Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . I den nye sag, som Kommissionen har anlagt mod Kongeriget Belgien vedroerende opkraevning af afgifter af nye motorkoeretoejer, har den nedlagt paastand om, at Domstolen statuerer, "at Kongeriget Belgien ved i lov af 31 . juli 1984 reelt at fastholde katalogprisen som afgiftspligtig vaerdi af nye person - og kombivogne ikke har truffet de noedvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af 10 . april 1984 ( 1 ), hvorefter anvendelsen af katalogprisen er i strid med direktiv 77/388/EOEF ".

2 . Direktiv 77/388/EOEF baerer foelgende overskrift : "Raadets sjette direktiv af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag" ( herefter benaevnt "sjette direktiv ") ( 2 ).

3 . I dommen af 10 . april 1984, som ifoelge paastanden ikke er opfyldt, fastslog Domstolen i konklusionen :

" Kongeriget Belgien har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af EOEF-Traktaten, idet det som beskatningsgrundlag for momsen for biler har opretholdt katalogprisen som en saerlig foranstaltning, der fraviger artikel 11 i sjette direktiv, uden at de i direktivets artikel 27, stk . 5, fastsatte betingelser er opfyldt ".

4 . Ved kongelig anordning nr . 17 af 20 . december 1984 om fastsaettelse af en afgiftspligtig mindstevaerdi ved beregningen af mervaerdiafgiften af brugte person - og kombivogne, som ifoelge artikel 4 ophaever kongelig anordning nr . 17 af 20 . juli 1970, bestemtes, at katalogprisen ikke laengere skulle anvendes som afgiftspligtig mindstevaerdi af nye biler, for saa vidt angaar beregningen af moms .

5 . Det kan saaledes fastslaas, at man ikke laengere i Belgien anvender katalogprisen som beregningsgrundlag for momsen af nye biler .

6 . Koebere af nye biler skal imidlertid fortsat erlaegge en afgift, der er afhaengig af katalogprisen, idet Belgien ved lov af 31 . juli 1984 har aendret loven om stempelafgift og dermed ligestillede afgifter saaledes, at der, med tilbagevirkende gyldighed fra datoen for Domstolens dom, paa grundlag af katalogprisen af nye biler opkraeves en registreringsafgift til en sats svarende til momssatsen .

7 . Belgien har gjort gaeldende, at der herved ikke er tale om en mangelfuld opfyldelse af dommen af 10 . april 1984, da Domstolen heri ikke tog stilling til andre afgifter end momsen .

8 . Det er korrekt, at Domstolen i domskonklusionen og i praemisserne kun tog stilling til katalogprisen i relation til direktivets artikler 11 og 27, som udelukkende vedroerer momsen .

9 . Yderligere har Belgien paa en efter min opfattelse overbevisende maade godtgjort, at registreringsafgiften i kraft af sine karakteristika afviger fra momsen, hvilket Kommissionen ikke har bestridt . De fremfoerte argumenter gengives i retsmoederapporten . Det afgoerende argument er den omstaendighed, at registreringsafgiften ikke er fradragsberettiget .

10 . Paa grundlag heraf kunne man fastslaa, at Belgien efter ordlyden af dommen af 10 . april 1984 reelt har truffet de noedvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen, og at der ikke kan gives Kommissionen medhold .

11 . Herved ville Domstolen til en vis grad anlaegge en restriktiv fortolkning af artikel 171, der kan beskrives saaledes : ifoelge artikel 171 skal medlemsstaten gennemfoere de foranstaltninger, der er noedvendige til opfyldelse af den dom, hvorefter der statueres traktatbrud . Disse foranstaltninger kan vaere negative ( ophaevelse af en bestemmelse som i det foreliggende tilfaelde ) eller positive ( vedtagelse af en ny bestemmelse ).

12 . I det tilfaelde, at en medlemsstat imidlertid traeffer en ny foranstaltning, som ligger uden for de af dommen definerede rammer, eller som rejser et retsspoergsmaal, der ikke er behandlet i dommen, er der tale om et nyt forhold, hvis forenelighed med faellesskabsretten, saa vidt ses kun kan anfaegtes af Kommissionen under en helt ny traktatbrudsprocedure, dvs . uden relation til spoergsmaalet om opfyldelse af den foregaaende dom .

