Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

2.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/15


Sag anlagt den 19. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-589/14)

(2015/C 073/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 36 og 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter

Med hensyn til renter på fordringer, der ikke er stiftet ved udstedelse af værdipapirer, et investeringsselskab, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af EØS, opkræves forskudsskat af disse renter, mens et investeringsselskab, der har hjemsted i Belgien, indrømmes en fritagelse for denne forskudsskat, og

Med hensyn til renter på fordringer, der er stiftet ved udstedelse af belgiske værdipapirer, der opkræves forskudsskat af disse renter, når værdipapirerne deponeres eller registreres på en konto hos en finansiel institution, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af EØS, mens disse renter er fritaget for forskudsskat, når værdipapirerne deponeres eller registreres på en konto hos en finansiel institution, der har hjemsted i Belgien.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at de forskellige bestemmelser i den kongelige gennemførelsesanordning til den belgiske Code des impôts sur les revenus 1992 (den belgiske indkomstskattelov af 1992) underlægger eventuelle fritagelser for forskudsskat af renter betingelser, der ikke er forenelige med de grundlæggende friheder, der er sikret i traktaterne, dvs. artikel 56 TEUF og 63 TEUF.

Hvad for det første angår renter på fordringer, der ikke er stiftet ved udstedelse af værdipapirer, vil et investeringsselskab, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af EØS, blive opkrævet forskudsskat af disse renter, mens et investeringsselskab, der har hjemsted i Belgien, er indrømmet en fritagelse for denne forskudsskat.

Hvad for det andet angår renter på fordringer, der er stiftet ved udstedelse af belgiske værdipapirer, opkræves der forskudsskat af disse renter, når værdipapirerne deponeres eller registreres på en konto hos en finansiel institution, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af EØS, mens disse renter er fritaget for forskudsskat, når værdipapirerne deponeres eller registreres på en konto hos en finansiel institution, der er etableret i Belgien.