Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

1.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 26. maj 2016, Z Denmark ApS mod Skatteministeriet

(Sag C-299/16)

(2016/C 279/28)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Z Denmark ApS

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel l, stk. l, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets forstand?

1.1.

Skal begrebet »den retmæssige ejer« i artikel l, stk. l, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel l, stk. 4, fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i artikel 11 i modeloverenskomsten af 1977?

1.2.

Hvis spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, skal begrebet da fortolkes alene under inddragelse af kommentarerne til artikel 11 i modeloverenskomsten af 1977 (punkt 8), eller kan senere kommentarer inddrages ved fortolkningen, herunder de tilføjelser, der er foretaget i 2003 om »gennemstrømningsenheder« (punkt 8.1, nu punkt 10.1), og de tilføjelser, der er foretaget i 2014 om »kontraktuelle og juridiske forpligtelser« (punkt 10.2)?

1.3.

Hvis 2003-kommentarerne kan inddrages ved fortolkning en, hvilken betydning har det i så fald ved bedømmelsen af, om et selskab kan anses for ikke at være »retmæssig ejer« i direktiv 2003/49/EF's forstand, om de pågældende renter tilskrives hovedstolen (»oprulles«), om rentemodtageren har haft en kontraktuel/juridisk forpligtelse til at viderebetale renterne til en anden person, og om den væsentligste del af de personer, som renterne godskrives/viderebetales til, og som af den stat, hvor rentebetaleren er hjemmehørende, anses som de »retmæssige ejere« af renterne, er hjemmehørende i andre medlemsstater eller stater, med hvilke Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med den konsekvens, at der ikke internretligt ville være grundlag for at opkræve kildeskat, såfremt de nævnte personer havde været långivere og dermed havde modtaget renterne direkte?

1.4.

Hvilken betydning har det for vurderingen af, om rentemodtageren må anses for en »retmæssig ejer« i direktivets forstand, at den forelæggende ret efter en bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder måtte finde, at modtageren — uden at være bundet af en kontraktuel eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne renter til en anden person — »substantielt« ikke havde rettighederne til at »bruge og nyde« renterne som anført i kommentarerne fra 2014 til modeloverenskomsten af 1977?

2.

Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets artikel 5, stk. 1, om anvendelsen af nationale bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug, eller direktivets artikel 5, stk. 2, at den pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 5, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser eller grundsætninger om svig, misbrug og skatteunddragelse, der kan fortolkes i overensstemmelse med artikel 5?

2.1.

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra d, der foreskriver, at den begrænsede skattepligt af renteindtægter ikke omfatter »renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes … efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater«, da anses for en sådan specifik national bestemmelse som omhandlet i direktivets artikel 5?

3.

Er en bestemmelse i en mellem to medlemsstater indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er udfærdiget i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst, hvorefter beskatningen af renter afhænger af, om rentemodtageren anses for den retmæssige ejer af renterne, en sådan overenskomstmæssig anti-misbrugsbestemmelse, som er omfattet af direktivets artikel 5?

4.

Er en medlemsstat, der ikke vil anerkende, at et selskab i en anden medlemsstat er retmæssig ejer af renter, og som gør gældende, at selskabet i den anden medlemsstat er et såkaldt kunstigt gennemstrømningsselskab, forpligtet i medfør af direktiv 2003/49/EF eller artikel 10 EF til at oplyse, hvem medlemsstaten i så fald anser for at være retmæssige ejer?

5.

I et tilfælde, hvor en rentebetaler er hjemmehørende i én medlemsstat, og rentemodtageren er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og hvor rentemodtageren af den førstnævnte medlemsstat ikke anses som »den retmæssige ejer« af de pågældende renter i henhold til direktiv 2003/49/EF og derfor anses for begrænset skattepligtig i denne medlemsstat af de omhandlede renter, er artikel 43 EF, jf. artikel 48, da til hinder for en lovgivning, hvorefter den førstnævnte medlemsstat ved beskatningen af den ikke- hjemmehørende rentemodtager ikke tager hensyn til de udgifter i form af renteudgifter, som rentemodtageren under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende har haft, medens renteudgifter generelt er fradragsberettigede efter lovgivningen i denne medlemsstat og derfor af en hjemmehørende rentemodtager kan føres til fradrag i dennes skattepligtige indkomst?

6.

Såfremt et i en medlemsstat hjemmehørende selskab (moderselskabet) konkret ikke anses for at være fritaget for kildeskat i medfør af direktiv 2003/49/EF vedrørende renter modtaget fra et i en anden medlemsstat hjemmehørende selskab (datterselskabet), og moderselskabet af den sidstnævnte medlemsstat anses som begrænset skattepligtigt i denne medlemsstat af de omhandlede renter, er artikel 43 EF, jf. artikel 48, da til hinder for en lovgivning, hvorefter den sidstnævnte medlemsstat pålægger den indeholdelsespligtige (datterselskabet) at betale morarenter i tilfælde af forsinket betaling af kildeskattekravet med en højere rentesats end den morarentesats, som den pågældende medlemsstat tillægger et krav på selskabsskat (der bl.a. omfatter renteindtægter), som er rejst over for et selskab, der er hjemmehørende i samme medlemsstat?

7.

Såfremt et i en medlemsstat hjemmehørende selskab (moderselskabet) konkret ikke anses for at være fritaget for kildeskat i medfør af direktiv 2003/49/EF vedrørende renter modtaget fra et i en anden medlemsstat hjemmehørende selskab (datterselskabet), og moderselskabet af den sidstnævnte medlemsstat anses som begrænset skattepligtigt i denne medlemsstat af de omhandlede renter, er artikel 43 EF, jf. artikel 48 (alternativt artikel 56 EF), da isoleret eller samlet set til hinder for en lovgivning,

7.1.

hvorefter den sidstnævnte medlemsstat pålægger rentebetaleren en pligt til at indeholde kildeskat af renterne og et ansvar over for det offentlige for ikke-indeholdt kildeskat, når en sådan indeholdelsespligt ikke gælder, hvor rentemodtageren er hjemmehørende i sidstnævnte medlemsstat?

7.2.

hvorefter et moderselskab i sidstnævnte medlemsstat ikke ville være undergivet et krav om acontobetalinger af selskabsskat i de første to indkomstår, men først skulle betale selskabsskat på et senere tidspunkt end forfaldstidspunktet for kildeskatter?

Ved besvarelsen anmodes EU-Domstolen om at inddrage besvarelsen på spørgsmål 6.

(1)  Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater.

EUT L 157, s. 49