Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord

Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgifter - det faelles mervaerdiafgiftssystem - indfoersel af goder - ankomst til Faellesskabet - begreb - ankomst til en medlemsstat af et gode fra De Nederlandske Antiller - omfattet

(EF-traktaten, art. 227; Raadets direktiv 77/388, art. 7, stk. 1; Raadets afgoerelse 91/482)

Sammendrag

Det fremgaar af artikel 3, sammenholdt med artikel 7 i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter, at udtrykket »til Faellesskabet« svarer til traktatens anvendelsesomraade, saaledes som det er defineret for hver enkelt medlemsstat i traktatens artikel 227. I henhold til traktatens artikel 227, stk. 3, er de oversoeiske lande og territorier (OLT), herunder De Nederlandske Antiller, omfattet af den saerlige associeringsordning, som er fastlagt i traktatens fjerde del. Ifoelge denne ordning finder traktatens almindelige bestemmelser kun anvendelse paa OLT, naar der udtrykkeligt henvises hertil. Det foelger heraf, at naar et gode fra De Nederlandske Antiller ankommer til en medlemsstat, kan dette ikke betragtes som en transaktion inden for Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af sjette direktiv, medmindre en saerlig bestemmelse foreskriver det. Da der hverken findes nogen bestemmelse herom i sjette direktiv, i traktatens fjerde del eller i afgoerelse 91/482 om de oversoeiske landes og territoriers associering, skal ankomst til en medlemsstat af et gode fra De Nederlandske Antiller betragtes som ankomst til Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af sjette direktivs artikel 7, stk. 1.

Dommens præmisser

1 Ved dom af 7. maj 1997, indgaaet til Domstolen den 9. maj 1997, har Nederlandenes Hoge Raad i henhold til EF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af samme traktats artikel 132, stk. 1, og artikel 227 samt af artikel 7, stk. 1, litra a), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), som aendret ved Raadets direktiv 91/680/EOEF af 16. december 1991 om tilfoejelse til det faelles mervaerdiafgiftssystem og om aendring, med henblik paa afskaffelse af de fiskale graenser, af direktiv 77/388 (EFT L 376, s. 1, herefter »sjette direktiv«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af A.J. van der Kooy til proevelse af en afgoerelse om paalaeggelse af mervaerdiafgift (herefter »moms«), som de nederlandske afgiftsmyndigheder har truffet over for ham i forbindelse med indfoersel af et skib fra De Nederlandske Antiller.

Faellesskabsretten

3 Traktatens artikel 227 fastlaegger det territoriale anvendelsesomraade for denne ved i stk. 1 at opregne medlemsstaterne, herunder Kongeriget Nederlandene. De Nederlandske Antiller er en del af Kongeriget Nederlandene.

4 Som en undtagelse fra traktatens artikel 227 fik Kongeriget Nederlandenes regering ved en protokol af 25. marts 1957 »vedroerende anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa Kongeriget Nederlandenes ikke-europaeiske dele« ret til kun at ratificere traktaten for kongeriget i Europa og Nederlandsk Ny Guinea.

5 Traktatens artikel 227, stk. 3, foerste afsnit, bestemmer, at »paa de oversoeiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag IV til denne traktat, anvendes den saerlige associeringsordning, som er naermere fastlagt i denne traktats fjerde del«.

6 Oprindelig var De Nederlandske Antiller ikke opfoert paa denne liste. De blev opfoert paa listen ved konvention 64/533/EOEF af 13. november 1962 om aendring af traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab med henblik paa at goere den saerlige associeringsordning i denne traktats fjerde del anvendelig paa De Nederlandske Antiller (JO 1964, 150, s. 2414). Konventionen traadte i kraft den 1. oktober 1964.

7 Traktatens fjerde del har overskriften »De oversoeiske landes og territoriers associering«.

8 I henhold til EF-traktatens artikel 131, stk. 1, er »medlemsstaterne ... enige om at associere de ikke-europaeiske lande og territorier, der opretholder saerlige forbindelser med Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, med Faellesskabet«. Ifoelge samme bestemmelse er disse lande og territorier opregnet i bilag IV til traktaten.

9 Traktatens artikel 132 bestemmer:

»Associeringen tilstraeber nedennaevnte maal:

1. Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne traktat anvender indbyrdes.«

10 EF-traktatens artikel 133 har foelgende ordlyd:

»1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indfoersel til medlemsstaterne godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.

