Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

26.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 233/6

Sag anlagt den 8. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Ungarn

(Sag C-253/09)

2009/C 233/10

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.. (ved R. Lyal og K. Ritzné Talabér, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold artikel 18 EF, 39 EF og 43 EF samt EØS-aftalens artikel 28 og 31 ved at behandle køb af en bolig beliggende i Ungarn i forbindelse med salg af en bolig beliggende i en anden stat mindre gunstigt end køb af en bolig beliggende i Ungarn i forbindelse med salg af en bolig beliggende i Ungarn.

—

Republikken Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for søgsmålet er en ungarsk skatteretlig bestemmelse, hvorefter det ved beregningen af det skattepligtige beløb ved erhvervelse af en bolig beliggende i Ungarn kun er muligt at trække prisen for den solgte bolig fra værdien af den købte bolig, hvis den solgte bolig er beliggende i Ungarn.

Bestemmelsen er i strid med princippet om fri bevægelighed for personer og med etableringsfriheden, som følger af artikel 18 EF, 39 EF og 43 EF samt EØS-aftalens artikel 28 og 32.

Formålet med de nævnte bestemmelser i fællesskabsretten er at lette EF-borgernes udøvelse af en hvilken som helst erhvervsmæssig virksomhed på et hvilket som helst sted i Fællesskabet og samtidig forbyde enhver foranstaltning, som har til konsekvens at borgerne i Fællesskabets medlemsstater, som ved brug af deres ret til fri bevægelighed ønsker at udøve økonomisk virksomhed på en anden medlemsstats område, bliver bragt i en mindre gunstig situation. Det følger af fast retspraksis, at bestemmelser, som forhindrer en statsborger i en medlemsstat i at forlade sit oprindelsesland for at udøve sin ret til fri bevægelighed, eller afholder ham herfra, udgør restriktioner for nævnte frihed, selv om bestemmelsen finder anvendelse uden hensyn til de berørte personers nationalitet.

Den ungarske skatteretlige bestemmelse, som er genstand for søgsmålet, er imidlertid netop en sådan bestemmelse. Da den beskrevne skattefordel er udelukket, vil udenlandske og ungarske borgere, som udøver deres ret til fri bevægelighed og for en periode lever i en anden medlemsstat og køber en bolig der, have mindre incitament til at købe en bolig i Ungarn end dem, som bor i Ungarn og køber en ny bolig for at erstatte den, de allerede havde, og som var beliggende på det nationale område. På denne måde vil den ungarske lovgivning klart kunne have den virkning, at borgere i andre medlemsstater afholdes fra at etablere sig i Ungarn. Kommissionen finder, at disse personer, som eventuelt allerede har betalt et skattebeløb af samme størrelse i den stat, hvor de tidligere boede, dengang de købte deres bolig, befinder sig i samme situation som dem, der købte deres tidligere bolig i Ungarn. Følgelig skal sådanne personer behandles på samme måde. Eftersom den ungarske lovgivning imidlertid bringer dem, der køber en bolig til erstatning for en bolig i en anden medlemsstat, i en dårligere situation end dem, som også køber en bolig men allerede havde en bolig på det nationale område, behandler den situationer, som er objektivt sammenlignelige, forskelligt og er dermed udtryk for forskelsbehandling.

Det eneste argument, som den ungarske regering har anført, kan ikke begrunde en sådan tilsidesættelse af fællesskabsretten.

Hvad for det første angår henvisningen til hensynet til at sikre sammenhængen i skattesystemet, anfører Kommissionen, at der i den foreliggende sag ikke kan peges på en direkte sammenhæng mellem den omhandlede skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning, hvilket er påkrævet for at det påberåbte hensyn til at sikre sammenhængen i skattesystemet kan udgøre en begrundet restriktion for udøvelsen af de grundlæggende friheder. Fra et økonomisk perspektiv er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem købet af en anden bolig og forpligtelsen til at betale skat på den ene side og salget af den første bolig og den skat, der blev betalt på daværende tidspunkt, på den anden side. Det er alene den ungarske lovgivning, som anser disse forhold for at være forbundne.

Hvad endelig angår den ungarske regerings argument om, at et krav om, at der skal tages hensyn til ejendomme solgt i andre medlemsstater og til den erlagte skat, da disse blev købt, samt til at forhindre misbrug, som måtte være sket i forbindelse med disse transaktioner, ville give alvorlige administrative problemer, anfører Kommissionen, at potentielle administrative vanskeligheder ikke i noget tilfælde kan begrunde en tilsidesættelse af de grundlæggende friheder, som er garanteret ved fællesskabsretten. Republikken Ungarn har dog mulighed for at pålægge bestemte krav for at opnå de nødvendige oplysninger, men disse krav må ikke være uforholdsmæssige i forhold til det mål, der forfølges.