Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

16.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Baranya Megyei Bíróság (Republikken Ungarn) den 14. september 2009 — Pannon Gép Centrum Kft. mod APEH Központi Hivatal Hatósági Főosztály Dél-dunántúli Kihelyezett Hatósági Osztály

(Sag C-368/09)

2010/C 11/22

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Baranya Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pannon Gép Centrum Kft.

Sagsøgt: APEH Központi Hivatal Hatósági Főosztály Dél-dunántúli Kihelyezett Hatósági Osztály

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den nationale bestemmelse, der er indeholdt i artikel 13, stk. 1, nr. 16, i általános forgalmi adóról szóló 1992, évi LXXIV, törvény (ungarsk lov LXXIV fra 1992 vedrørende omsætningsafgift), der var gældende på tidspunktet for fakturaens udstedelse, eller i artikel 1/E, stk. 1, i det ungarske finansministeriums bekendtgørelse 24/1995 (XI. 22), i overensstemmelse med bestemmelserne om fakturaers indhold og definition af en faktura som fastlagt i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 2001/115/EF (1) af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF (2), herefter »sjette direktiv«, med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift, særlig for så vidt angår det i artikel 13, stk. 1, nr. 16, litra f), i lov vedrørende omsætningsafgift, omhandlede tilfælde?

I tilfælde af bekræftende svar på dette spørgsmål,

2)

Er en medlemsstats praksis, hvorved den sanktionerer formelle mangler i fakturaer, der skal anvendes som grundlag for fradragsretten, med fratagelse af denne ret, i strid med sjette direktivs artikel 17, stk. 1, artikel 18, stk. 1, litra a), eller artikel 22, stk. 3, litra a) og b)?

3)

Er det tilstrækkeligt for at udøve fradragsretten at opfylde de krav, der er fastsat i artikel 22, stk. 3, litra b), i sjette direktiv, eller kan fradragsretten kun udøves og godtagelse af fakturaen som retvisende dokument kun ske, hvis alle de i direktiv 2002/115/EF fastlagte betingelser er opfyldt?


(1)  Rådets direktiv 2001/115/EF af 20.12.2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift, EFT L 15, s. 24.

(2)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145, s. 1.