28.1.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 25/34 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 10. november 2011 — Mariana Irimie mod Administrația Finanțelor Publice Sibiu og Administrația Fondului pentru Mediu
(Sag C-565/11)
2012/C 25/66
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mariana Irimie
Sagsøgte: Administrația Finanțelor Publice Sibiu og Administrația Fondului pentru Mediu
Præjudicielt spørgsmål
Skal principperne om effektivitet, ækvivalens og proportionalitet — som gælder for de retsmidler, som en privatperson, der har lidt et tab som følge af anvendelsen af en bestemmelse, der er i strid med fællesskabsretten, har adgang til med henblik på udbedring af tilsidesættelser af fællesskabsretten — og som følger af retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol i forening med artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder for nationale retsforskrifter, der begrænser størrelsen af det beløb, som kan kræves tilbagebetalt af den privatperson, hvis rettigheder er blevet tilsidesat?