C-79/09 - Kommissionen mod Nederlandene

Printed via the EU tax law app / web





Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. marts 2010 – Kommissionen mod Nederlandene

(Sag C-79/09)

»Traktatbrud – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 13 og 132 – offentligretlige organer – egenskab af offentlig myndighed – virksomhed – ikke undergivet afgiftspligt – afgiftsfritagelse – den sociokulturelle sektor, sundheds- og uddannelsessektoren – »euroregioner«– fremme af jobmobilitet – tilrådighedsstillelse af personale – bevisbyrde«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – genstand (art. 226 EF) (jf. præmis 21-24)

2.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser [Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra b), g) og i), og art. 134] (jf. præmis 54 og 60-64)

3.                     Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer – offentligretlige organer – afgiftsfritagelse for former for virksomhed udført i egenskab af offentlig myndighed (Rådets direktiv 2006/112, art. 13, stk. 1, første og andet afsnit) (jf. præmis 79, 82-84, 89 og 91-95)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 13, artikel 24, stk. 1, og artikel 132 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) – tilrådighedsstillelse af personale inden for sundhedssektoren, undervisningssektoren og den sociokulturelle sektor – fremme af jobmobilitet – euroregion.

Konklusion

1)

Kongeriget Nederlandene frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.