Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

25.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/16

Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-189/11)

2011/C 186/27

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af artikel 73, 168, 169, 226 og 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006, om det fælles merværdiafgiftssystem, idet det

—

anvender særordningen for rejsebureauer i tilfælde, hvor rejsetjenesteydelserne er solgt til en anden person end den rejsende

—

udelukker, at den nævnte særordning anvendes på salg til offentligheden, som foretages af detailforhandlere, der handler i eget navn, af rejser, som arrangeres af engrosforhandlere

—

tillader rejsebureauer under bestemte omstændigheder at anføre et samlet beløb i fakturaen, som ikke har nogen forbindelse med den moms, der faktisk overvæltes på kunden, og tillader sidstnævnte, forudsat der er tale om en afgiftspligtig person, at trække dette samlede beløb fra den moms, der skal betales, og

—

tillader rejsebureauer, for så vidt som de er omfattet af særordningen, at fastsætte et samlet afgiftsgrundlag for hver enkelt afgiftsperiode.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at Kongeriget Spaniens anvendelse af særordningen for rejsebureauer er i strid med bestemmelserne i momslovgivningen, for så vidt som den ikke som foreskrevet i direktivet er begrænset til tjenesteydelser til rejsende, men også omfatter transaktioner mellem rejsebureauer.

Desuden er det forhold, at salg til offentligheden, som foretages af detailforhandlere, der handler i eget navn, af rejser, som arrangeres af engrosforhandlere, udelukkes fra særordningen, heller ikke foreneligt med direktivet. Ifølge Kommissionen er der ingen tvivl om, at sådan virksomhed hører ind under den virksomhed, som er omfattet af særordningen.

Kommissionen er af den opfattelse, at også de spanske forskrifter, der, uden noget grundlag i momsdirektivet, tillader rejsebureauer at anføre et samlet beløb i fakturaen, som ikke har nogen forbindelse med den moms, der faktisk overvæltes på kunden, og som tillader sidstnævnte, forudsat der er tale om en afgiftspligtig person, at trække dette samlede beløb fra den moms, der skal betales, er i strid med nævnte direktiv. Ligeledes er de forskrifter, der tillader rejsebureauer, for så vidt som de er omfattet af særordningen, at fastsætte et samlet afgiftsgrundlag for hver enkelt afgiftsperiode, i strid med direktivet.

(1)  EUT L 347, s. 1.