Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Vigtig juridisk meddelelse

|

61997C0003

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Léger fremsat den 12. marts 1998. - Straffesag mod John Charles Goodwin og Edward Thomas Unstead. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Court of Appeal (England) - Forenede Kongerige. - Fiskale bestemmelser - Harmonisering af lovgivningerne - Omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem - Sjette direktiv 77/388/EØF - Anvendelsesområde - Levering af forfalskede parfumeprodukter. - Sag C-3/97.

Samling af Afgørelser 1998 side I-03257


Generaladvokatens forslag til afgørelse


1 Er levering af forfalskede parfumeprodukter en transaktion, hvoraf der skal betales moms? Det er det spoergsmaal, som Court of Appeal, Criminal Division, London, har stillet Domstolen, og hvormed den opfordrer Domstolen til at praecisere sin praksis, hvorefter visse ulovlige transaktioner er udelukket fra sjette direktivs anvendelsesomraade (1).

Faktiske omstaendigheder

2 Under en straffesag mod John Charles Goodwin og Edward Thomas Unstead (herefter »de tiltalte i hovedsagen«) er disse blevet kendt skyldige i forsaetlig ivaerksaettelse af foranstaltninger med henblik paa strafbar undladelse af betaling af moms i strid med section 72(1) i Value Added Tax Act 1994 (lov om mervaerdiafgift). Den ene af de tiltalte er doemt for at have koebt og videresolgt forfalskede parfumeprodukter uden at vaere momsregistreret, hvorved han sikrede sig mod erlaeggelse af mervaerdiafgift. Den anden er tiltalt for at have deltaget i fremstilling, produktion, distribution og salg af forfalskede parfumeprodukter som led i en virksomhed, han drev i forening med andre, der heller ikke var momsregistreret, og som ikke betalte moms.

3 De tiltalte i hovedsagen ankede dommen til Court of Appeal, hvorunder de ikke bestred, at de havde udfoert de transaktioner, som de var tiltalt for, men gjorde gaeldende, at der ikke efter en korrekt fortolkning af sjette direktiv kan opkraeves moms ved levering af forfalskede produkter.

4 Court of Appeal fandt, at Inner Crown Court med rette havde antaget, at der skulle betales moms af produkterne, men ansaa det for hensigtsmaessigt at anmode Domstolen om en afgoerelse heraf. Court of Appeal har derfor forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Er levering af forfalskede parfumeprodukter omfattet af anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter (sjette direktiv)?«

Retsforskrifter og retspraksis

5 Sjette direktivs anvendelsesomraade er fastlagt i direktivets artikel 2, der bestemmer:

»Mervaerdiafgift paalaegges:

1. Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab.

2. Indfoersel af goder.«

6 I overensstemmelse med denne bestemmelses generelle formulering har Domstolen antaget, at transaktionens karakter er uden betydning for, om den er momspligtig, da »princippet om afgiftsneutralitet med hensyn til opkraevning af mervaerdiafgift er til hinder for en generel sondring mellem lovlige og ulovlige transaktioner« (2).

7 Domstolen har dog anerkendt visse undtagelser fra dette princip.

8 Ud fra en analog anvendelse af sin praksis paa toldomraadet (3) paa omraadet for opkraevning af moms i forbindelse med ulovlige indfoersler og leveringer har Domstolen flere gange antaget, at visse produkter, »som frembyder saerlige karakteristika, idet de efter selve deres art er omfattet af et absolut forbud mod salg i alle medlemsstater med undtagelse af det strengt kontrollerede salg med henblik paa en anvendelse til medicinske og videnskabelige formaal« (4), og som det »er absolut udelukket« at indfoere »i Faellesskabets oekonomiske og kommercielle kredsloeb« (5), »ikke paa nogen maade beroeres af sjette direktivs bestemmelser om definitionen af beregningsgrundlaget og dermed heller ikke af bestemmelserne om omsaetningsafgiftspligtens indtraeden« (6).

9 Domstolen har allerede fastslaaet, at to typer af produkter har saadanne saerlige kendetegn. Det gaelder for det foerste narkotika, saasom amfetamin og hash, som ikke maa leveres eller indfoeres, bortset fra salg med henblik paa anvendelse til medicinske og videnskabelige formaal, som er strengt kontrolleret af de kompetente myndigheder, og som »kun kan medfoere strafferetlige sanktioner« (7). »Saa meget desto mere« kan der heller ikke opkraeves moms ved indfoersel af falske penge (8), der under alle omstaendigheder er ulovlig.

10 For saadanne ulovlige varer kan en undtagelse fra princippet om afgiftsneutralitet vaere begrundet, nemlig »naar enhver konkurrence mellem en lovlig oekonomisk sektor og en ulovlig sektor er udelukket paa grund af [varernes] saerlige karakteristika« (9).

