14.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 432/7 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 4. august 2022 — MAX7 Design Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
(Sag C-519/22)
(2022/C 432/09)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: MAX7 Design Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som er knæsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i betragtning af artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) og proportionalitetsprincippet i chartrets artikel 52, stk. 1, til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et selskabs skatteidentifikationsnummer eller momsidentifikationsnummer kan blive inddraget som følge af, at selskabet ikke har stillet sikkerhed for betaling af afgifter, hvilken pligt dette selskab er pålagt, også når selskabsdeltagerne ikke har direkte kendskab til, at selskabet er blevet pålagt at stille denne sikkerhed, eller til, at det er den omstændighed, at en direktør i selskabet på nuværende tidspunkt eller tidligere har været tilknyttet en anden juridisk person med en skattegæld, som endnu ikke er blevet indfriet, eller vedkommendes nuværende eller tidligere status som leder i den pågældende juridiske person, der ligger til grund for, at førstnævnte selskab er blevet pålagt at stille sikkerhed for betaling af afgifter? |
2) |
Er friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som er knæsat i chartrets artikel 16, og retten til at klage i chartrets artikel 47 i lyset af princippet om nødvendighed i artikel 273 i [direktiv 2006/112] og proportionalitetsprincippet i chartrets artikel 52, stk. 1, til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et selskabs skatteidentifikationsnummer eller momsidentifikationsnummer kan blive inddraget som følge af, at selskabet ikke har stillet sikkerhed for betaling af afgifter, hvilken pligt dette selskab er pålagt, også i det tilfælde at den minimumsfrist, der følger af de generelle bestemmelser i medlemsstatens lovgivning om forskriftsmæssig indkaldelse af selskabets beslutningstagende organ, er til hinder for, at det nævnte organ afskediger den direktør, som udgør den hindring, der ligger til grund for pligten til at stille den nævnte sikkerhed, inden skatte- og afgiftsmyndighedens afgørelse om at pålægge den nævnte pligt til at stille sikkerhed bliver endelig, og dermed fjerner denne hindring inden for fristen, hvilket ville medføre, at pligten til at stille sikkerhed bortfaldt, og gøre det muligt at undgå inddragelse af momsidentifikationsnummeret? |
3) |
Er friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som er knæsat i chartrets artikel 16, med den nødvendige begrænsning i henhold til artikel 273 i direktiv [2006/112], og som står i forhold til chartrets artikel 52, stk. 1, og retten til adgang til effektive retsmidler i chartrets artikel 47, til hinder for en medlemsstats lovgivning, som i bindende vendinger uden at overlade et skøn til de organer, der har til opgave at gennemføre lovgivningen, bestemmer, at
|
(1) EUT 2006, L 347, s. 1.