-

Printed via the EU tax law app / web

C_2022011DA.01001801.xml

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szegedi Törvényszék (Ungarn) den 4. oktober 2021 — Napfény-Toll Kft. mod Nemzeti Adó — és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-615/21)

(2022/C 11/24)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Napfény-Toll Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó — és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Præjudicielt spørgsmål

Skal retssikkerhedsprincippet og effektivitetsprincippet, der udgør en del af fællesskabsretten, fortolkes således, at disse principper ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ikke giver domstolene et skøn, såsom § 164, stk. 5, i az adózás rendjéről szóló 2003. évi XCII. törvény (lov nr. XCII af 2003 om skatteproces, herefter »den gamle skatteproceslov«), og for den praksis, som er baseret på denne lovgivning, hvorefter forældelsesfristen for skatte- og afgiftsmyndighedens ret til at ansætte afgiften i sager vedrørende merværdiafgift (herefter »moms«) suspenderes under hele varigheden af domstolsprøvelserne, uanset hvor mange gange den administrative skatte- og afgiftsprocedure gentages, og uden en øvre grænse for den samlede varighed af suspensionerne, når en domstolsprøvelse efterfølges af en eller flere andre, herunder i en situation, hvor den ret, der skal træffe afgørelse vedrørende en afgørelse truffet af skatte- og afgiftsmyndigheden i forbindelse med en gentagen procedure, der er gennemført efter en tidligere retslig afgørelse, konstaterer, at skatte- og afgiftsmyndigheden ikke har overholdt retningslinjerne i denne retslige afgørelse, eller med andre ord når det er på grund af denne myndigheds fejl, at den nye retssag er blevet gennemført[?]