Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go





Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 14. maj 2008 – Ladbroke og Derby mod État belge

(Forenede sager C-231/07 og C-232/07)

»Procesreglement – artikel 104, stk. 3, første afsnit – sjette momsdirektiv – artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 – fritagelser – begreberne »anbringelse af midler« og »betaling« – nægtelse af momsfritagelse«

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv [Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra d), nr. 3] (jf. præmis 22, 24 og 25 samt domskonkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Cour d’appel de Bruxelles – fortolkning af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) – fritagelse for transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler og betalinger – væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge – tjenesteydelser, som leveres af tobakshandlere, der handler for en agenturgivers regning, og som er ansvarlige for indsamling af indsatserne og udbetaling af eventuelle gevinster – mulighed for fritagelse i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3?

Konklusion

 

Begrebet »transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler […] [og] betalinger«, i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at det ikke vedrører levering af tjenesteydelser fra en agent, der handler for en agenturgivers regning, når agenturgiveren driver virksomhed med indgåelse af væddemål på hestevæddeløb og andre sportsbegivenheder, og når agentens virksomhed består i, at han indgår væddemålene i agenturgiverens navn, registrerer væddemålene, bekræfter indgåelsen af væddemålene over for kunden ved udstedelse af en kvittering, indsamler indsatserne, udbetaler gevinsterne, påtager sig hele ansvaret over for agenturgiveren for så vidt angår opbevaring af de indsamlede indsatser og bærer risikoen for tyveri og/eller tab af penge, og herfor modtager et vederlag fra agenturgiveren i form af kommission.