Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

26.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 159/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 6. marts 2014 — Finanzamt Hamburg-Mitte mod Marenave Schiffahrts AG

(Sag C-109/14)

2014/C 159/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Hamburg-Mitte

Sagsøgt: Marenave Schiffahrts AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Efter hvilken beregningsmetode skal et holdingselskabs (forholdsmæssige) fradrag af indgående afgift på indgående ydelser i forbindelse med tilvejebringelse af kapital til erhvervelse af andele i datterselskaber beregnes, når holdingselskabet senere (som påtænkt fra start) leverer forskellige afgiftspligtige tjenesteydelser til disse selskaber?

2)

Er bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977, om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter til hinder for nationale bestemmelser (1), hvorefter (for det første) kun en juridisk person — og derimod ikke et personselskab — kan indlemmes i en anden skattepligtigs virksomhed (såkaldt »Organträger«), og hvorefter det (for det andet) kræves, at den pågældende juridiske person finansielt, økonomisk og organisatorisk (idet der består et over- og underordnelsesforhold) »er indlemmet i »Organträgerens« virksomhed«?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: kan en skattepligtig person påberåbe sig artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter direkte?


(1)  EFT L 145, s. 1.