18.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 90/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma (Italien) den 9. februar 2009 — Emiliano Zanotti mod Agenzia delle Entrate
(Sag C-56/09)
2009/C 90/22
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione tributaria provinciale di Roma
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Emiliano Zanotti
Sagsøgt: Agenzia delle Entrate
Præjudicielt spørgsmål
Er traktatens og fællesskabsrettens almindelige principper om ret til en fuldstændig og effektiv retsbeskyttelse samt om ligebehandling og om fri bevægelighed til hinder for anvendelsen af artikel 15, litra e), i dekret nr. 917 fra republikkens præsident af 22. december 1986 (lovbekendtgørelse om indkomstskat) og punkt 1.5.1 i finansministeriets cirkulære nr. 95 af 12. maj 2000, og er den begrænsning, der følger af disse bestemmelser for så vidt angår anerkendelse af de heri omhandlede udgifter, i strid med fællesskabsretten?