11 Omvendt er det blevet antaget af Domstolen under en sag, hvor det blev gjort gaeldende, at naevnte praksis ogsaa gjaldt for computersystemer, som ikke »paa grund af deres saerlige beskaffenhed eller saerlige karakteristika ... er omfattet af et absolut handelsforbud«, at den omstaendighed, at det paa grund af de paagaeldende varers mulige anvendelse til strategiske formaal kun er forbudt at udfoere varerne til bestemte omraader, »ikke i sig selv [er] tilstraekkeligt til at udelukke udfoersel af de paagaeldende varer fra det sjette direktivs anvendelsesomraade« (10).

12 Endelig skal jeg naevne den for tiden verserende Fischer-sag (sag C-283/95), hvori generaladvokat Jacobs i punkt 20 i sit forslag til afgoerelse navnlig foreslaar Domstolen at antage, at »ulovlige transaktioner af den i sagen omhandlede karakter (roulette) er omfattet af momsdirektivets anvendelsesomraade. De er derfor afgiftspligtige efter direktivets artikel 2, nr. 1 ...«

Besvarelsen af spoergsmaalet

13 Alle procesdeltagere i sagen har ligesom den forelaeggende ret taget udgangspunkt i Domstolens praksis, men er uenige om, hvorvidt denne kan anvendes. Saaledes har de tiltalte i hovedsagen udledt af Domstolens praksis, at sjette direktiv ikke finder anvendelse i sagen, hvorimod Kommissionen samt den graeske og Det Forenede Kongeriges regering er af den modsatte opfattelse.

14 Jeg mener ligesom de sidstnaevnte procesdeltagere, at Domstolens praksis om narkotika og falske penge ikke kan anvendes analogt paa forfalskede produkter, saasom forfalskede parfumeprodukter.

15 Jeg skal for det foerste fremhaeve den grundlaeggende betydning af det princip om afgiftsneutralitet, som ligger til grund for sjette direktiv, og hvorefter afgiftspligtige personer som hovedregel skal betale moms af enhver levering af goder og praestation af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag inden for en medlemsstat, samt af enhver indfoersel af goder. Foelgelig skal ulovlig og lovlig handel behandles ens i momsretlig henseende, hvorfor ulovlige handlende ikke indroemmes nogen fordele til skade for lovlige konkurrenter.

16 I overensstemmelse med dette princip boer de paagaeldende produkter - uanset det forkastelige i at forfalske produkter - henregnes til de transaktioner, hvoraf der skal betales moms. Det fremgaar ikke af de i sagen foreliggende oplysninger, om de forfalskede parfumeprodukter, som de tiltalte i hovedsagen forhandler, er fremstillet paa Faellesskabets omraade eller er indfoert fra et tredjeland. I begge tilfaelde er transaktionen imidlertid omfattet af sjette direktivs artikel 2, nr. 1, eller 2, dvs. uanset om den er en »levering af goder ... som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab«, eller om transaktionen er en »indfoersel af goder«.

17 Som den graeske og Det Forenede Kongeriges regering har fremhaevet, skal efter Domstolens praksis enhver undtagelse fra dette princip fortolkes snaevert og begraenses til de marginale tilfaelde, hvor der paa grund af de paagaeldende produkters karakter ikke er nogen mulighed for konkurrence mellem en lovlig og en ulovlig sektor. Ifoelge den formulering, som Domstolen har anvendt i sine domme, skal der vaere tale om »varer, der paa grund af deres saerlige karakteristika hverken kan bringes i omloeb eller kan indsaettes i det oekonomiske kredsloeb«.

18 Den opfattelse, de tiltalte i hovedsagen har gjort gaeldende - og hvorefter de omtvistede transaktioner falder ind under denne undtagelse, fordi de indvirker vaesentligt paa det faelles markeds funktion og derfor ikke beroeres af sjette direktiv - efterlader foerst en noget ubehagelig fornemmelse, som er svaer at bortvejre. Med denne opfattelse, som er i aabenbar modstrid med princippet om »nemo auditur turpitudinem propriam allegans«, forsoeger de tiltalte i hovedsagen nemlig at godtgoere, at de ikke er momspligtige ved til stoette herfor at paaberaabe sig, at deres egen virksomhed er usund og endog farlig ud fra et oekonomisk synspunkt.

19 Vigtigere er imidlertid, at de tiltaltes opfattelse ikke staar for en naermere proevelse, saafremt man anvender de ovennaevnte kriterier i retspraksis paa den foreliggende sag.

20 For det foerste er forfalskede produkter i modsaetning til, hvad der gaelder for narkotika eller falske penge, ikke af en saadan karakter, at salget af disse produkter er forbudt paa grund af selve deres karakter eller saerlige kendetegn.

21 Narkotika eller falske penge er det i sig selv ulovligt at foretage transaktioner med, og disse produkter er systematisk forbudt i samtlige medlemsstater paa grund af deres saerlige kendetegn, som er, at de har en oedelaeggende virkning paa henholdsvis den menneskelige organisme og et lands oekonomi. Formaalet med at forbyde disse produkter er at beskytte en almen interesse. Domstolen har i oevrigt fremhaevet den generelt forkastelige karakter, som disse to typer produkter har, ved at naevne de internationale konventioner, som er indgaaet vedroerende dem (11).

