fastslaaet for saa vidt angaar et holdingselskabs besiddelse af kapitalinteresser i andre virksomheder (jf. bl.a. ovennaevnte dom i sagen Polysar Investments Netherlands, praemis 13, og dom af 22.6.1993, sag C-333/91, Sofitam, Sml. I, s. 3513, praemis 12).

33 Kommissionen har i den forbindelse med rette anfoert, at naar en saadan virksomhed ikke i sig selv udgoer en oekonomisk virksomhed i direktivets forstand, gaelder det samme for en virksomhed, der bestaar i at afhaende saadanne kapitalinteresser.

34 I denne sammenhaeng bemaerkes, at Trust forvalter den formue, den er i besiddelse af, og som bestaar dels af Trust' s kapitalinteresser i Foundation, dels af andre finansielle instrumenter. Investeringsaktiviteterne, som de er beskrevet ovenfor, bestaar hovedsagelig i erhvervelse og afhaendelse af aktier og andre vaerdipapirer med henblik paa at maksimere det kapitaludbytte og -afkast, der skal anvendes til at fremme medicinsk forskning.

35 Det foelger ganske vist af direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at transaktioner i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser kan henhoere under anvendelsesomraadet for mervaerdiafgift. Dette er navnlig tilfaeldet, naar saadanne transaktioner foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed eller for at gennemfoere et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse (jf. ovennaevnte dom i sagen Polysar Investments Netherlands, praemis 14). Det foelger af forelaeggelseskendelsen, at en saadan virksomhed imidlertid netop ikke maa udoeves af Trust, der er forpligtet til saa vidt muligt og i ethvert rimeligt omfang at undgaa at drive handel i forbindelse med udoevelsen af sine befoejelser og ikke maa eje flertalsandele i andre selskaber.

36 Som foelge af det anfoerte og uafhaengigt af spoergsmaalet om, hvorvidt de i sagen omhandlede aktiviteter kan sammenlignes med dem, et investeringsselskab eller en pensionsfond udoever, maa det fastslaas, at en fond, der befinder sig i en situation som den, der er beskrevet i forelaeggelseskendelsen, for saa vidt angaar direktivets artikel 4 maa betragtes saaledes, at den blot forvalter en investeringsportefoelje paa samme maade som en privat investor.

37 I modsaetning til hvad sagsoegeren i hovedsagen har anfoert, kan dernaest hverken omfanget af et aktiesalg som det, der er blevet gennemfoert ved det andet aktiesalg i hovedsagen, eller anvendelsen i forbindelse med et saadant salg af raadgivende virksomheder, vaere kriterier for en sondring mellem en privat investors aktiviteter, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesomraade, og en investors aktiviteter, hvis transaktioner udgoer en oekonomisk virksomhed. Bortset fra at en privat investor ligeledes kan gennemfoere betydelige salg af aktier, ville sagsoegerens synspunkt, hvis det blev godtaget, nemlig medfoere, at kvalifikationen af en transaktion som oekonomisk virksomhed goeres afhaengig af investors dygtighed og befoejelser.

38 Hvad angaar princippet om afgiftssystemets neutralitet bemaerkes, at dette ikke har den raekkevidde, som sagsoegeren i hovedsagen tillaegger det. Selv om det foelger af princippet, at al oekonomisk virksomhed skal behandles paa samme maade, forudsaetter princippet nemlig ligeledes, at den paagaeldende virksomhed kan kvalificeres som oekonomisk virksomhed, hvilket ikke er tilfaeldet i denne sag.

39 Dernaest ville det, saaledes som generaladvokaten har anfoert i punkt 27 i forslaget til afgoerelse, begunstige en investor som Trust, hvis dens aktiviteter betragtes som oekonomisk virksomhed i direktivets forstand, og der foelgelig er adgang til fradrag for indgaaende moms, i forhold til andre private investorer, som for deres vedkommende ikke kan foretage fradrag for indgaaende moms i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 3, litra c), naar koeberne er hjemmehoerende uden for Faellesskabet.

40 Endelig bemaerkes, at paa grundlag af ovenstaaende har besvarelsen af spoergsmaalet om, hvorvidt salg af aktier og andre vaerdipapirer udgoer hovedformaalet med den virksomhed, hvorved de paagaeldende salg er foretaget, ikke nogen som helst betydning for, hvorledes de investeringsaktiviteter, der er gennemfoert af sagsoegeren i hovedsagen, skal kvalificeres i forhold til direktivets artikel 4.

41 Den nationale rets spoergsmaal maa derfor besvares med, at begrebet oekonomisk virksomhed i direktivets artikel 4, stk. 2' s forstand skal fortolkes saaledes, at det ikke omfatter en virksomhed som den, der omhandles i hovedsagen, og som bestaar i en formuebestyrers koeb og salg af aktier og andre vaerdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgoerende fond.

Sagens omkostninger

42 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Value Added Tax Tribunal, London, ved kendelse af 16. maj 1994, for ret:

Begrebet oekonomisk virksomhed i artikel 4, stk. 2' s forstand i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes saaledes, at det ikke omfatter en virksomhed som den, der omhandles i hovedsagen, og som bestaar i en formuebestyrers koeb og salg af aktier og andre vaerdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgoerende fond.