Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

20.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Julia (Rumænien) den 30. august 2019 – LN mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice Sibiu og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov

(Sag C-655/19)

(2020/C 19/10)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Alba Julia

Parter i hovedsagen

Indstævnt, sagsøger i første instans: LN

Appellanter, sagsøgte i første instans: Administrația Județeană a Finanțelor Publice Sibiu og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 2 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) til hinder for, at en transaktion, hvorved et skattesubjekt i egenskab af kreditor erhverver en fast ejendom, som er genstand for en tvangsfuldbyrdelsesprocedure, og efter nogen tid sælger den for at få det udlånte beløb tilbage, anses for økonomisk virksomhed i form af udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter?

2)

Kan en person, der har gennemført en sådan retshandel, anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2006/112?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).