Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

Meddelelse til EU-tidende

 

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. september 2001 af Vestre Landsret i sagen Poul Nørgaard mod Skatteministeriet

    (Sag C-443/01)

Ved kendelse afsagt den 13. september 2001, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. november 2001, har Vestre Landsret i sagen Poul Nørgaard mod Skatteministeriet forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål l;

Skal direktivets1 artikel 13, punkt B, litra b, nr. 1, fortolkes således, at en sådan korttidsudlejning er omfattet af "udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver."?

Spørgsmål 2:

Hvis udlejning af fast ejendom til ferieformål i faste perioder kortere end én måned og delelige med én uge kan være omfattet af "udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver", kan medlemslandene så fastlægge begrebet "sektorer med tilsvarende opgaver", på grundlag af en samlet vurdering af objektive kriterier, f.eks. om den faste ejendom er selvstændigt matrikuleret, om der til den faste ejendom er knyttet faciliteter, som er fælles med andre, og om der ydes tjenesteydelser, såsom levering af sengetøj, morgenmad, rengøring og lignende?

____________

1 - Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag