Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

7.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/20

Sag anlagt den 15. april 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-153/08)

(2008/C 142/33)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, herunder navnlig artikel 49 EF og artikel 36 i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det har bibeholdt en fiskal lovgivning, i henhold til hvilken indtægter fra alle lotterier, spil og væddemål, som er organiseret uden for Kongeriget Spanien, beskattes, mens indtægter fra sådanne lotterier, spil og væddemål organiseret i Kongeriget Spanien er fritaget fra indkomstskat.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til den spanske lovgivning er gevinster fra lotterier og væddemål organiseret af den offentligretlige virksomhed Loterías y Apuestas del Estado (statslige lotterier og væddemål) og af organer eller enheder under de selvstyrende regioner samt lotterier organiseret af det spanske Røde Kors eller af Organización Nacional de Ciegos Españoles (det spanske blindesamfund) fritaget fra indkomstskat. Gevinster fra lotterier, spil og væddemål organiseret af andre indenlandske organer eller af udenlandske organer, herunder organer med hjemsted i andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, indgår imidlertid i den skattepligtige indkomst, og er underlagt en progressiv beskatning.

Kommissionen påberåber sig navnlig Lindman-dommen (1) og Safir-dommen (2) og henviser til, at i henhold til retspraksis må virksomhed bestående i organisering af lotterier anses for en »tjenesteydelse« i traktatens forstand. I henhold til retspraksis forbyder artikel 49 EF ligeledes enhver form for restriktion og enhver form for hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, selv om disse finder ens anvendelse på indenlandske udbydere af tjenesteydelser og udbydere fra de øvrige medlemsstater, og udelukker anvendelsen af enhver national bestemmelse, som bevirker, at levering af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne gøres sværere end levering af tjenesteydelser, som udelukkende finder sted inden for en medlemsstat. Henset til de særlige forhold, som gør sig gældende i spillesektoren, tillader retspraksis medlemsstaterne visse restriktioner, forudsat at foranstaltningen kan anses for egnet og forholdsmæssig og forudsat, at den ikke medfører forskelsbehandling.

Det er Kommissionens opfattelse, at den spanske lovgivning medfører forskelsbehandling, eftersom fritagelsen er forbeholdt visse enheder, som er præcist angivet i den nævnte lovgivning, idet enheder fra andre medlemsstater, som er af samme art, eller som forfølger de samme formål som de spanske enheder, der er omhandlet i fritagelsesbestemmelsen, er udelukket fra denne fritagelse. Selv dersom de spanske myndigheder havde bevist — hvilket ikke er tilfældet — under traktatbrudsproceduren, at den omtvistede lovgivning udgør en egnet og forholdsmæssig foranstaltning, henset til formålet bestående i beskyttelse af forbrugerne og den sociale orden, kan den omhandlede lovgivning under ingen omstændigheder anses for forenelig med fællesskabsretten, for så vidt som den under alle omstændigheder medfører forskelsbehandling.

(1)  Domstolens dom af 13.11.2003, sag C-42/02, Lindman, Sml. I, s. 13519.

(2)  Domstolens dom af 28.4.1998, sag C-118/96, Safir, Sml. I, s. 1897.