13 . Det maa erkendes, at denne indfaldsvinkel ville vaere logisk og konsekvent, men er det ogsaa den eneste mulige? Det er ikke Kommissionens opfattelse, idet formaalet med soegsmaalet er at faa statueret, at dommen ikke er korrekt opfyldt, og ikke, at der foreligger et nyt traktatbrud uafhaengigt af det tidligere .

14 . Det bemaerkes yderligere, at Kommissionens nye procedure naesten kan opfattes som to sammenhaengende traktatbrudssager, den ene paa grund af tilsidesaettelse af EOEF-Traktatens artikel 171, og den anden paa grund af tilsidesaettelse af sjette direktivs artikel 33 .

15 . Allerede i aabningsskrivelsen gav Kommissionen udtryk for den opfattelse, at registreringsafgiften var i strid med sjette direktivs artikel 33 . Den har gentaget dette argument i den begrundede udtalelse, i staevningen og i replikken .

16 . Det kan saaledes ikke bestrides, at Belgien, for saa vidt angaar det sidste klagepunkt, har haft samme muligheder for at tage til genmaele, som hvis der havde vaeret tale om en helt selvstaendig traktatbrudsprocedure . Under de mundtlige forhandlinger har Kommissionen imidlertid fastholdt, at den udelukkende har anlagt sag paa grundlag af tilsidesaettelse af artikel 171 .

17 . Belgien har heroverfor gjort gaeldende, at der ikke behoerigt er anlagt sag paa grund af tilsidesaettelse af artikel 171, da denne bestemmelse - ganske rigtigt - hverken er naevnt i den begrundede udtalelse eller i staevningen . Jeg mener imidlertid, at det er tilstraekkeligt, at denne bestemmelse blev naevnt i aabningsskrivelsen, og at ordlyden heraf blev gengivet i paastanden i saavel den begrundede udtalelse som i staevningen, og at sagen saaledes er anlagt med hjemmel i artikel 171 . Jeg skal herefter foreslaa, at dette anbringende ikke tages til foelge .

18 . Til stoette for Kommissionens opfattelse kan der anfoeres to forskellige argumenter, der supplerer hinanden . Det foerste hviler paa den indirekte raekkevidde af dommen af 10 . april 1984 og det andet paa sammenhaengen mellem de af Belgien trufne foranstaltninger og dommens opfyldelse .

19 . Det foerste argument gaar i virkeligheden ud paa, at Kommissionens soegsmaal, som gav anledning til dommen af 10 . april 1984, i sagens natur var begraenset til opkraevning af momsen, da der paa dette tidspunkt ikke skulle svares andre afgifter af nye biler i Belgien . Der var saaledes ingen grund til, at Domstolen skulle tage stilling til, om andre afgifter paa grundlag af katalogprisen var forenelige med sjette direktiv . Domstolen var imidlertid fuldstaendig klar over, at der ifoelge ordningen efter sjette direktiv ikke kunne opkraeves andre omsaetningsafgifter end momsen ( jfr . direktivets artikel 33 ). Dommen af 10 . april 1984 indebar saaledes indirekte, at der ikke ved leveringen ( der udloeser momspligten ) af en ny bil kan opkraeves en afgift paa grundlag af katalogprisen .

20 . Det foelger heraf, at Domstolens dom er mangelfuldt opfyldt, saafremt registreringsafgiften opkraeves ved leveringen af nye biler, og saafremt den kan anses for en omsaetningsafgift ( hvilket Kommissionen forsoeger at paavise ).

21 . I det efterfoelgende goeres rede for det andet argument .

22 . Saafremt Domstolen fastslaar, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser, skal denne stat i henhold til Traktatens artikel 171 gennemfoere de til dommens opfyldelse noedvendige foranstaltninger . Hvis en medlemsstat i forbindelse med opfyldelsen af en dom tilsidesaetter en faellesskabsretlig bestemmelse, overholder den ikke artikel 171 og risikerer, at der under en ny sag af denne grund statueres traktatbrud .

