Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

6.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 200/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 6. april 2016 — Peter Fisher, Stephen Fisher og Anne Fisher mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

(Sag C-192/16)

(2016/C 200/19)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Fisher, Stephen Fisher og Anne Fisher

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Interesseret part: Her Majesty’s Government of Gibraltar

Præjudicielle spørgsmål

1)

I henseende til artikel 49 TEUF (etableringsfriheden) og i lyset af den forfatningsmæssige forbindelse mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige

1.1

Skal Gibraltar og Det Forenede Kongerige behandles, som om de er en del af en enkelt medlemsstat a) i EU-retlig henseende, og har det i bekræftende fald den konsekvens, at artikel 49 TEUF ikke finder anvendelse mellem Det Forenede Kongerige og Gibraltar, undtagen i det omfang at den kan finde anvendelse på en intern foranstaltning, eller subsidiært b) i henseende til artikel 49 TEUF individuelt set, således at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, medmindre den kan finde anvendelse på en rent intern foranstaltning?

1.2

Subsidiært, er Gibraltars forfatningsmæssige status henset til artikel 355, stk. 3, TEUF at betragte som et separat område i forhold til Det Forenede Kongerige inden for EU således, at enten a) udøvelsen af etableringsfriheden mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige skal behandles som samhandel inden for EU i henseende til artikel 49 TEUF, eller b) artikel 49 TEUF forbyder restriktioner for udøvelsen af etableringsretten for statsborgere i Det Forenede Kongerige i Gibraltar (som en separat enhed)?

1.3

Subsidiært, skal Gibraltar betragtes som et tredjeland eller tredjelandsområde med den virkning, at EU-retten kun finder anvendelse for så vidt angår transaktioner mellem de to under omstændigheder, hvor EU-retten har virkning mellem en medlemsstat og et tredjeland?

1.4

Subsidiært, skal den forfatningsmæssige forbindelse mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige behandles på en anden måde i henseende til artikel 49 TEUF?

2)

Er besvarelsen af de ovennævnte spørgsmål en anden, når der skal tages stilling til dem i forbindelse med artikel 63 TEUF (og følgelig for så vidt angår de frie kapitalbevægelser) i stedet for artikel 49 TEUF?