Avis juridique important
DOMSTOLENS DOM AF 2. AUGUST 1993. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN FRANSKE REPUBLIK. - SANKTIONER I TILFAELDE AF OVERTRAEDELSE AF MOMSLOVGIVNINGEN - UFORHOLDSMAESSIG KARAKTER. - SAG C-276/91.
Samling af Afgørelser 1993 side I-04413
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° faelles mervaerdiafgiftssystem ° nationale bestemmelser om sanktioner for afgiftsunddragelse ° forskellige sanktioner ved indfoersel og intern omsaetning ° tilladt ° betingelser ° ikke aabenbart misforhold mellem sanktionerne
(EOEF-traktaten, art. 95; Raadets direktiv 77/388)
Selv om medlemsstaterne ikke er forpligtet til at fastsaette samme sanktionsordninger for overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift i forbindelse med indfoersel og for overtraedelser af reglerne om samme afgift af transaktioner, der foretages inden for landets graenser, idet de to grupper af overtraedelser ikke kan afsloeres med samme lethed, kan den stoerre eller mindre vanskelighed ved at afsloere en overtraedelse dog ikke begrunde, at de sanktioner, der bringes i anvendelse over for de to grupper af overtraedelser, staar i aabenbart misforhold til hinanden. Der foreligger et saadant misforhold og derfor en overtraedelse af forpligtelserne i henhold til traktatens artikel 95, naar de overtraedelser, som begaas i forbindelse med indfoersel, giver anledning til beslaglaeggelse af den genstand, med hensyn til hvilken overtraedelsen er begaaet, og en boede paa mellem en og to gange den naevnte genstands vaerdi, mens overtraedelser af reglerne i den interne ordning kun straffes med en boede, der er forholdsmaessigt fastsat paa grundlag af det unddragne afgiftsbeloeb.
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. oktober 1991 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 95, ved administrativt eller ved lov at indfoere og anvende bestemmelser, jf. artikel 414 i den franske toldlov, hvorefter overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift i forbindelse med indfoersel fra en anden medlemsstat medfoerer strengere sanktioner end dem, der er fastsat for tilsvarende overtraedelser vedroerende transaktioner, der foretages inden for landets graenser.
2 Den franske lovgivning foreskriver to sanktionsordninger for overtraedelse af momslovgivningen. Den foerste, der gaelder for overtraedelser begaaet i forbindelse med transaktioner inden for landets graenser, omfatter afgiftsmaessige sanktioner og straffebestemmelser. Den anden, der vedroerer overtraedelser begaaet i forbindelse med indfoersel af visse varer til fransk omraade, omfatter alene straffebestemmelser.
3 I tilfaelde af overtraedelser i forbindelse med indenlandske transaktioner fastsaettes der i artikel 2, stk. 2, i lov nr. 87-502 af 8. juli 1987 om aendring af behandlingen af skatte- og toldsager (JORF af 9.7.1987, s. 7470, herefter benaevnt "lov af 8. juli 1987") en afgiftsmaessig sanktion, der bestaar i en forhoejelse med 10% af det skyldige beloeb, som forhoejes til 40% efter foerste paakrav og til 80% efter andet paakrav. Artikel 1741 og artikel 1750 i code général des impôts foreskriver yderligere strafferetlige sanktioner, nemlig en boede fra 5 000 FF til 250 000 FF, faengsel fra et til fem aar og i givet fald frakendelse af foererretten i en periode paa indtil tre aar.
4 For overtraedelser i forbindelse med indfoersel af hoejtbeskattede varer, hvilket paa tidspunktet for sagens faktiske omstaendigheder var tilfaeldet med biler, for hvilke der gjaldt en momssats paa til 33,33%, er der ved artikel 414 i toldloven fastsat strafferetlige sanktioner, nemlig en boede paa mellem en og to gange vaerdien af den genstand, med hensyn til hvilken besvigelsen er begaaet, beslaglaeggelse af genstanden og faengsel i indtil tre aar. I oevrigt kan disse lovovertraedelser i medfoer af artikel 2, nr. II, i lov af 8. juli 1987 afgoeres ved vedtagelse af en boede paa 5% af den unddragne mervaerdiafgift for hver maaneds forsinkelse, naar afgiften betales med en forsinkelse fra tre til seksten maaneder, og 80%, naar afgiften betales med over seksten maaneders forsinkelse.
5 Denne sag er blevet anlagt som foelge af en tvist mellem Y. Patron, der er belgisk statsborger, og det franske toldvaesen. Sidstnaevnte havde rejst sag mod Y. Patron i anledning af, at hun i Frankrig havde brugt sin personbil, der er indregistreret i Belgien, uden at have betalt mervaerdiafgift, selv om hun ifoelge toldvaesenet havde saedvanlig opholdssted i Frankrig. Efter at Y. Patron havde naegtet at betale den paalagte boede, blev hun til slut idoemt en toldboede for indfoersel uden toldangivelse af en bil, som blev fastsat til 22 000 FF under hensyntagen til de mange formildende omstaendigheder, hun kunne anfoere, ligesom bilen blev beslaglagt.