2. Ved indfoersel i hvert af disse lande eller territorier ophaeves den told, der paalaegges varer fra medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier, gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, 13, 14, 15 og 17.«

11 EF-traktatens artikel 136 bestemmer:

»For en foerste periode paa fem aar efter denne traktats ikrafttraeden fastlaegges de naermere retningslinjer for og fremgangsmaaden ved disse landes og territoriers associering med Faellesskabet i en til denne traktat knyttet gennemfoerelseskonvention.

Inden udloebet af den i foregaaende stykke naevnte gennemfoerelseskonvention vedtager Raadet, med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i denne traktat, enstemmigt de bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode.«

12 I henhold til traktatens artikel 136, stk. 2, har Raadet truffet en raekke afgoerelser om associering af de oversoeiske lande og territorier (herefter »OLT«) med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab. Raadets afgoerelse 91/482/EOEF af 25. juli 1991 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 263, s. 1, herefter »sjette OLT-afgoerelse«) gaelder for en periode paa ti aar fra den 1. marts 1990. Den indeholder ikke fiskale bestemmelser.

13 I sjette OLT-afgoerelses artikel 101 bestemmes:

»1. Varer med oprindelse i OLT fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet.

2. Varer, som ikke har oprindelse i OLT, og som frit kan omsaettes i et OLT, og som genudfoeres i uaendret stand til Faellesskabet, fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet, saafremt:

- der for varerne i det paagaeldende OLT er betalt told eller afgifter med tilsvarende virkning paa et niveau, som mindst svarer til den told, som i Faellesskabet opkraeves ved indfoersel af disse varer med oprindelse i tredjelande, som er omfattet af en mestbegunstigelsesklausul

- varerne ikke har vaeret omfattet af hel eller delvis fritagelse for eller godtgoerelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning

- varerne ledsages af et eksportcertifikat.

...«

14 Artikel 102 i sjette OLT-afgoerelse forbyder anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning ved indfoersel af varer med oprindelse i OLT.

15 I henhold til sjette direktivs artikel 2, stk. 2, paalaegges moms ved »indfoersel af goder«.

16 Ifoelge direktivets artikel 7, stk. 1, forstaas ved »indfoersel af et gode«:

»a) ankomst til Faellesskabet af et gode, der ikke opfylder betingelserne i artikel 9 og 10 i traktaten ...«.

17 Sjette direktivs geografiske anvendelsesomraade er defineret i artikel 3:

»1. I dette direktiv forstaas ved

- 'en medlemsstats omraade': et lands indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- 'Faellesskabet' og 'Faellesskabets omraade': medlemsstaternes indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- 'tredjelands omraade' og 'tredjeland': ethvert omraade, der ikke indgaar i de omraader, der i stk. 2 og 3 er defineret som en medlemsstats indland.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv forstaas ved 'indland' anvendelsesomraadet for traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saaledes som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 227.«

Tvisten i hovedsagen

18 Motorskibet »Joshua« er bygget i 1964 i Haarlem (Nederlandene) som fiskerfartoej. Det blev i 1984 solgt til Caribbean Chartering & Sales Ltd, Nassau (Bahamas), hvorved det blev bragt uden for Faellesskabets toldomraade.

19 I 1985 og 1986 blev skibet i Nederlandene ombygget til et krydstogtsfartoej, og det blev den 22. april 1993 solgt til A.J. van der Kooy og J. Wielinga, der er bosiddende henholdsvis i Nederlandene og i Curaçao (De Nederlandske Antiller).

20 Det fremgaar af den nederlandske regerings indlaeg, at A.J. van der Kooy BV, Pijnacker (Nederlandene) og Van der Vliet Quality Yachts BV, Muiden (Nederlandene) den 8. april 1993 indgik en aftale, hvorefter det sidstnaevnte selskab som maegler skulle soege at saelge skibet for en pris paa 1 400 000 NLG. Ifoelge aftalen skulle »Joshua« fra den 15. maj 1993 ligge i havn i Scheveningen (Nederlandene).

21 Fra den 15. maj 1993 befandt »Joshua«, der foerte britisk flag, sig i Scheveningen havn med A.J. van der Kooy om bord.

