Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

16.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 184/11


Sag anlagt den 7. marts 2014 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongeringe Storbritannien og Nordirland

(Sag C-112/14)

2014/C 184/14

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og L. Armati, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Det Forenede Kongeringe Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40, eller subsidiært artikel 49 TEUF og EØS-aftalens artikel 31, ved at indføre og opretholde en lovgivning om beskatning af selskabsmedlemmers kapitalgevinster i ikke-hjemmehørende selskaber, som indebærer en forskelsbehandling mellem indenlandske og grænseoverskridende aktiviteter.

Det Forenede Kongeringe Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den omhandlede nationale lovgivning

Det bestemmes i section 13, i Taxation of Chargeable Gains Act 1992, at ved visse typer af ikke-hjemmehørende selskabers opnåelse af overskud, er dette overskud skattepligtigt for aktionærer og andre selskabsdeltagere, som er bosiddende i Det Forenede Kongerige, uanset om disse faktisk oppebærer en indkomst.

Hovedanbringende

Personer med bopæl i Det Forenede Kongerige er pligtige til at betale skat af visse ikke-hjemmehørende selskabernes overskud, hvori de er selskabsdeltagere, hvorimod de ville være fritaget herfor, såfremt de pågældende selskaber var hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Denne forskel i beskatningen kan afholde skatteydere i Det Forenede Kongerige fra at investere i sådanne ikke-hjemmehørende selskaber i strid med artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40.

Den anfægtede foranstaltning kan forhindre visse typer af skatteunddragelse og misbrug. Dens anvendelse er dog ikke begrænset til tilfælde af skatteunddragelse eller misbrug, og foranstaltningen er derfor ikke berettiget.