Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 31. januar 2008 — Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian mod Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

(Sag C-35/08)

(2008/C 92/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian

Sagsøgt: Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ikke ved indkomstansættelsen i Tyskland i det år, hvor et tab er realiseret, kan fradrage tab fra udlejning og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende fast ejendom, i modsætning til tab fra indenlandsk fast ejendom?

b)

Er det herved relevant, om den fysiske person selv har foretaget investeringen i fast ejendom, eller foreligger der også en tilsidesættelse, hvis den fysiske person ved arv er blevet ejer af den i den anden medlemsstat beliggende ejendom?

2)

Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ved ansættelsen af indtægterne fra udleje og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende ejendom kun kan foretage en normalafskrivning, mens denne derimod i forhold til indenlandsk fast ejendom ville kunne foretage den forhøjede degressive afskrivning?

3)

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende: Er de omtvistede nationale bestemmelser da i strid med den fri bevægelighed som omhandlet i artikel 18 EF?