EU tax law WEB 3M Italia - C-417/10

23.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/23

1)

Udgør princippet om bekæmpelse af misbrug af rettigheder på skatteområdet, således som defineret i sag C-255/02, Halifax, og i sag C-425/06, Part Service, kun et almindeligt fællesskabsretligt princip på området for harmoniseret beskatning og på områder, der er reguleret i sekundære fællesskabsretsakter, eller kan det, i tilfælde af misbrug af grundlæggende friheder, udvides til at omfatte ikke-harmoniseret beskatning, såsom direkte skat, når beskatningen knytter sig til transnationale økonomiske omstændigheder, såsom et selskabs erhvervelse af retten til udbytte af aktier fra et andet selskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

2)

Uanset besvarelsen af det første spørgsmål består der en fællesskabsmæssig interesse i at medlemsstaterne indfører egnede instrumenter til bekæmpelse af skatteomgåelse på området for ikke-harmoniseret beskatning; er en sådan interesse til hinder for at undlade at anvende princippet om bekæmpelse af misbrug af rettigheder i form af en eftergivelsesforanstaltning, når dette princip også er et princip, der gælder i national ret, og foreligger der i et sådant tilfælde en tilsidesættelse af de principper, der kan udledes artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union?

3)

Kan der af de principper, som regulerer det indre marked, udledes et forbud — udover et forbud mod ekstraordinære foranstaltninger såsom fuldstændigt afkald på inddrivelse af skatter — mod en ekstraordinær foranstaltning med henblik på bilæggelse af skattesager, som er tidsbegrænset, og som er betinget af delvis betaling af den skyldige skat med et beløb, som er betydeligt lavere end det fulde beløb?

4)

Er princippet om forbud mod forskelsbehandling og reglerne om statsstøtte til hinder for den ordning for bilæggelse af skattesager, som er omhandlet i denne sag?

5)

Er princippet om en effektiv anvendelse af fællesskabsretten til hinder for ekstraordinære processuelle regler, der er tidsbegrænsede, og som fjerner beføjelsen til legalitetsprøvelse (og navnlig prøvelse af den korrekte fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten) fra den ret i sidste instans, som har pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål vedrørende gyldighed og fortolkning til Den Europæiske Unions Domstol?