Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

12.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch (Nederlandene) den 10. februar 2014 — X mod Directeur van het onderdeel Belastingregio og Belastingdienst/X van de rijksbelastingdienst

(Sag C-72/14)

2014/C 142/21

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Directeur van het onderdeel Belastingregio og Belastingdienst/X van de rijksbelastingdienst

Præjudicielle spørgsmål

1)

I FTS-dommen (1) har Domstolen fastslået, at en E101-attest, der er udstedt af det kompetente organ i en medlemsstat, er bindende for de sociale sikringsorganer i andre medlemsstater, også selv om denne attest indholdsmæssigt er forkert. Gælder denne afgørelse også for tilfælde som det foreliggende, hvori henvisningsreglerne i forordning nr. 1408/71 (2) ikke finder anvendelse?

2)

Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning, at det kompetente organ ikke havde til hensigt at udstede en E101-attest, men af forvaltningsmæssige grunde bevidst og velovervejet anvendte dokumenter, der efter form og indhold fremtrådte som E101-attester, mens den skattepligtige gik ud fra og fornuftigvis måtte gå ud fra at have modtaget en sådan attest?


(1)  Dom af 10.2.2000, FTS (sag C-202/97, Sml. I, s. 883).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).