23 . I det foreliggende tilfaelde har Belgien, der i henhold til Domstolens dom skulle ophaeve den afgiftspligtige mindstevaerdi ved beregning af momsen, truffet en raekke foranstaltninger, i hvilken forbindelse det udtrykkeligt anfoertes, at de udgjorde "en helhed", jfr . betragtningerne til kongelig anordning af 20 . december 1984 om aendring af de almindelige bestemmelser vedroerende stempelafgift og dermed ligestillede afgifter ( Moniteur belge af 3.1.1985, s . 17 ). Indfoerelsen af en registreringsafgift paa grundlag af katalogprisen for nye biler var et vaesentligt led i den nye ordning . Det blev praeciseret i betragtningerne til ovennaevnte kongelige anordning, at formaalet med registreringsafgiften var at indfoere en "justering i anledning af ophaevelsen af den afgiftspligtige mindstevaerdi" ved beregningen af moms .

24 . Hvis det herefter maatte fastslaas, at registreringsafgiften er i strid med en faellesskabsretlig bestemmelse, in casu sjette direktivs artikel 33, har Belgien ikke opfyldt den paagaeldende dom korrekt og saaledes tilsidesat sine forpligtelser efter Traktatens artikel 171 .

25 . Hvorledes skal artikel 171 fortolkes, snaevert, som anfoert af Belgien, eller udvidende, som foreslaaet af Kommissionen?

26 . Efter min opfattelse kan det med udgangpunkt i de til stoette for Kommissionens fortolkning fremfoerte argumenter paavises, at sammenhaengen mellem medlemsstatens anfaegtede adfaerd og opfyldelsen af Domstolens dom i den foreliggende sag er tilstraekkelig snaever til, at den af Kommissionen i medfoer af artikel 171 anlagte sag kan admitteres .

27 . Herefter skal det saaledes afgoeres, om registreringsafgiften kan betegnes som omsaetningsafgift, jfr . artikel 33 i sjette momsdirektiv .

28 . Bestemmelsen lyder saaledes : "Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser er bestemmelserne i dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfoerer afgifter paa forsikringskontrakter og paa spil og vaeddemaal, punktafgifter, indregistreringsafgifter og i det hele taget alle former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgift ".

29 . Hvis den belgiske registreringsafgift har karakter af omsaetningsafgift, er den altsaa ganske simpelt forbudt .

30 . I dommen af 27 . november 1985 (( SA Rousseau Wilmot mod Caisse de compensation de l' Organisation autonome nationale de l' industrie du commerce ( Organic ), 295/84, Sml . s . 3759 )) har Domstolen givet visse oplysninger m.h.t ., hvad der skal forstaas ved omsaetningsafgift .

31 . Domstolen udtalte foelgende i praemis 16 :

" Artikel 33 i sjette direktiv, hvorefter medlemsstaterne frit kan opretholde eller indfoere visse indirekte afgifter, som f.eks . punktafgifter, paa betingelse af, at der ikke er tale om afgifter, "der ... har karakter af omsaetningsafgift", har til formaal at forhindre, at det faelles mervaerdiafgiftssystems funktion bringes i fare paa grund af afgifter i en medlemsstat, som paalaegges omsaetningen af varer og tjenesteydelser, og som rammer den erhvervsmaessige omsaetning paa tilsvarende maade som moms . Formaalet med bestemmelsen kan saaledes ikke antages at vaere at forbyde medlemsstaterne at opretholde eller indfoere afgifter, som ikke er fiskale, men som er indfoert med det saerlige formaal at skaffe midler til sociale ordninger, baseret paa virksomhedernes eller visse grupper af virksomheders aktiviteter, og beregnet paa grundlag af den samlede aarlige omsaetning uden direkte at paavirke prisen paa varer og tjenesteydelser ."

32 . Jeg skal successivt gennemgaa de forskellige kriterier i denne praemis .

33 . a ) Det kan foerst fastslaas, at den omtvistede registreringsafgift ganske rigtigt er omfattet af begrebet afgifter . Kongeriget Belgien har i oevrigt anerkendt, at afgiften paa finansloven skal opveje nedsaettelsen af det opkraevede momsbeloeb som foelge af Domstolens dom . Registreringsafgiften indebaerer saaledes, at privatpersoner skal erlaegge samme afgift som tidligere, idet den generelt udelukker, at en af saelgeren ydet rabat eller bonus kan paavirke afgiftsniveauet ( jfr . praemis 31 i dommen af 10 . april 1984 ).

