Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

22.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 287/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 2. juli 2012 — Minister Finansów mod MDDP Sp. z o.o. Akademia Biznesu, Sp. komandytowa

(Sag C-319/12)

2012/C 287/38

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: MDDP Sp. z o.o. Akademia Biznesu, Sp. komandytowa

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 132, stk. 1, litra i), artikel 133 og artikel 134 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem herefter »direktiv 2006/112« (1) fortolkes således, at de er til hinder for, at uddannelsesydelser, der leveres af ikke-offentlige organer i erhvervsmæssigt øjemed, fritages for merværdiafgift, hvilket følger af artikel 43, stk. 1, nr. 1), i ustawy z dnia 11 marca 2004 r. o podatku od towarów i usług (lov af 11.3.2004 om beskatning af varer og ydelser) (Dz.U. nr 54, pos. 535 som ændret) sammenholdt med pos. 7 i bilag 4 til denne lov efter den i 2010 gældende retsstilling?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende spørges: Er den afgiftspligtige person i betragtning af den omstændighed, at fritagelsen er uforenelig med bestemmelserne i direktiv 2006/112, i medfør af direktivets artikel 168 berettiget til både at benytte sig af afgiftsfritagelsen og til at påberåbe sig retten til fradrag af indgående moms?


(1)  EUT L 347, s. 1.