6 Ved skrivelse af 27. april 1989 meddelte Kommissionen den franske regering, at den ansaa de i artikel 414 i toldloven fastsatte sanktioner for stridende mod bestemmelserne i traktatens artikel 95 paa to punkter. For det foerste var de strengere end de sanktioner, der var fastsat for overtraedelser i forbindelse med transaktioner inden for landets graenser, og denne forskel stod ikke i et rimeligt forhold til forskellen mellem de to grupper af overtraedelser (jf. dom af 25.2.1988, sag 299/86, Drexl, Sml. s. 1213). For det andet tager disse sanktioner ikke hensyn til residualvaerdien af den moms, der er betalt i udfoerselsmedlemsstaten, hvilket strider mod det princip, der er knaesat af Domstolen i dens dom af 5. maj 1982 (sag 15/81, Schul, Sml. s. 1409) og 21. maj 1985 (sag 47/84, Schul, Sml. s. 1491).
7 Da Kommissionen ikke havde modtaget noget svar fra den franske regering, fremsatte den den 26. juli 1980 en begrundet udtalelse, hvori den fastholdt de klagepunkter, der var indeholdt i dens aabningsskrivelse, og anmodede den franske regering om at traeffe de noedvendige foranstaltninger til efterkommelse af udtalelsen inden for en frist af to maaneder.
8 Denne anmodning blev heller ikke besvaret. Kommissionen har herefter anlagt traktatbrudssag ved staevning af 25. oktober 1991.
9 Hvad naermere angaar den i sagen omhandlede nationale lovgivning, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
10 Hvad angaar affattelsen af i staevningen bemaerkes det, at sagens genstand i det vaesentlige er at faa fastslaaet, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 95, ved i medfoer af den franske toldlovs artikel 414 at indfoere og anvende en ordning, hvorefter overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift i forbindelse med indfoersel medfoerer strengere sanktioner end efter den ordning, som gaelder for tilsvarende overtraedelser vedroerende transaktioner, der foretages inden for landets graenser.
11 Den franske regering har indledningsvis gjort gaeldende, at den harmonisering af momssatserne, som er besluttet paa faellesskabsplan, efter at de i sagen omhandlede begivenheder har fundet sted, har medfoert bortfald af kategorien af hoejtbeskattede varer i medfoer af toldlovens artikel 414. Den har i denne henseende henvist til artikel 11 i lov nr. 91-716 af 26. juli 1991, hvorved den forhoejede momssats endeligt afskaffes fra den 1. januar 1993.
12 Hertil skal blot bemaerkes, at ifoelge fast praksis er genstanden for en sag, som Kommissionen har anlagt i henhold til artikel 169, fastsat i Kommissionens begrundede udtalelse, og at der selv i tilfaelde, hvor manglen fjernes efter den frist, der er fastsat i samme artikels stk. 2, stadig er knyttet interesse til sagens forfoelgning (dom af 7.2.1973, sag 39/72, Kommissionen mod Den Italienske Republik, Sml. s. 101, praemis 9).
13 Over for Kommissionens klagepunkt vedroerende sanktionernes uforholdsmaessige karakter har den franske regering dernaest gjort gaeldende, at medlemsstaterne i medfoer af traktatens artikel 95, saaledes som denne er blevet fortolket i ovennaevnte dom i Drexl-sagen, ikke er forpligtet til at fastsaette de samme sanktionsordninger for overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift ved indfoersel af varer som for overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift ved transaktioner inden for landets graenser. I den foreliggende sag var sanktionerne for sidstnaevnte overtraedelser mindre strenge end sanktionerne for overtraedelse af reglerne om mervaerdiafgift ved indfoersel af varer, fordi de er lettere at opdage paa grund af de forpligtelser, som paahviler de afgiftspligtige. Inden for rammerne af den indenlandske ordning skal saelgeren af et koeretoej nemlig udfaerdige en raekke dokumenter, som saetter afgiftsmyndighederne i stand til at opdage besvigelsen, mens overskridelsen af graensen inden for rammerne af momsordningen ved indfoersel er den eneste lejlighed, hvorved besvigelsen kan opdages, og gerningsmanden identificeres.
14 Det bemaerkes, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at fastsaette de samme ordninger for de to kategorier af lovovertraedelser, idet de ikke kan afsloeres med samme lethed.
15 Men som Domstolen har udtalt i ovennaevnte dom i Drexl-sagen, kan den stoerre eller mindre vanskelighed ved at afsloere en overtraedelse ikke begrunde, at de sanktioner, der bringes i anvendelse over for de to grupper af overtraedelser, staar i aabenbart misforhold til hinanden.
16 Det skal derfor efterproeves, om der i denne sag foreligger et aabenbart misforhold.
17 I denne henseende har den franske regering gjort gaeldende, at de strafferetlige sanktioner, der er fastsat ved artikel 1741 og 1750 i code général des impôts for overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift ved transaktioner inden for landets graenser, er sammenlignelige med de strafferetlige sanktioner, der er fastsat ved artikel 414 i toldloven for overtraedelse af reglerne om mervaerdiafgift ved indfoersel.
18 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.
