Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

14.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Republikken Letland) den 9. november 2011 — SIA »Forvards V« mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-563/11)

2012/C 13/17

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA »Forvards V«

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a) (1), fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som opfylder alle de væsentlige krav for fradrag af moms, uden at det er godtgjort, at der er tale om misbrug fra hans side, kan nægtes ret til fradrag af moms, der betales i forbindelse med erhvervelse af goder, når modparten til transaktionen ikke har været i stand til at foretage levering af goderne af faktiske eller retlige grunde (modparten til transaktionen er fiktiv, eller den ansvarlige for denne benægter eksistensen af en økonomisk virksomhed eller af en bestemt transaktion og ikke er i stand til at opfylde kontrakten)?

2)

Kan et afslag på at anerkende retten til fradrag af moms, der som sådan begrundes i den omstændighed, at modparten til transaktionen (den på fakturaen angivne person) anses for fiktiv (dvs. at hans transaktion ikke har en økonomisk virksomhed som mål)? Kan retten til fradrag af indgående moms også nægtes, selv om der ikke er konstateret misbrug hos den, der anmoder om fradrag af indgående moms?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1)