Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Avis juridique important

|

61987J0348

DOMSTOLENS DOM (FJERDE AFDELING) AF 15. JUNI 1989. - STICHTING UITVOERING FINANCIELE ACTIES (SUFA) MOD STAATSSECRETARIS VAN FINANCIEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HOGE RAAD - NEDERLANDENE. - DER SJETTE DIREKTIV OM OMSAETNINGSAFGIFTER - FRITAGELSE. - SAG 348/87.

Samling af Afgørelser 1989 side 01737


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Afgiftsbestemmelser - harmonisering af lovgivninger - omsaetningsafgifter - faelles mervaerdiafgiftssystem - fritagelser fastsat i det sjette direktiv - indskraenkende fortolkning - fritagelse for tjenesteydelser udfoert af selvstaendige grupper af personer, der udoever en virksomhed, som er fritaget fra afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik paa at yde deres medlemmer tjenesteydelser - en stiftelses organisering og udfoerelse af tjenesteydelser, der er knyttet en anden stiftelses virksomhed, som har denne fritagelse - udelukkelse

(( Raadets direktiv 77/388/EOEF, artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ) ))

Sammendrag


De fritagelser, som er fastsat i artikel 13 i sjette direktiv 77/388/EOEF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsaetningsafgift opkraeves af enhver tjenesteydelse, der udfoeres mod vederlag af en afgiftspligtig person . Derfor skal de udtryk, der anvendes til at betegne dem, fortolkes indskraenkende . Derfor og i betragtning af den praecise ordlyd af de betingelser for afgiftsfritagelse, der er opregnet i artiklens punkt A, stk . 1, litra f ), om tjenesteydelser praesteret af selvstaendige grupper, der udoever en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik paa at yde deres medlemmer tjenesteydelser, omfatter de former for virksomhed, som skal fritages i henhold til denne bestemmelse, ikke den af en stiftelse udoevet virksomhed, som udelukkende bestaar i at tilrettelaegge og udoeve virksomhed, der er forbundet med en anden stiftelses virksomhed, mod godtgoerelse af de faktiske afholdte udgifter, saafremt den anden stiftelse som koordinerende organisation for et antal institutioner, som udoever virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, udelukkende til fordel for disse institutioner udfoerer tjenesteydelser som beskrevet i denne bestemmelse i sjette direktiv .

Dommens præmisser


1 Ved dom af 4 . november 1987, indgaaet til Domstolen den 16 . november s.aa ., har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i Raadets direktiv 77/388/EOEF af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag ( EFT L 145, s . 1 ), herefter benaevnt "sjette direktiv ".

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af en stiftelse, Stichting Uitvoering Financiële Acties ( herefter benaevnt "SUFA "), mod skatte - og afgiftsmyndighederne . Tvisten vedroerer en afgiftsansaettelse, hvorved inspecteur der invoerrechten en accijnzen paalagde SUFA omsaetningsafgift svarende til omkostningerne ved de tjenesteydelser, som SUFA udfoerte for en anden stiftelse, Stichting Algemene Loterij Nederland ( herefter benaevnt "ALN ").

3 Det fremgaar af sagen, at SUFA efter aftale indgaaet mellem de to stiftelser skal varetage den praktiske afholdelse af de lotterier, som ALN organiserer for de sociale og kulturelle institutioners regning, der er tilsluttet den . Alle de udgifter, der afholdes med dette formaal for oeje af SUFA, godtgoeres af ALN, hvis virksomhed er begraenset til, efter fradrag af omkostninger, at fordele indtaegterne ved lotterierne mellem de institutioner, der er tilsluttet den .

4 SUFA indbragte den anfaegtede afgiftsansaettelse for Gerechtshof, Haag, og gjorde gaeldende, at de tjenesteydelser, som den havde udfoert i ALN' s navn, maatte vaere fritaget for omsaetningsafgift i henhold til artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i sjette direktiv, hvorefter medlemsstaterne "fritager ... tjenesteydelser ... praesteret af selvstaendige grupper af personer, der udoever en virksomhed, som er fritaget for afgift, ... med henblik paa at yde deres medlemmer de for udoevelsen af denne virksomhed direkte noedvendige tjenester, saafremt disse grupper kun afkraever deres medlemmer, hvad der noejagtigt svarer til deres andel i de faelles udgifter, under forudsaetning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning ". Det staar fast, at ALN har en saadan fritagelse .

5 Gerechtshof var imidlertid ligesom de nationale skatte - og afgiftsmyndigheder af den opfattelse, at SUFA ikke har karakter af en selvstaendig gruppe af personer, der udfoerer tjenesteydelser for sine medlemmer, men at den udfoerer disse tjenesteydelser for en enkelt ordregiver, i dette tilfaelde ALN, som ikke er medlem af SUFA .

