-

Printed via the EU tax law app / web

C_2020423DA.01001402.xml

7.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Veszprémi Törvényszék (Ungarn) den 23. juli 2020 — Amper Metal Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-334/20)

(2020/C 423/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Veszprémi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Amper Metal Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal eller kan artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«) fortolkes på en sådan måde, at der i henhold til den nævnte bestemmelse — på grund af udtrykket »anvendes«, der optræder heri — ikke kan nægtes fradrag af moms af en transaktion, der er omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde, med den begrundelse, at den ydelse, som en fakturaudsteder leverer inden for rammerne af en transaktion mellem uafhængige parter, efter en afgiftsmyndigheds opfattelse ikke er »fordelagtig« for fakturamodtagerens afgiftspligtige aktiviteter, for så vidt som:

værdien af den tjenesteydelse (reklameydelse), der leveres af den part, som udsteder fakturaen, er uforholdsmæssig i forhold til den fordel (omsætning/stigning i omsætning), som den nævnte tjenesteydelse har skabt for fakturamodtageren, eller

den nævnte tjenesteydelse (reklameydelse) ikke har genereret nogen omsætning for fakturamodtageren?

2)

Skal eller kan momsdirektivets artikel 168, litra a), fortolkes på en sådan måde, at der i henhold til den nævnte bestemmelse kan nægtes fradrag af moms af en transaktion, der er omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde, med den begrundelse, at den ydelse, som en fakturaudsteder leverer inden for rammerne af en transaktion mellem uafhængige parter, efter en afgiftsmyndigheds opfattelse har en uforholdsmæssig værdi, eftersom tjenesteydelsen (reklameydelse) er dyr, og prisen er for høj i forhold til en anden eller andre sammenlignelige tjenesteydelser?


(1)  EUT 2006., L 347, s. 1.