C-124/96 - Kommissionen mod Spanien

Printed via the EU tax law app / web

EUR-Lex - 61996J0124 - DA

61996J0124

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 7. maj 1998. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien. - Traktatbrud - Rådets sjette direktiv 77/388/EØF - Fritagelse for visse tjenesteydelser, der har en nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning - Ubegrundede begrænsninger. - Sag C-124/96.

Samling af Afgørelser 1998 side I-02501


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgifter - det faelles mervaerdiafgiftssystem - fritagelser fastsat i sjette direktiv - fritagelse for visse tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening, der praesteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for oeje, til fordel for personer, der deltager i saadanne aktiviteter - national lovgivning, der begraenser fritagelsen til private organer, hvis medlemsbidrag ikke overstiger et bestemt beloeb - ulovlig

[Raadets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra m), og art. 13, punkt A, stk. 2, litra a), tredje led]

Sammendrag


En medlemsstat, der bestemmer, at momsfritagelsen for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening alene finder anvendelse paa private organer, hvis medlemsbidrag ikke overstiger et bestemt beloeb, tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler den efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter.

De betingelser, der kan fastsaettes i medfoer af artikel 13, punkt A, stk. 1, i sjette direktiv, angaar ikke paa nogen maade fastlaeggelsen af indholdet af de fritagelser, der er fastsat ved denne bestemmelse. Disse betingelser skal sikre en korrekt og enkel anvendelse af fritagelserne og vedroerer foranstaltninger, som skal forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug.

Anvendelsen af kriteriet om medlemsbidragets eller kontingentets stoerrelse kan foere til resultater, som er i strid med sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m). Anvendelse af et saadant kriterium vil for det foerste kunne indebaere, at et organ, der arbejder uden gevinst for oeje, ikke vil vaere omfattet af fritagelsen i henhold til denne bestemmelse, og for det andet, at et organ, der arbejder med gevinst for oeje, kan vaere omfattet af fritagelsen. Endvidere fremgaar det ikke af denne bestemmelse, at en medlemsstat, der bevilger en fritagelse for visse former for tjenesteydelser, der i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening ydes af organer, der arbejder uden gevinst for oeje, kan stille andre betingelser for fritagelsen, der er fastsat ved sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 2.

Det fremgaar ikke af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), tredje led, at en medlemsstat kan aendre bestemmelsens anvendelsesomraade, saafremt den underkaster fritagelsen i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), en eller flere af de betingelser, der er fastsat i bestemmelsens stk. 2, litra a). Endvidere udelukker artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), at fritagelsen begraenses til private sportsorganer af social karakter, som opkraever medlemsbidrag eller kontingent, der ikke overstiger et bestemt beloeb, uden at tage hensyn til den enkelte sportsaktivitets art eller saerlige omstaendigheder.

Parter


I sag C-124/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Enrico Traversa og Francisco Enrique González Díaz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, dernaest ved konsulent Miguel Díaz-Llanos La Roche, Enrico Traversa og Carlos Gómez de la Cruz, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Kongeriget Spanien ved statens advokat, Luis Pérez de Ayala Becerril, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg paa Spaniens Ambassade, 4-6, boulevard E. Servais,

sagsoegt,

stoettet af

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Sarah Moore, og med valgt adresse i Luxembourg paa Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt,

intervenient,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har overtraadt bestemmelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) ved at bestemme, at fritagelsen for mervaerdiafgift af tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening alene finder anvendelse paa private organer, hvis medlemsbidrag eller kontingent ikke overstiger et bestemt beloeb,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Ragnemalm, og dommerne G.F. Mancini, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), J.L. Murray og K.M. Ioannou,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 3. februar 1998,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. april 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har overtraadt bestemmelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter »sjette direktiv«) ved at bestemme, at fritagelsen for mervaerdiafgift (herefter »moms«) for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening alene finder anvendelse paa private organer, hvis medlemsbidrag eller kontingent ikke overstiger et bestemt beloeb.

Sjette direktiv

2 Artikel 13, punkt A, i sjette direktiv bestemmer, at visse former for virksomhed af almen interesse er fritaget for moms. Naermere bestemt anfoeres det i artikel 13, punkt A, der har overskriften »Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse«:

»1. Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne paa betingelser, som de fastsaetter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennaevnte fritagelser, og med henblik paa at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:

...

m) visse former for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening, der praesteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for oeje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk traening

...

