Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

14.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 8. august 2016 — SMS group GmbH mod Direcţia Generală Regională a Finanțelor Publice a Municipiului București

(Sag C-441/16)

(2016/C 419/39)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SMS group GmbH

Sagsøgt: Direcţia Generală Regională a Finanțelor Publice a Municipiului București

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, 3, 4 og 5 i direktiv 79/1072/EØF (1), sammenholdt med artikel 17, stk. 2 og 3, litra a), i direktiv 77/388/EØF (2), fortolkes således, at de er til hinder for en praksis ved en national skattemyndighed, hvorefter der ikke foreligger objektive forhold, der bestyrker den afgiftspligtige persons erklærede hensigt om at benytte de indførte goder inden for rammerne af dennes økonomiske virksomhed, såfremt gennemførelsen af den aftale, i kraft af hvilken den afgiftspligtige person købte og indførte goderne, på tidspunktet for den faktiske indførsel var udsat, hvilket indebærer en alvorlig risiko for, at den efterfølgende levering/transaktion, hvortil de indførte goder var erhvervet, ikke længere udføres?

2)

Udgør beviset for den efterfølgende omsætning af de indførte goder, dvs. fastlæggelsen af, at de indførte goder faktisk er blevet anvendt til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, og på hvilken måde, en supplerende betingelse for tilbagebetaling af merværdiafgift, ud over de i direktiv 79/1072/EØF’s artikel 3 og 4 nævnte, der således er forbudt i medfør af direktivets artikel 6, eller en nødvendig oplysning om den materielle betingelse for tilbagebetaling — dvs. at de indførte goder benyttes inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner — som skatteorganet kan anmode om i henhold til direktivets artikel 6?

3)

Kan artikel 2, 3, 4 og 5 i direktiv 79/1072/EØF, sammenholdt med artikel 17, stk. 2 og 3, litra a), i direktiv 77/388/EØF, fortolkes således, at retten til tilbagebetaling af merværdiafgift kan nægtes, såfremt den forventelige efterfølgende transaktion, inden for rammerne af hvilken de indførte goder skulle benyttes, ikke længere udføres? Er godernes faktiske anvendelse — nærmere bestemt hvorvidt, på hvilken måde og på hvilket område, dvs. i den medlemsstat, hvor merværdiafgiften er blevet betalt, eller uden for denne medlemsstat, de alligevel er blevet benyttet — under disse omstændigheder relevant?


(1)  Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6.12.1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11).

(2)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).