Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

3.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/55


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Bíróság) (Ungarn) den 3. oktober 2012 — Hardimpex Kft. felszámolás alatt mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Ügyek és Adózók Adó Főigazgatósága

(Sag C-444/12)

2013/C 225/102

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Bíróság)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hardimpex Kft. felszámolás alatt

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Ügyek és Adózók Adó Főigazgatósága

Ved kendelse afsagt den 16. maj 2013 har Domstolen (Tiende Afdeling):

Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at skattemyndighederne i en medlemsstat nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at en forudgående transaktion, som udgør en del af leveringskæden, var behæftet med uregelmæssigheder i henhold til bestemmelserne om merværdiafgift, eller at den pågældende afgiftspligtige person kan foreholdes at have undladt at sikre sig, at varernes oprindelse fremgik af den faktura, der var udstedt af hans leverandør, uden at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at han havde eller burde have kendskab til denne uregelmæssighed.