Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma (Italien) den 25. april 2008 — Pontina Ambiente Srl mod Regione Lazio

(Sag C-172/08)

(2008/C 183/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Roma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pontina Ambiente Srl

Sagsøgt: Regione Lazio

Præjudicielt spørgsmål

Der spørges, om bestemmelserne i artikel 3, nr. 26 og 31, i lov nr. 549/95 er i strid med EØF-traktatens artikel 12 EF, 14 EF, 43 EF og 46 EF, og med direktiv 35/2000/EF (1) og direktiv 31/1999/EF (2), navnlig hvad angår de principper, som er fastslået henholdsvis i betragtningerne til direktiv 35/2000 og i artikel 10 i direktiv 31/1999, hvorefter medlemsstaterne navnlig skal forhindre, at der opstår situationer, som kan medføre uligevægt inden for fællesmarkedet som helhed, idet de indeholder bestemmelser til bekæmpelse af forsinket betaling for at forebygge misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor, hvis hovedformålet med en aftale er, at skyldner får yderligere likviditet på kreditors bekostning, og bestemmelser om erstatning af kreditorers tab for debitorers forsinkede betaling.


(1)  EFT L 200, s. 35.

(2)  EFT L 182, s. 1.