34 . b ) Det kan ogsaa fastslaas, at afgiften paalaegges omsaetningen af motorkoeretoejer .

35 . Den forfalder, foerste gang koeretoejet tages i brug, og den opkraeves herefter hver gang, koeretoejet skifter ejer . Med andre ord rammer afgiften de successive overdragelser af det samme gode, selv om den afgiftspligtige mindstevaerdi, udtrykt i en faldende procentsats af katalogprisen, falder i takt med koeretoejets alder ( artikel 10 i almindelige bestemmelser vedroerende stempelafgift og dermed ligestillede afgifter, som aendret ved anordning af 20 . december 1984 ).

36 . c ) Rammer afgiften den erhvervsmaessige omsaetning paa tilsvarende maade som moms, og paavirker den direkte det paagaeldende godes pris?

37 . Hvis man gaar ud fra den formelle definition af den afgiftspligtige vaerdi (" for nye person - og kombivogne opkraeves afgiften paa grundlag af den katalogpris, der gaelder paa tidspunktet for koeretoejets registrering ": Artikel 5, stk . 1, indfoejet ved lov af 31 . juli 1984 ), kan det konstateres, at den klart rammer en erhvervsmaessig omsaetning, da katalogprisen indeholder den faktisk erlagte pris . Principielt rammer afgiften ikke blot den af saelgeren ydede rabat, men ogsaa den af koeberen faktisk erlagte pris, som samtidig er den afgiftspligtige vaerdi for momsen . I tabellen med overskriften "eksempel paa registreringsafgiftens effektive virkning", som den belgiske regering har forelagt for Domstolen i besvarelse af dennes spoergsmaal, findes der i oevrigt en rubrik betegnet "principielle afgiftspligtige vaerdi = katalogpris ".

38 . Foerst i naeste fase indroemmes der fritagelse for registreringsafgiften, for saa vidt angaar et beloeb svarende til den momspligtige vaerdi ( artikel 7, stk . 2, i lov om stempelafgift og hermed ligestillede afgifter, som indfoejet ved lov af 31 . juli 1984 ).

39 . Som den belgiske regering har understreget i svarskriftets punkt 53, indroemmes der simpelt hen koeberen af bilen et "fradrag i afgiften" svarende til den af ham erlagte moms . Efter min opfattelse kan det derfor fastslaas, at registreringsafgiften rammer den erhvervsmaessige omsaetning paa samme maade som momsen .

40 . Hvis man ikke anlaegger et principielt synspunkt, men ser paa, hvad der sker i praksis, kan det konstateres, at de to afgifter enten erlaegges samtidig med betaling af bilen ( se eksempelvis den af Kommissionen fremlagte faktura ), eller koebsprisen og momsen erlaegges samtidig, mens registreringsafgiften betales separat . I begge tilfaelde er den reelle afgiftspligtige vaerdi ved beregning af registreringsafgiften forskellen mellem katalogprisen og den faktiske pris, dvs . den af saelgeren ydede rabat .

41 . Paa baggrund heraf har den belgiske regering i duplikkens punkt 26 udtalt, at den afgiftspligtige vaerdi "ikke er vederlaget for en transaktion, en forbrugsudgift eller et omsaetningselement ". Kan det samme argument imidlertid goeres gaeldende, naar henses til, at registreringsafgiften i virkeligheden ikke rammer en erhvervsmaessig transaktion paa tilsvarende maade som momsen, og at den ikke direkte paavirker prisen for det paagaeldende gode, jfr . det af Domstolen fastsatte kriterium?

42 . Det bemaerkes i denne forbindelse for det foerste, at beregningsgrundlaget for registreringsafgiften afviger fuldstaendigt fra beregningsgrundlaget for de afgifter, om hvilke Domstolen allerede har fastslaaet, at der ikke er tale om omsaetningsafgifter .

43 . I ovennaevnte Rousseau Wilmot-sagen opkraevedes afgiften af virksomhedernes samlede aarsomsaetning, og i Grad-sagen ( dom af 6 . oktober 1970, 9/70, Grad mod Finanzamt Traunstein, Sml . s . 157 ) var der tale om et fast beloeb paa 1 pfennig pr . ton pr . km .

