Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

1.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 22. februar 2010 — Frans Bosschaert mod Belgische Staat, Slachthuizen Georges Goossens NV og Slachthuizen Goossens NV

(Sag C-96/10)

2010/C 113/44

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger

:

Frans Bosschaert

Sagsøgte

:

 

Belgische Staat

 

Slachthuizen Georges Goossens NV

 

Slachthuizen Goossens NV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er fællesskabsretten til hinder for, at de nationale retter anvender den forældelsesfrist på fem år, der i den nationale retsorden gælder for fordringer på staten, på fordringer om tilbagebetaling af afgifter, der er erlagt til en medlemsstat i henhold til et blandet system af støtte og afgifter, som ikke alene fremstår som delvist ulovligt, men også som delvist uforeneligt, med fællesskabsretten, idet disse afgifter er blevet erlagt før ikrafttrædelsen af et nyt system med støtte og obligatoriske bidrag, der afløser det første system, og som ved Kommissionens endelige afgørelse er erklæret for foreneligt med fællesskabsretten, dog ikke i det omfang disse bidrag med tilbagevirkende kraft pålægges for en periode, der ligger forud for denne beslutning?

2)

Er fællesskabsretten til hinder for, at der, når en medlemsstat opkræver afgifter af en privatperson, som på sin side er forpligtet til at overvælte afgiften på en anden privatperson, med hvilken han gennemfører handelstransaktioner inden for en sektor, for hvilken medlemsstaten har indført et blandet system af støtte og afgifter, men dette fremstår ikke alene som delvist ulovligt, men også som delvist uforeneligt, med fællesskabsretten, derefter i henhold til nationale bestemmelser for disse privatpersoner gælder en kortere forældelsesfrist for tilbagesøgning af bidrag, der er i strid med fællesskabsretten, med hensyn til medlemsstaten, mens de har en længere forældelsesfrist med hensyn til en privat mellemmand med henblik på tilbagesøgning af de samme bidrag, således at denne mellemmand muligvis befinder sig i en situation, hvor fordringerne mod ham ikke er forældet, men fordringerne mod medlemsstaten er, og andre aktører således nok kan gøre krav gældende mod denne mellemmand, der så i givet fald må adcitere medlemsstaten, men de bidrag, som han selv har betalt direkte til medlemsstaten, ikke kan tilbagesøges fra medlemsstaten?

3)

Er fællesskabsretten til hinder for, at en medlemsstat med held kan gøre forældelsesfrister, som i forhold til de normale nationale forældelsesfrister er særligt gunstige, gældende i en sag som den, den nationale ret forelægger, og som en privat har anlagt mod staten til beskyttelse af rettigheder, som denne private udleder af EØF-traktaten, og hvorved disse særligt gunstige nationale forældelsesregler har til følge, at det bliver umuligt at tilbagesøge afgifter, som er erlagt til staten i henhold til et blandet system af støtte og afgifter, som ikke alene fremstår som delvist ulovligt, men også som delvist uforeneligt med fællesskabsretten, selv om uforeneligheden med fællesskabsretten først blev fastslået efter udløbet af de særligt gunstige nationale forældelsesregler af den daværende De Europæiske Fællesskabers Domstol, og uanset retsstridigheden allerede fandtes inden da?