22 Den 20. juli 1993 paalagde Inspecteur van de Belastingdienst/Douane (told- og skattemyndigheder) for distriktet Hoofddorp A.J. van der Kooy at betale et beloeb paa 157 500 NLG i omsaetningsafgift (ud fra et afgiftsgrundlag paa 900 000 NLG), fordi skibet var blevet indfoert til Nederlandene som omhandlet i artikel 18 i Wet op de omzetbelasting 1968 (den nederlandske lov om omsaetningsafgift), som affattet i 1993, en bestemmelse, der har til formaal at gennemfoere sjette direktivs artikel 7, stk. 1, litra a).

23 Inspecteur van de Belastingdienst/Douane tog ikke A.J. van der Kooy's klage over afgoerelsen til foelge, og afgoerelsen blev opretholdt ved dom afsagt af Gerechtshof, Amsterdam.

24 A.J. van der Kooy indgav derpaa kassationsanke til Nederlandenes Hoge Raad. Hoge Raad har i lighed med Gerechtshof lagt til grund, at De Nederlandske Antillers omraade ikke kan anses for at vaere »en medlemsstats omraade« som omhandlet i sjette direktivs artikel 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med traktatens artikel 227, og at det heller ikke kan sidestilles hermed i henhold til traktatens artikel 132, stk. 1, med hensyn til opkraevning af omsaetningsafgift, hvis der ikke er truffet nogen gennemfoerelsesforanstaltning hertil.

Det praejudicielle spoergsmaal

25 Hoge Raad har fundet, at det i det foreliggende tilfaelde ikke er klart, hvad der er den korrekte fortolkning af traktatens artikel 132, stk. 1, og artikel 227 samt sjette direktivs artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 2, litra a). Hoge Raad har derfor besluttet at udsaette sagen og at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal sjette direktivs artikel 7, stk. 1, litra a), med hensyn til indfoersel af et skib, der har befundet sig i fri omsaetning i De Nederlandske Antiller, navnlig naar henses til EF-traktatens artikel 132, stk. 1, og artikel 227, fortolkes saaledes, at det forhold, at et saadant skib bringes til Nederlandene,skal betragtes som ankomst til Faellesskabet af et gode, som ikke opfylder betingelserne i EF-traktatens artikel 9 og 10?«

Formaliteten

26 Den franske regering har anfoert, at den praejudicielle anmodning maa afvises, da den hverken giver Domstolen eller de medlemsstater, der maatte afgive indlaeg i sagen, mulighed for at give en anvendelig fortolkning af faellesskabsretten. Fremstillingen af de faktiske omstaendigheder i forelaeggelsesdommen er saaledes yderst kortfattet, og den giver ikke mulighed for at afgoere, hvorfor den forelaeggende ret har lagt til grund, at skibet har tilknytning til De Nederlandske Antiller, eller for at faa kendskab til A.J. van der Kooy's brug af skibet i Nederlandene.

27 Det bemaerkes hertil, at det i henhold til Domstolens faste praksis, for at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, der kan anvendes af den nationale ret, er noedvendigt, at denne fastlaegger den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spoergsmaal, eller i hvert fald redegoer for de faktiske omstaendigheder, der er lagt til grund, og som danner grundlag for spoergsmaalene (jf. bl.a. dom af 26.1.1993, forenede sager C-320/90 - C-322/90, Telemarsicabruzzo m.fl., Sml. I, s. 393, praemis 6, kendelse af 19.3.1993, sag C-157/92, Banchero, Sml. I, s. 1085, praemis 4, af 30.6.1997, sag C-66/97, Banco de Fomento e Exterior, Sml. I, s. 3757, praemis 7, og af 30.4.1998, forenede sager C-128/97 og C-137/97, Testa og Modesti, Sml. I, s. 2181, praemis 5).

28 Desuden maa det fremhaeves, at de i forelaeggelsesbeslutningerne afgivne oplysninger ikke blot tjener til at saette Domstolen i stand til at give hensigtsmaessige svar, men ogsaa til at give medlemsstaternes regeringer samt andre interesserede parter mulighed for at afgive indlaeg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen. Det paahviler Domstolen at overvaage, at denne mulighed bevares, naar henses til, at det i henhold til den naevnte bestemmelse kun er forelaeggelsesbeslutningerne, der meddeles de paagaeldende parter (kendelsen i sagen Banco de Fomento e Exterior, praemis 8).