2. a) Medlemsstaterne kan for saa vidt angaar andre organer end offentligretlige i hvert enkelt tilfaelde goere meddelelse af enhver af de i stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser betinget af, at en eller flere af foelgende forudsaetninger er opfyldt:

- de paagaeldende organer maa ikke have til formaal systematisk at soege vinding, hvorfor et eventuelt overskud aldrig maa uddeles, men skal anvendes til opretholdelse eller forbedring af ydelserne

- de skal i hovedsagen forvaltes og administreres vederlagsfrit af personer, der ikke selv eller gennem formidlere direkte eller indirekte er interesseret i driftsresultaterne

- deres priser skal vaere godkendt af det offentlige, eller maa ikke overskride saadanne godkendte priser, eller - for saa vidt angaar transaktioner, der ikke kraever godkendelse af priserne - vaere lavere end de priser, der for tilsvarende transaktioner forlanges af handelsforetagender, som skal svare mervaerdiafgift

- fritagelserne maa ikke kunne fremkalde alvorlig konkurrencefordrejning til skade for de handelsforetagender, som skal svare mervaerdiafgift«.

De nationale bestemmelser

3 De spanske bestemmelser paa omraadet findes i artikel 20 i lov nr. 37 af 28. december 1992 om mervaerdiafgift (herefter »lov 37/92«), som aendret ved artikel 13 i lov nr. 42 af 30. december 1994 (herefter »lov 42/94«). Den relevante bestemmelse i denne lovgivning er artikel 20, stk. 1, punkt 13, som fastsaetter fritagelse for:

»Tjenesteydelser ydet til fysiske personer, som udoever sport eller fysisk traening, uanset hvilken person eller hvilket organ der varetager leveringen af ydelsen, paa betingelse af, at de naevnte tjenesteydelser har en direkte tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening og ydes af foelgende personer eller organer:

...

d) private sportsorganer af social karakter, for hvilke medlemsbidraget eller kontingentet ikke overstiger foelgende beloeb:

medlemsbidrag eller indmeldelsesgebyr: 265 000 ESP kontingent: 4 000 ESP pr. maaned.«

Den administrative procedure

4 Ved skrivelse af 22. december 1992 meddelte Kommissionen Kongeriget Spanien, at den ansaa bestemmelserne i artikel 8, punkt 13, i den spanske lov om mervaerdiafgift (lov 30/85 af 2.8.1985, aendret ved lov 10/90 af 15.10.1990) for at vaere uforenelige med bestemmelserne i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv.

5 De spanske myndigheder svarede ved skrivelse af 28. maj 1993, at den lovgivning, der var gaeldende i Spanien, var artikel 20, stk. 1, punkt 13, i lov 37/92, og at denne ikke var i strid med sjette direktiv.

6 I betragtning af denne besvarelse og de argumenter, som Kongeriget Spanien fremfoerte, fremsendte Kommissionen den 10. oktober 1994 en aabningsskrivelse til Kongeriget Spanien, i hvilken den fastholdt, at de spanske bestemmelser var uforenelige med sjette direktiv.

7 Ved skrivelse af 10. april 1995 gentog Kongeriget Spanien i det vaesentlige de argumenter, der allerede var fremsat i dets besvarelse af skrivelsen af 22. december 1992.

8 Ved lov 42/94 aendrede Kongeriget Spanien derefter delvis artikel 20, stk. 1, punkt 13, i lov 37/92. Kommissionen var imidlertid af den opfattelse, at denne aendring kun delvis ophaevede traktatbruddet, og at den paa intet punkt aendrede de beloebsmaessige begraensninger, der blev paalagt de private sportsorganer.

Realiteten

9 Kommissionen har til stoette for sin paastand gjort gaeldende, at den begraensning for momsfritagelsen, som er fastsat i artikel 20, stk. 1, punkt 13, i lov 37/92, saaledes at fritagelse alene gaelder for private sportsorganer, der opkraever kontingenter, som ikke overstiger som de beloeb, der er anfoert i bestemmelsen, er i strid med artikel 13, punkt A, i sjette direktiv. Den ekstra betingelse, som er indfoert i den spanske lovgivning, har hverken hjemmel i indledningen til artikel 13, punkt A, stk. 1, i ordlyden af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), eller i artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), tredje led, i sjette direktiv.

10 Den spanske regering, der stoettes af den britiske regering, har for det foerste gjort gaeldende, at det fremgaar af indledningen til artikel 13, punkt A, stk. 1, i sjette direktiv, at medlemsstaterne har en vidtgaaende skoensfrihed ved gennemfoerelsen af de i direktivet fastsatte fritagelser.

11 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at de betingelser, der kan fastsaettes i medfoer af artikel 13, punkt A, stk. 1, i sjette direktiv, ikke paa nogen maade angaar fastlaeggelsen af indholdet af de fritagelser, der er fastsat ved denne bestemmelse (jf. dom af 19.1.1982, sag 8/81, Becker, Sml. s. 53, praemis 32).

