Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 6. maj 2010 — ADV Allround Vermittlungs AG i likvidation mod Finanzamt Hamburg-Bergedorf

(Sag C-218/10)

()

2010/C 221/25

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ADV Allround Vermittlungs AG i likvidation

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Bergedorf

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 9, stk. 2, litra e), sjette led, i »Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag« (1) (herefter »direktiv 77/388«) (efterfølgende artikel 56, stk. 1, litra f), i »Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem« i den indtil 31.12.2009 gældende affattelse (herefter »direktiv 2006/112«)) fortolkes således, at »tilrådighedsstillelse af personale« også omfatter tilrådighedsstillelse af selvstændigt personale, der ikke er afhængig af den ydende virksomhed?

2)

Skal artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388 (i mellemtiden artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), og artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112) fortolkes således, at der i de nationale retsplejeregler må være sørget for, at afgiftspligt og afgift af en og samme ydelse bliver bedømt på samme måde i forhold til den ydende og den modtagende virksomhed, også selv om det er forskellige afgiftsmyndigheder, der er kompetente for de to virksomheder?

Såfremt kun spørgsmål 2) besvares bekræftende:

3)

Skal artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388 (i mellemtiden artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), og artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112) fortolkes således, at den frist, inden for hvilken ydelsesmodtageren må fradrage afgiften for den modtagne ydelse, ikke må udløbe, før der er truffet en retskraftig afgørelse vedrørende spørgsmålet om den ydende virksomheds afgiftspligt og afgiften?


(1)  EFT L 145, s. 1.