Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

6.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Det Forenede Kongerige) den 13. marts 2009 — The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Weald Leasing Limited

(Sag C-103/09)

2009/C 129/13

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagsøgt: Weald Leasing Limited

Præjudicielle spørgsmål

1)

Giver en struktur til leasing af aktiver eller en del heraf anledning til en afgiftsfordel i strid med sjette direktiv (1) som omhandlet i præmis 74 i dommen i sag C-255/02, Halifax plc, Leeds Permanent Development Services Ltd og County Wide Property Investments Ltd mod Commissioners of Customs & Excise (»Halifax-dommen«) under omstændigheder som i denne sag, hvor en i betydelig grad fritaget erhvervsdrivende indfører en struktur til leasing af aktiver, der involverer en mellemliggende tredjemand, i stedet for at købe aktiver direkte?

2)

Udgør det — under hensyn til at sjette momsdirektiv omhandler leasing af aktiver ved fritagne eller delvis fritagne erhvervsdrivende og under hensyn til Domstolens henvisning til »almindelige kommercielle transaktioner« i præmis 69 og 80 i dommen i Halifax-sagen og i præmis 27 i sag C-162/07, Ampliscientifica, og endvidere til manglen på en sådan henvisning i sag C-425/06, Part Service — et misbrug, at en fritaget eller delvis fritaget erhvervsdrivende leaser aktiver, selv om han som led i sine almindelige kommercielle transaktioner ikke beskæftiger sig med leasingtransaktioner?

3)

Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende:

a)

hvad er relevansen af »almindelige kommercielle transaktioner« i forbindelse med præmis 74 og 75 i Halifax-dommen: er begrebet relevant for præmis 74 eller præmis 75 eller for begge

b)

er henvisningen til »almindelige kommercielle [org. s. 15] transaktioner« en henvisning til:

1)

transaktioner, som den pågældende afgiftspligtige person typisk beskæftiger sig med

2)

transaktioner, som to eller flere parter beskæftiger sig med på armslængde vilkår

3)

transaktioner, som er erhvervsmæssigt levedygtige

4)

transaktioner, som skaber de kommercielle byrder og risici, der typisk forbindes med relateret kommercielt udbytte

5)

transaktioner, som ikke er kunstige, for så vidt som de har erhvervsmæssigt indhold

6)

andre typer eller kategorier af transaktioner?

4.

Hvad er en egnet omdefinering, såfremt strukturen til leasing af aktiver eller en del heraf konstateres at udgøre misbrug? Skal den nationale ret eller afgiftsmyndighed:

a)

bortse fra den mellemliggende tredjemands eksistens og bestemme, at momsen betales til lejens normalværdi

b)

omdefinere leasingstrukturen til et direkte køb, eller

c)

omdefinere transaktionerne på en anden måde, som enten retten eller afgiftsmyndigheden mener er et egnet middel til at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør dette misbrug, ikke var blevet foretaget?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).