12 Disse betingelser skal sikre en korrekt og enkel anvendelse af fritagelserne og vedroerer foranstaltninger, som skal forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug (jf. dommen i Becker-sagen, a.st., praemis 33 og 34).

13 Anbringendet vedroerende indledningen til artikel 13, punkt A, stk. 1, kan saaledes ikke tages til foelge.

14 For saa vidt angaar fritagelsen af tjenesteydelser som fastsat i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), har Kongeriget Spanien endvidere gjort gaeldende, at modsat de andre fritagelser, der er fastsat i denne bestemmelse, bestemmer litra m), at »visse« tjenesteydelser fritages. Dette giver medlemsstaterne adgang til at begraense anvendelsesomraadet for artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), ikke alene ved en udtrykkelig udelukkelse af fritagelse for visse tjenesteydelser leveret af sportsorganer, men ogsaa ved at anvende »andre kriterier«, saasom beloebet for modydelsen for den paagaeldende tjenesteydelse.

15 I denne forbindelse skal det bemaerkes, at det fremgaar af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv, at den paagaeldende fritagelse angaar tjenesteydelser, der har naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening og praesteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for oeje.

16 Det staar fast, at der i henhold til den spanske lovgivning kun gives fritagelse som fastsat i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv til private sportsorganer af social karakter, som opkraever medlemsbidrag eller kontingent, der ikke overstiger et bestemt beloeb.

17 Imidlertid kan anvendelsen af kriteriet om medlemsbidragets eller kontingentets stoerrelse foere til resultater, som er i strid med artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m). Som anfoert i punkt 5 i generaladvokatens forslag til afgoerelse, vil anvendelse af et saadant kriterium for det foerste kunne indebaere, at et organ, der arbejder uden gevinst for oeje, ikke vil vaere omfattet af fritagelsen i henhold til denne bestemmelse, og for det andet, at et organ, der arbejder med gevinst for oeje, kan vaere omfattet af fritagelsen.

18 Endvidere fremgaar det ikke af denne bestemmelse, at en medlemsstat, der bevilger en fritagelse for visse former for tjenesteydelser, der i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening ydes af organer, der arbejder uden gevinst for oeje, kan stille andre betingelser for fritagelsen, der er fastsat ved artikel 13, punkt A, stk. 2.

19 Det foelger heraf, at begraensningen af fritagelsen for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport og fysisk traening, saaledes at den kun omfatter private sportsorganer af social karakter, som opkraever medlemsbidrag eller kontingent, der ikke overstiger et bestemt beloeb, er i strid med artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv.

20 Den spanske regering har endelig gjort gaeldende, at fastsaettelsen af et loft for kontingentbeloebet for at opnaa fritagelse af tjenesteydelser som fastsat i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), er omfattet af begrebet vedroerende priser, der er godkendt af det offentlige, i den forstand, udtrykket anvendes i artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), tredje led, og derfor er hjemlet i medfoer af den sidstnaevnte bestemmelse.

21 Vedroerende dette punkt er det tilstraekkeligt at konstatere, at det ikke fremgaar af denne bestemmelse, at en medlemsstat kan aendre bestemmelsens anvendelsesomraade, saafremt den underkaster fritagelsen i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), en eller flere af de betingelser, der er fastsat i bestemmelsens stk. 2, litra a).

22 Som Kommissionen med rette har anfoert, bestemmer artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), i sjette direktiv, at medlemsstaterne kan goere meddelelsen af fritagelsen betinget af, at en eller flere af de forudsaetninger, der er naevnt i denne bestemmelse, er opfyldt. Bestemmelsen udelukker saaledes, at fritagelsen af tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening begraenses til private sportsorganer af social karakter, som opkraever medlemsbidrag eller kontingent, der ikke overstiger et bestemt beloeb, uden at tage hensyn til den enkelte sportsaktivitets art eller saerlige omstaendigheder.

23 Det maa derfor fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv ved at bestemme, at momsfritagelsen for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening alene finder anvendelse paa private organer, hvis medlemsbidrag eller kontingent ikke overstiger et bestemt beloeb.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

24 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Spanien har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger. I medfoer af artikel 69, stk. 4, i procesreglementet baerer de medlemsstater og institutioner, der er indtraadt i sagen, deres egne omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

25 Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag ved at bestemme, at momsfritagelsen for tjenesteydelser i naer tilknytning til udoevelsen af sport eller fysisk traening alene finder anvendelse paa private organer, hvis medlemsbidrag eller kontingent ikke overstiger et bestemt beloeb.

26 Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

27 Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland baerer sine egne omkostninger.