2.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/11 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 17. november 2014 — Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira
(Sag C-516/14)
(2015/C 034/11)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos, SA
Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira
Præjudicielt spørgsmål
Tillader den korrekte fortolkning af momsdirektivets (1) artikel 226, nr. 6), at Autoridade Tributária e Aduaneira anser beskrivelsen i en faktura, hvori der nævnes »juridiske tjenesteydelser leveret fra en given dato og frem til i dag« eller blot »juridiske tjenesteydelser leveret i perioden frem til i dag«, for utilstrækkelig, når det tages i betragtning, at myndigheden i medfør af samarbejdsprincippet har mulighed for at indhente de supplerende oplysninger, som efter dens opfattelse er nødvendige for at kunne fastslå transaktionernes tilstedeværelse og detaljerede kendetegn?
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).