Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

15.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 59/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 30. november 2015 — London Borough of Ealing mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs

(Sag C-633/15)

(2016/C 059/05)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: London Borough of Ealing

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Har Det Forenede Kongerige ret til i medfør af momsdirektivets artikel 133 (1), sidste afsnit, at pålægge offentligretlige organer betingelsen i artikel 133, litra d), (i) under omstændigheder, hvor Det Forenede Kongerige behandlede de omhandlede transaktioner som afgiftspligtige den 1. januar 1989, mens andre sportsydelser var fritaget på den dato, og (ii) under omstændigheder, hvor de omhandlede transaktioner ikke var fritaget i henhold til national ret, før Det Forenede Kongerige søgte at pålægge betingelsen i artikel 133, litra d)?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har Det Forenede Kongerige da ret til at pålægge offentligretlige organer, der ikke arbejder med gevinst for øje, betingelsen i momsdirektivets artikel 133, litra d), uden også at anvende denne betingelse på organer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som ikke er offentligretlige?

3)

Såfremt svaret på spørgsmål 2 er bekræftende, har Det Forenede Kongerige da ret til at udelukke alle offentlige organer, der ikke arbejder med gevinst for øje, fra at drage fordel af fritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra m), uden i hvert enkelt tilfælde at have undersøgt, om indrømmelse af fritagelsen ville medføre risiko for konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsdrivende?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).