29 I det foreliggende tilfaelde gengiver forelaeggelsesdommen, selv om den er meget kortfattet, alligevel de vaesentlige omstaendigheder i tvisten i hovedsagen.

30 Med hensyn til de faktiske forhold, som den forelaeggende ret har lagt til grund, bemaerkes, som generaladvokaten har anfoert i punkt 9 i sit forslag til afgoerelse, at Domstolen i princippet er forpligtet til at laegge de forudsaetninger til grund, som den forelaeggende ret finder godtgjort, herunder i dette tilfaelde, at skibet tidligere har haft tilknytning til et OLT.

31 Det foelger heraf, at den praejudicielle anmodning maa antages til realitetsbehandling.

Realiteten

32 Den forelaeggende ret oensker med spoergsmaalet naermere bestemt oplyst, om ankomst til en medlemsstat af et gode fra De Nederlandske Antiller skal betragtes som ankomst til Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af sjette direktivs artikel 7, stk. 1.

33 Den nederlandske og den franske regering samt Kommissionen har gjort gaeldende, at De Nederlandske Antillers omraade ikke kan anses for at hoere til Faellesskabets omraade, som omhandlet i sjette direktivs artikel 3 og 7 og traktatens artikel 227, og at det heller ikke kan sidestilles hermed i henhold til traktatens artikel 132, stk. 1, med hensyn til opkraevning af omsaetningsafgift, hvis der ikke er truffet nogen anden gennemfoerelsesforanstaltning hertil.

34 Det fremgaar af sjette direktivs artikel 3, sammenholdt med direktivets artikel 7, at udtrykket »til Faellesskabet« svarer til traktatens anvendelsesomraade, saaledes som det er defineret for hver enkelt medlemsstat i traktatens artikel 227.

35 I denne forbindelse opregner traktatens artikel 227, stk. 1, de medlemsstater, som traktaten gaelder for, og fastsaetter i de foelgende stykker saerlige bestemmelser for bestemte omraader.

36 I henhold til traktatens artikel 227, stk. 3, og konvention 64/533, er OLT, herunder De Nederlandske Antiller, omfattet af den saerlige associeringsordning, som er fastlagt i traktatens fjerde del.

37 Ifoelge denne ordning finder traktatens almindelige bestemmelser kun anvendelse paa OLT, naar der udtrykkeligt henvises hertil (dom af 12.2.1992, sag C-260/90, Leplat, Sml. I, s. 643, praemis 10).

38 Det foelger heraf, at naar et gode fra De Nederlandske Antiller ankommer til en medlemsstat, kan dette ikke betragtes som en transaktion inden for Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af sjette direktiv, medmindre en saerlig bestemmelse foreskriver det.

39 Det bemaerkes, at der ikke findes nogen bestemmelse herom i sjette direktiv. Desuden indeholder hverken traktatens fjerde del eller sjette OLT-afgoerelse regler om anvendelse af moms paa indfoersler fra OLT.

40 Ganske vist bestemmer artikel 101 i sjette OLT-afgoerelse, at varer med oprindelse i OLT og visse andre varer, som befinder sig i fri omsaetning dér, fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet. En afgift som moms, der opkraeves ved indfoersel af varer til en medlemsstat, er imidlertid ikke af samme beskaffenhed som en afgift med tilsvarende virkning som told (jf. dom af 5.5.1982, sag 15/81, Schul I, Sml. s. 1409, praemis 21).

41 Sjette OLT-afgoerelse har derfor ikke til foelge, at De Nederlandske Antillers omraade bringes ind under sjette direktivs geografiske anvendelsesomraade.

42 Det praejudicielle spoergsmaal skal herefter besvares med, at ankomst til en medlemsstat af et gode fra De Nederlandske Antiller skal betragtes som ankomst til Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af sjette direktivs artikel 7, stk. 1.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

43 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og den franske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 7. maj 1997, for ret:

Ankomst til en medlemsstat af et gode fra De Nederlandske Antiller skal betragtes som ankomst til Faellesskabet med henblik paa anvendelsen af artikel 7, stk. 1, i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som aendret ved Raadets direktiv 91/680/EOEF af 16. december 1991 om tilfoejelse til det faelles mervaerdiafgiftssystem og om aendring, med henblik paa afskaffelse af de fiskale graenser, af direktiv 77/388.