Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Den 3 . november 1981 udstedte Raadet paa den italienske regerings anmodning beslutning 81/890 om bemyndigelse til Den Italienske Republik til midlertidigt at undtage bistanden til den jordskaelvsramte befolkning i Syditalien fra bestemmelserne om mervaerdiafgift ( EFT L 322, s . 40 ).

2 . I henhold til beslutningens artikel 1 bemyndigedes Den Italienske Republik til indtil den 31 . december 1981 at anvende momsfritagelse med godtgoerelse af indbetalt afgift for de foranstaltninger, der sammen med betingelserne for fritagelse er anfoert i beslutningens bilag . Det drejer sig om forskellige foranstaltninger i forbindelse med levering af goder og tjenesteydelser, der som saadanne ubestrideligt er omfattet af Raadets sjette direktiv 77/388 ( EFT L 145, s . 1 ), saaledes som det fremgaar af artikel 2, der lyder saaledes :

"Mervaerdiafgift paalaegges :

1 ) Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab .

2 ) Indfoersel af goder ".

3 . Afgiftsfritagelsen blev forlaenget indtil den 31 . december 1982 ved Raadets beslutning 82/424 af 21 . januar 1982 ( EFT L 184, s . 26 ), og herefter indtil den 31 . december 1983 ved Raadets beslutning 84/87 af 6 . februar 1984 ( EFT L 40, s . 30 ). Den Italienske Republik opretholdt imidlertid fritagelsen ved en raekke lovdekreter udstedt i 1984, 1985 og 1986, og i besvarelse af Domstolens spoergsmaal har den meddelt, at fritagelsen gjaldt indtil den 31 . december 1988 . Herefter har Kommissionen i medfoer af Traktatens artikel 169 anlagt en traktatbrudssag mod Den Italienske Republik, idet den har gjort gaeldende, at artikel 2 i sjette momsdirektiv har vaeret tilsidesat .

4 . Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Den Italienske Republik uden retsgrundlag har meddelt momsfritagelse for transaktioner, som ifoelge direktivet skal paalaegges moms . Det er nemlig kun muligt at fravige direktivet i de tilfaelde, der er opregnet i afsnit X, eller i kraft af saerlig bemyndigelse fra Raadet . Denne udloeb den 31 . december 1983, og den afgiftsfritagelse, som Italien har forlaenget til den 31 . december 1988, er ikke omfattet af afsnit X . Det er derfor klart og ubestrideligt, at direktivet, navnlig artikel 2, er tilsidesat .

5 . Den Italienske Republik har fremfoert en raekke argumenter vedroerende arten af og formaalet med fravigelserne af sjette direktiv .

6 . Sagsoegte har foerst anfoert, at man ikke, som Kommissionen, kan gaa ud fra, at afsnit X er udtoemmende . Direktivet maa med andre ord kunne fraviges, selv om saadanne fravigelser ikke er omfattet af artiklerne 13-16 i dette afsnit . Det forhold, at fravigelser som den her omhandlede ikke er angivet, viser simpelt hen, at de ligger uden for selve direktivets anvendelsesomraade .

7 . Jeg kan ikke tilslutte mig dette synspunkt, som i oevrigt modsiges af Den Italienske Republiks holdning, idet den selv har anmodet om bemyndigelse til at fravige direktivet . Den mente saaledes, at de foranstaltninger, den oenskede at traeffe, var omfattet af direktivet .

8 . I oevrigt fremgaar det klart af motiverne til forslaget til sjette direktiv, som Kommissionen forelagde Raadet den 29 . juni 1973, at afsnit X er udtoemmende . Det siges nemlig her, at "... opstillingen af disse faelles regler bestaar i at fastlaegge et for samtlige nationale lovgivninger faelles anvendelsesomraade for mervaerdiafgiften, navnlig for saa vidt angaar ..., afgiftspligtige eller afgiftsfritagne transaktioner" ( 1 ). Kommissionen tilfoejede i sine bemaerkninger til afsnit X : "Selv om medlemsstaterne ifoelge artikel 10, stk . 3, i andet direktiv af 11 . april 1967 frit kunne fastsaette bestemmelser vedroerende afgiftsfritagelse ..., indebaerer fastsaettelsen af et ensartet beregningsgrundlag, der er noedvendigt for at sikre samme opkraevning af faellesskabernes egne indtaegter i de forskellige medlemsstater, ogsaa ensartede bestemmelser vedroerende afgiftsfritagelser" ( 2 ).

9 . Det er klart, at kravet om ensartethed ikke opfyldes, saafremt bestemmelserne i afsnit X ikke anses for udtoemmende, og saafremt medlemsstaterne som foelge heraf frit kan meddele afgiftsfritagelse efter forgodtbefindende .