19 Undladelsen af at angive en vare og betale den mervaerdiafgift, der paahviler denne, er som saadan, uden at der kraeves bevis for svig, gjort til en strafbar lovovertraedelse, som i medfoer af artikel 414 i toldloven straffes med boede mellem en og to gange varens vaerdi, beslaglaeggelse af koeretoejet og faengsel i indtil tre aar. Denne bestemmelse gaelder nemlig "enhver form for indfoersel ... uden angivelse".
20 Derimod medfoerer den blotte undladelse af at angive en afgiftspligtig transaktion inden for landets graenser alene betaling af morarenter og en forhoejelse paa 10% af den skyldige afgift, 40% efter det foerste paakrav og 80% efter det andet paakrav. Kun naar den nationale myndighed beviser, at lovovertraederen har handlet svigagtigt, foreligger der en strafbar lovovertraedelse, der straffes med boede fra 5 000 FF til 250 000 FF, faengsel fra et til fem aar og i givet fald frakendelse af foererretten i en periode paa hoejst tre aar i medfoer af artikel 1741 og 1750 i code général des impôts.
21 De strafferetlige sanktioner udloeses derfor lettere i tilfaelde af overtraedelse af reglerne om mervaerdiafgift ved indfoersel end i tilfaelde af overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift ved transaktioner inden for landets graenser.
22 Man maa derfor sammenligne de strafferetlige sanktioner, der er fastsat ved artikel 414 i toldloven, hvorefter der ikke kraeves svig, med de afgiftsretlige sanktioner, der er fastsat ved lov af 8. juli 1987, som heller ikke kraever svig.
23 Af denne sammenligning fremgaar det, at retsfoelgen beslaglaeggelse af den genstand med hensyn til hvilken overtraedelsen er begaaet, ikke er foreskrevet for den tilsvarende indenlandske overtraedelse. Yderligere andrager den boede, som automatisk idoemmes samtidig med beslaglaeggelsen, mellem en og to gange den ikke angivne genstands vaerdi, mens den for saa vidt angaar den tilsvarende indenlandske overtraedelse er forholdsmaessigt afpasset efter den unddragne afgift. Der er saaledes tale om et aabenbart misforhold i strengheden af de sanktioner, som gaelder for overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift ved indfoersel paa den ene side og overtraedelse af reglerne om mervaerdiafgift i den interne ordning paa den anden side.
24 Den franske regering har vedroerende dette klagepunkt desuden gjort gaeldende, at toldmyndighederne i tilfaelde af overtraedelser i forbindelse med indfoersel af koeretoejer i medfoer af artikel 350 i toldloven kan afgoere sagen ved boedeforlaeg, og at boedens stoerrelse ved disse transaktioner svarer til de afgiftsmaessige sanktioner, som finder anvendelse paa transaktioner, der finder sted i forbindelse med overdragelser inden for landets graenser.
25 Hertil skal Domstolen blot bemaerke, at denne mulighed, som er undergivet forvaltningens skoen, ikke er tilstraekkelig til at afhjaelpe det traktatbrud, der foelger af toldlovens artikel 414. Ifoelge fast retspraksis kan en national bestemmelses uforenelighed med traktatens bestemmelser kun afhjaelpes ved bindende internretlige bestemmelser (jf. dom af 2.12.1986, sag 239/85, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 3645, og af 21.6.1988, sag 257/86, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 3249).
26 Der skal herefter tages stilling til Kommissionens andet klagepunkt. Som allerede anfoert i praemis 6 har denne gjort gaeldende, at der yderligere foreligger en overtraedelse af traktatens artikel 95 som foelge af, at den ved toldlovens artikel 414 foreskrevne boede ikke tager hensyn til residualvaerdien af den moms, som er betalt i udfoerselsmedlemsstaten, og som stadig indgaar i godets vaerdi paa indfoerselstidspunktet, saaledes at denne residualvaerdi stadig indgaar i beskatningsgrundlaget og ikke fradrages den mervaerdiafgift, der skal betales ved indfoerslen.
27 Det bemaerkes, at en ordning, hvorefter fastsaettelsen af boedens stoerrelse afhaenger af vaerdien af godet, ikke ° hypotetisk ° tager hensyn til residualvaerdien af den moms, som er betalt i udfoerselsmedlemsstaten.
28 Paa grundlag af ovenstaaende betragtninger maa det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 95, ved i medfoer af den franske toldlovs artikel 414 at indfoere og anvende en ordning, hvorefter overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift i forbindelse med indfoersel fra en anden medlemsstat medfoerer strengere sanktioner end efter den ordning, som gaelder for tilsvarende overtraedelser vedroerende transaktioner, der foretages inden for landets graenser.
Sagens omkostninger
29 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Den Franske Republik har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 95, ved i medfoer af den franske toldlovs artikel 414 at indfoere og anvende en ordning, hvorefter overtraedelser af reglerne om mervaerdiafgift i forbindelse med indfoersel fra en anden medlemsstat medfoerer strengere sanktioner end efter den ordning, som gaelder for tilsvarende overtraedelser vedroerende transaktioner, der foretages inden for landets graenser.
2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.