Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/26

Sag anlagt den 1. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Ungarn

(Sag C-274/10)

()

2010/C 221/42

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og B.D. Simon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den forpligter afgiftspligtige, hvis afgiftsangivelse udviser et »overskydende« beløb som omhandlet i direktivets artikel 183 for en given afgiftsperiode, til helt eller delvist at overføre dette overskydende beløb til den følgende afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige ikke har betalt sin leverandør den fulde sum for det pågældende køb, og idet visse afgiftspligtige, hvis afgiftsangivelse regelmæssigt udviser overskydende beløb, på grund af denne forpligtelse er nødsaget til at overføre dette overskydende beløb til den følgende afgiftsperiode mere end én gang.

—

Republikken Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål angår en ungarsk afgiftsbestemmelse, i henhold til hvilken de afgiftspligtige ved afslutningen af en afgiftsperiode kun kan anmode om tilbagebetaling af det overskydende merværdiafgiftsbeløb (herefter »moms«), i det omfang nævnte overskydende beløb overstiger momsen for de køb, som de i realiteten endnu ikke har betalt. Som følge af den anfægtede ungarske bestemmelse kan den afgiftspligtige således ikke anmode om tilbagebetaling af den del af det overskydende beløb, der svarer til momsbeløbet for ubetalte køb, men er derimod nødt til at overføre beløbet til den følgende afgiftsperiode. Når det overskydende momsbeløb, som angives ved afslutningen af afgiftsperioden, er mindre end eller lig med momsbeløbet for ubetalte køb, skal den afgiftspligtige overføre hele det overskydende momsbeløb til den følgende afgiftsperiode. Den samme fremgangsmåde anvendes ved afslutningen af den følgende afgiftsperiode. Lovgivningen indeholder ingen tidsmæssig begrænsning for anvendelsen af denne fremgangsmåde, og den afgiftspligtige risikerer derfor at skulle overføre det overskydende momsbeløb på ubestemt tid.

Kommissionen har ikke bestridt, at artikel 183 i direktiv 2006/112 (herefter »direktivet«) overlader det til medlemsstaterne at vælge mellem enten overførsel eller tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb. Medlemsstaterne kan dog kun benytte denne valgmulighed under overholdelse af principperne for det samlede fælles momssystem, og særligt princippet om afgiftsneutralitet. Eftersom direktivets artikel 183, der tillader at medlemsstaterne overfører det overskydende momsbeløb én gang til den følgende afgiftsperiode, er til hinder for, at princippet om afgiftsneutralitet får fuld virkning, skal den fortolkes strengt og kan ikke anvendes som grundlag for at vedtage nationale regler, der er i strid med princippet om afgiftsneutralitet eller med fradragsordningens formål.

I henhold til princippet om afgiftsneutralitet har fradragsordningen til formål fuldt ud at lette den erhvervsdrivende for en momsbyrde, som er betalt eller skal betales i forbindelse med dennes økonomiske virksomhed. Dette princip udelukker, at medlemsstaterne undergiver tilbagebetalingen af det overskydende momsbeløb nogle betingelser, der bliver til en byrde for den afgiftspligtige og påvirker dennes økonomiske situation og likviditet såvel som forretningsmæssige beslutninger. Den manglende tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb som fastsat i den omtvistede ungarske bestemmelse medfører imidlertid nogle negative konsekvenser for den afgiftspligtige af to grunde.

For det første fordi det fradragsberettigede overskydende momsbeløb i forhold til det skyldige momsbeløb, skal anses for den afgiftspligtiges fordring, således at en udsættelse af denne fordrings betaling forringer profitmulighederne og likviditeten hos den afgiftspligtige fordringshaver, hvilket øger dennes forretningsrisiko. Den afgiftspligtige skal indbetale moms for de vareleverancer eller tjenesteydelser, som han udbyder, selv om han ikke har modtaget betaling herfor, mens han kun kan få tilbagebetalt momsen for vareleverancer eller tjenesteydelser, som han modtager, såfremt han reelt har betalt herfor.

For det andet udgør den manglende tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb ikke kun en byrde for den afgiftspligtige, der befinder sig i en fordringshavers situation, men også for den afgiftspligtige, der medvirker i den afgiftspligtige transaktion, dvs. sælgeren af det pågældende gode. Ved at forringe likviditeten hos køberen af godet øger den manglende tilbagebetaling samtidig risikoen for, at sælgeren ikke kan eller kun med betydelig forsinkelse kan opnå den modydelse, som skyldes for leverancen af de købte varer eller tjenesteydelser, mens han selv, uanset denne omstændighed, har pligt til at indbetale momsen for den pågældende vareleverance eller tjenesteydelse.

Efter Kommissionens opfattelse kan det forhold, at lovgivningen pålægger de afgiftspligtige en byrde, ikke udlignes ved, at man pålægger de afgiftspligtige nye byrder. Der kan alene sikres en balance i lovgivningen, hvis den byrde, som påhviler den afgiftspligtige i hans egenskab af skyldner, dvs. hans betalingspligt, modsvares af en mulighed for samme afgiftspligtige, nu i hans egenskab af fordringshaver, for at tilbagesøge den moms, han indbetalte som skyldner.

Eftersom direktivets artikel 183 kun tillader overførsel af det overskydende momsbeløb en gang til »den følgende afgiftsperiode«, tilsidesætter den anfægtede ungarske bestemmelse endelig artikel 183, for så vidt som bestemmelsen ikke giver den afgiftspligtige mulighed for at få det overskydende beløb tilbagebetalt senest ved afslutningen af den anden afgiftsperiode. Den ungarske lovgivning, der ved at forringe køberens likviditet i realiteten i sig selv medfører, at sandsynligheden for en tilbagebetaling mindskes, sikrer heller ikke, at den afgiftspligtige reelt får det overskydende beløb tilbage på et tidspunkt. Såfremt den afgiftspligtige ophører med sin virksomhed uden at betale for alle sine køb, fordi han er insolvent, er der intet fastsat om tilbagebetalingen af momsen for de ubetalte transaktioner, og denne moms forbliver således endeligt hos staten.

Af de ovenstående grunde finder Kommissionen derfor, at den ungarske lovgiver har overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse og tilsidesat direktivets artikel 183 ved at vedtage en bestemmelse vedrørende betingelserne for tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb, som er i strid med princippet om afgiftsneutralitet, og som muliggør på hinanden følgende overførsler af det overskydende beløb.

(1)  EUT L 347, s. 1.