44 . Registreringsafgiften, derimod, "paavirker det paagaeldende godes pris", idet den foerer til en forhoejelse af den pris, forbrugeren skal betale for bilen, hvis han vil anvende den til det formaal, den er beregnet til . At koebe en bil uden at lade den registrere, er saa usaedvanligt, at denne mulighed kan lades ude af betragtning .

45 . Selv om man kun vil tage udgangspunkt i det reelle beregningsgrundlag for afgiften, dvs . forskellen mellem katalogprisen og den faktiske pris, maa det efter min opfattelse ogsaa anerkendes, at afgiften kun kan fastlaegges under hensyntagen til de noejagtige betingelser for salget, dvs . for en erhvervsmaessig transaktion, hvormed afgiften i saa fald er uloeseligt forbundet .

46 . Det forhold, at registreringsafgiften kan opkraeves af forhandleren for statens regning samtidig med momsen, indebaerer vel ogsaa, at registreringsafgiften rammer en erhvervsmaessig transaktion paa tilsvarende maade som momsen . Endelig vil jeg henvise til de andre lighedspunkter mellem de to afgifter, som Kommissionen har gjort opmaerksom paa, og som det ikke er noedvendigt at gengive her .

47 . Den belgiske regering har imidlertid anfoert, at den afgiftsudloesende begivenhed, for saa vidt angaar registreringsafgiften, ikke er koebet af bilen, men alene dens registrering . Registreringsafgiften er kun en fast afgift, der erlaegges ved udstedelsen af registreringsattesten som bevis for, at koeretoejet kan anvendes paa offentlige veje .

48 . Hvis det var tilfaeldet, skulle der imidlertid altid opkraeves afgift, inden en bil kan anvendes paa offentlige veje . Saaledes forholder det sig dog ikke . Registreringsafgiften opkraeves nemlig slet ikke, naar der er svaret moms af katalogprisen, eller i tilfaelde af momsfritagelse ( jfr . artikel 7 i lov om stempelafgift og hermed ligestillede afgifter, som aendret ved kongelig anordning af 17 . oktober 1980 og ved lov af 31 . juli 1984 ).

49 . At registreringsafgiften er saa snaevert forbundet med momsen, er efter min opfattelse et afgoerende bevis for, at den maa anses for en omsaetningsafgift, der er omfattet af forbudet efter direktivets artikel 33 .

50 . Ville situationen vaere en anden, hvis momsen skulle laegges oven i registreringsafgiften og ikke fradrages denne?

51 . Umiddelbart ville jeg mene, at det ikke ville aendre registreringsafgiftens retlige karakter, og at denne ogsaa i saa fald maatte anses for en omsaetningsafgift, som er forbudt i henhold til artikel 33 . Det er imidlertid et problem, som kraever en dybtgaaende undersoegelse, og som Domstolen ikke behoever tage stilling til i den foreliggende sag .

52 . Med hensyn til den belgiske regerings bekymringer vedroerende afgiftskriminalitet, skal jeg endelig for en sikkerheds skyld henlede opmaerksomheden paa, at Domstolen i dommen af 10 . april 1984 fastslog, at det ikke var udelukket, at foranstaltninger af den art, som kan opretholdes i henhold til sjette direktivs artikel 27, "om fornoedent kan indeholde visse forud fastsatte elementer, saafremt de saerlige foranstaltninger for at undgaa denne risiko for afgiftskriminalitet ikke fraviger bestemmelserne i artikel 11 mere end hoejst noedvendigt" ( praemis 30 ). Denne indfaldsvinkel burde maaske undersoeges naermere .

Konklusion

53 . Af de ovenfor fremfoerte grunde skal jeg herefter foreslaa, at Domstolen statuerer, at Kongeriget Belgien ikke har truffet de noedvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af 10 . april 1984, idet det i lov af 31 . juli 1984 har fastholdt katalogprisen som afgiftspligtig vaerdi af nye person - og kombivogne, og at Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger .

( 1 ) Dom af 10 . april 1984, 324/82, Kommissionen mod Belgien, Sml . s . 1861 .

( 2 ) EFT L 145 af 13.6.1977, s . 1 .