Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

26.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad — Varna (Bulgarien) den 15. marts 2012 — Rusedespred OOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno Upravlenie na Natsionalnata Agentsia za Prihodite

(Sag C-138/12)

2012/C 151/38

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rusedespred OOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno Upravlenie na Natsionalnata Agentsia za Prihodite

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en afgiftspligtig i henhold til princippet om afgiftsmæssig neutralitet inden for den fastsatte forældelsesfrist berettiget til at kræve tilbagebetaling af moms, som urigtigt er blevet faktureret og ikke skyldes, når den transaktion, for hvilken den afgiftspligtige har beregnet moms, er afgiftsfri i henhold til national ret, der ikke er risiko for tab af afgiftsindtægter, og den nationale lovbestemte ordning om berigtigelse af fakturaer ikke er anvendelig?

2)

Er det fælles merværdiafgiftssystem samt principperne om neutralitet, effektivitet og ligebehandling til hinder for oppebørselsmyndighedernes afvisning af tilbagebetaling til en afgiftspligtig af moms, som denne har anført i en faktura, som den afgiftspligtige har udstedt, hvilken afvisning støttes på en national bestemmelse til gennemførelse af artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), når afgiften ikke skyldes, da der er tale om en afgiftsfri transaktion, men den med urette er blevet faktureret, beregnet og betalt, såfremt modtageren af leveringen eller tjenesteydelsen allerede ved en endelig afgiftskontrolafgørelse er blevet nægtet fradragsret for indgående afgift vedrørende samme transaktion med den begrundelse, at leverandøren af varer eller tjenesteydelser har beregnet afgiften uretmæssigt?

3)

Kan den afgiftspligtige umiddelbart påberåbe sig de principper, der gælder for det fælles merværdiafgiftssystem, konkret principperne om afgiftsmæssig neutralitet og effektivitet, for at imødegå henholdsvis en national ordning eller afgiftsmyndighedernes eller domstolenes anvendelse af denne, eller en manglende national ordning, hvorved de nævnte principper tilsidesættes?


(1)  EUT L 347, s. 1.