6 Tvisten blev dernaest indbragt for Nederlandenes Hoge Raad, som har besluttet at udsaette sagens afgoerelse og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Omfatter de former for virksomhed, som skal fritages for omsaetningsafgift i henhold til artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i det sjette direktiv, ogsaa den af en stiftelse udoevede virksomhed, som udelukkende bestaar i at tilrettelaegge og udoeve virksomhed, der er forbundet med en anden stiftelses virksomhed, mod godtgoerelse af de faktisk afholdte udgifter, saafremt den anden stiftelse som koordinerende organisation for et antal institutioner, som udoever virksomhed fritaget for afgift, eller for hvilke de ikke er afgiftspligtige, udelukkende til fordel for disse institutioner udfoerer tjenesteydelser som beskrevet i ovennaevnte bestemmelse i det sjette direktiv?"

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Svaret paa det forelagte spoergsmaal afhaenger navnlig af, om den i artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i sjette direktiv fastsatte fritagelse gaelder for en stiftelse, der som mellemmand for en anden stiftelse, der har denne fritagelse som selvstaendig gruppe af sociale og kulturelle institutioner, udfoerer de tjenesteydelser, der er direkte noedvendige for udoevelsen af den fritagne virksomhed .

9 Sagsoegeren i hovedsagen har foreslaaet et bekraeftende svar herpaa og fremhaevet de saerlige karakteristika ved fordelingen af opgaverne mellem de to stiftelser . Derimod har Nederlandenes regering og Kommissionen foreslaaet et benaegtende svar og gjort gaeldende, at denne opgavefordeling paa omraadet for tilrettelaeggelse af lotterier ikke kan goere det muligt at udvide fritagelsen til en institution, der handler som mellemmand .

10 Indledningsvis bemaerkes, jfr . Domstolens udtalelser i dommen af 26 . marts 1987 ( Kommissionen mod Nederlandene, sag 235/85, Sml . s . 1485 ), at det sjette direktiv anviser et meget vidt anvendelsesomraade for mervaerdiafgiften, der omfatter alle former for oekonomisk virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder .

11 Hvad angaar den ved direktivet indfoerte fritagelsesordning, fremgaar det af den elvte betragtning, at disse fritagelser er selvstaendige faellesskabsretlige begreber, der, som Domstolen har praeciseret i den naevnte dom af 26 . marts 1987, maa placeres i den generelle sammenhaeng i den faelles mervaerdiafgiftordning, som er indfoert ved sjette direktiv .

12 Med hensyn til raekkevidden af de saaledes fastsatte fritagelser bemaerkes, at Domstolen i dommen af 11 . juli 1985 ( Kommissionen mod Tyskland, sag 107/84, Sml . s . 2655 ) har fastslaaet, at selv om disse afgiftsfritagelser ganske vist gaelder for virksomheder, der forfoelger bestemte formaal, anfoerer de fleste af disse bestemmelser ligeledes de erhvervsdrivende, der er bemyndiget til at udfoere de afgiftsfritagne tjenesteydelser, og at ydelserne ikke er defineret med henvisning til rent materielle eller funktionelle begreber . I dommen har Domstolen ligeledes praeciseret, at sjette direktivs artikel 13 ikke fritager alle former for virksomhed af almen interesse, men alene saadanne, der noeje er opregnet og beskrevet paa detaljeret maade .

13 Det fremgaar af det foregaaende, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes indskraenkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsaetningsafgift opkraeves af enhver tjenesteydelse, der udfoeres mod vederlag af en afgiftspligtig person .

14 Sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), omhandler udtrykkeligt kun tjenesteydelser praesteret af selvstaendige grupper af personer for deres medlemmer . Det gaelder ikke i en stiftelse, som udelukkende udfoerer tjenesteydelser for en anden stiftelse, uden at en af disse stiftelser er medlem af den anden . I betragtning af den praecise ordlyd af betingelserne for afgiftsfritagelse er enhver udvidende fortolkning af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), uforenelig med bestemmelsens formaal .

15 Foelgelig skal det praejudicielle spoergsmaal besvares saaledes, at de former for virksomhed, som skal fritages for omsaetningafgift i henhold til artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17 . maj 1977, ikke omfatter den af en stiftelse udoevede virksomhed, som udelukkende bestaar i at tilrettelaegge og udoeve virksomhed, der er forbundet med en anden stiftelses virksomhed, mod godtgoerelse af de faktisk afholdte udgifter, saafremt den anden stiftelse som koordinerende organisation for et antal institutioner, som udoever virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, udelukkende til fordel for disse institutioner udfoerer tjenesteydelser som beskrevet i ovennaevnte bestemmelse i det sjette direktiv .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

16 De udgifter, der er afholdt af Nederlandenes regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Fjerde Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 4 . november 1987, for ret :

De former for virksomhed, som skal fritages for omsaetningsafgift i henhold til artikel 13, punkt A, stk . 1, litra f ), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17 . maj 1977, omfatter ikke den af en stiftelse udoevede virksomhed, som udelukkende bestaar i at tilrettelaegge og udoeve virksomhed, der er forbundet med en anden stiftelses virksomhed, mod godtgoerelse af de faktisk afholdte udgifter, saafremt den anden stiftelse som koordinerende organisation for et antal institutioner, som udoever virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, udelukkende til fordel for disse institutioner udfoerer tjenesteydelser som beskrevet i ovennaevnte bestemmelse i det sjette direktiv .