10 . Imidlertid har sagsoegte yderligere, under henvisning til ellevte betragtning til direktivet, gjort gaeldende, at en ensartet opkraevning af egne indtaegter netop er direktivets hovedformaal . De af sagsoegte fastsatte afgiftsfritagelser opfylder fuldt ud dette formaal, idet de kan tilpasses saaledes, at de i overensstemmelse med de af Raadet fastsatte betingelser paa ingen maade paavirker Faellesskabets egne indtaegter .

11 . To bemaerkninger traenger sig paa i denne forbindelse . Under alle omstaendigheder overholder Den Italienske Republik ikke alle de af Raadet fastsatte betingelser, da den fortsat meddeler den omhandlede afgiftsfritagelse efter udloebet af den af Raadet fastsatte frist .

12 . Herefter maa det understreges, at kravet om ensartet opkraevning af egne indtaegter ganske vist er vaesentligt, men at det ikke er det eneste maal, direktivet forfoelger, saaledes som det fremgaar af fjerde betragtning . Ifoelge den skal der med tiden skabes et faelles marked med en sund konkurrence og med typiske traek svarende til dem, der karakteriserer et virkeligt hjemmemarked . Domstolen har i oevrigt for nylig henvist hertil ( 3 ).

13 . Den Italienske Republik har ogsaa anfoert, at de usaedvanlige og midlertidige omstaendigheder, som laa til grund for udstedelsen af Raadets beslutning om undtagelser, ogsaa bestaar i dag . Kommissionen har bemaerket, at genopbygningen i det vaesentlige maatte vaere afsluttet tre aar efter jordskaelvet, og at det derfor ikke var berettiget at forlaenge afgiftsfritagelserne . Efter min opfattelse har Kommissionen ikke herved gjort sig skyldig i et aabenbart fejlskoen .

14 . Sagsoegte har endelig gjort gaeldende, at Kommissionen rent logisk burde have anfaegtet tilsidesaettelsen af den sidste raadsbeslutning og ikke tilsidesaettelsen af direktivets artikel 2 . Jeg maa sige, at jeg naturligvis deler Kommissionens opfattelse, hvorefter Den Italienske Republik er omfattet af de almindelige regler paa dette omraade, nemlig direktiv 77/388, efter at der ikke laengere er noget retsgrundlag for den meddelte afgiftsfritagelse . Raadet har imidlertid netop i direktivets artikel 2 fastsat princippet om, at der skal svares moms af levering af goder og tjenesteydelser samt af indfoersel af goder .

15 . Sagsoegte kan saaledes ikke lovligt meddele afgiftsfritagelse for transaktioner, der i henhold til artikel 2 er omfattet af direktivet, og som ikke er naevnt i den udtoemmende opregning i afsnit X, med den begrundelse, at der blandt de formaal, som direktivet forfoelger, er et, som ikke tilsidesaettes ved sagsoegtes standpunkt .

16 . Endelig har Den Italienske Republik under den mundtlige forhandling yderligere gjort gaeldende, at de opretholdte afgiftsfritagelser var begrundet i Traktatens artikel 92, stk . 2, litra b ), hvorefter "stoette, hvis formaal er at raade bod paa skader, der er foraarsaget af naturkatastrofer eller af andre usaedvanlige begivenheder", er "forenelige med faellesmarkedet ". Ifoelge artikel 42, stk . 2, i Domstolens procesreglement er det imidlertid forbudt under sagens behandling af fremfoere nye momenter, medmindre de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under den skriftlige forhandling . Det er ikke tilfaeldet i den foreliggende sag .

17 . Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa, at Kommissionens paastand tages til foelge, og at Domstolen statuerer :

- at Den Italienske Republik har tilsidesat artikel 2 i Raadets direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag ( sjette momsdirektiv ), idet den i aarene 1984-1988 inklusive har ydet momsfritagelse i form af tilbagebetaling af de i det foregaaende led erlagte afgifter hidroerende fra visse transaktioner til fordel for den jordskaelvsramte befolkning i Campania - og Basilicata-provinserne,

- og at Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger .

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) O.a .: Domstolens oversaettelse, orig . ref .: "Bulletin des Communautes Europénnes, Supplément 11/73", s . 7 .

( 2 ) Idem s . 19 .

( 3 ) Jfr . navnlig dom af 12 . juli 1988, Direct Cosmetics m.fl ., forenede sager 138 og 139/86, praemis 23, Sml . s . 3937, og dom af 5 . juli 1988, Vereniging Happy Family, 289/86, praemis 16, Sml . s . 3655 .