22 Forfalskede produkter, saasom de i sagen omtvistede parfumeprodukter, er ikke uden videre forbudt inden for Faellesskabet paa grund af selve deres karakter. Der findes naturligvis en lovlig handel med parfumeprodukter eller med andre produkter, som det er muligt at forfalske. Et forbud mod forfalskede produkter har imidlertid ikke saa meget til formaal at sikre en direkte beskyttelse af almenhedens interesser, men snarere at undgaa, at forbrugeren vildledes ved, at han erhverver en anden vare end det originale varemaerkeprodukt, som er forfalsket, og hvortil er knyttet visse garantier, og forbuddet har navnlig til formaal at beskytte rettighedsindehaverens saerlige interesser. Transaktioner med saadanne produkter er i strid med en raekke retsforskrifter, saasom reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder, men det heraf foelgende forbud mod produkterne skyldes ikke disses karakter eller vaesentligste kendetegn.

23 Forfalskning er en plage, der paafoerer den lovlige oekonomiske virksomhed alvorlige tab (12), og som Faellesskabet saerlig hvad angaar varer fra eller til tredjelande har forsoegt at beskytte sig mod gennem vedtagelsen af to efter hinanden foelgende forordninger (13). Inden for Faellesskabet er det dog en forudsaetning for at fastslaa en varemaerkeforfalskning, at indehaveren af de kraenkede rettigheder ivaerksaetter retsskridt hertil.

24 Saaledes begynder den faellesskabsprocedure, der gaelder paa omraadet, som hovedregel med, at indehaveren af de kraenkede rettigheder indgiver en anmodning (14), men ogsaa toldmyndighederne kan dog efter forordning nr. 3295/94 tage initiativ til at rejse en sag. Hvis de har mistanke derom, kan de nemlig underrette rettighedsindehaveren om risikoen for en lovovertraedelse, ligesom de kan tilbageholde varen for at give rettighedsindehaveren mulighed for at indgive en anmodning om suspension af frigivelsen (15). Ogsaa i dette tilfaelde er den fortsatte suspension af frigivelsen dog betinget af, at rettighedsindehaveren rejser sagen for den kompetente myndighed.

25 I det tilfaelde, hvor varen ikke er importeret, men fremstillet inden for Faellesskabet - hvilket det i den foreliggende sag ikke er muligt at fastslaa paa grundlag af forelaeggelsesdommen - maa salget af varerne dog ogsaa anses for lovligt, saa laenge indehaveren af varemaerkeretten eller en tilsvarende ret ikke har bevist, at hans enerettigheder er blevet kraenket (16).

26 Et forfalsket varemaerkeprodukt, saasom de i sagen omtvistede forfalskede parfumeprodukter, er altsaa ikke ulovligt paa faellesskabsplan paa grund af sine iboende egenskaber. Varen kan saaledes kun forbydes, saafremt det godtgoeres, at den strider mod en gyldig ejendomsret. Som anfoert af Kommissionen (17), vil der i vaerste fald blive udstedt et betinget forbud mod handelen med saadanne varer, men ikke noget absolut forbud som ved narkotika og falske penge. I modsaetning til hvad der gaelder i de sidstnaevnte tilfaelde, foreligger der i denne sag samme typetilfaelde som i ovennaevnte dom i Lange-sagen, hvor varerne ikke var forbudt paa grund af selve deres karakter, men alene var undergivet et udfoerselsforbud, fordi de skulle eksporteres til bestemte lande i strategisk oejemed. Generaladvokat Jacobs har i sit forslag til afgoerelse i Fischer-sagen, som jeg har naevnt ovenfor, foreslaaet Domstolen at anlaegge de samme betragtninger vedroerende afholdelse af ulovligt roulettespil.

27 Da forfalskede produkter altsaa ikke har saadanne saerlige kendetegn, at de »hoerer til de varer, der ... hverken kan bringes i omloeb eller kan indsaettes i det oekonomiske kredsloeb«, kan man ikke udelukke muligheden for, at de er i konkurrence med varer, som forhandles lovligt.

28 Som Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen nemlig med rette har fremhaevet, findes der naturligvis i modsaetning til, hvad der gaelder for falske penge og narkotika - for hvilke produkter der enten ikke findes nogen lovlig handel, eller denne handel er saa strengt kontrolleret, at den aldrig vil komme i konkurrence med den lovlige handel - et lovligt marked for parfumeprodukter, som udgoer en integreret bestanddel af Faellesskabets oekonomi. Selv om markedet for forfalskede produkter er forbudt - navnlig fordi det, som tidligere anfoert, skader den lovlige handel med de paagaeldende produkter, som risikerer at blive sat ud af kraft paa grund af handelen med de forfalskede produkter, men ogsaa af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne (18) - kan man ikke naegte dette markeds eksistens, uanset hvor beklageligt det er. Hvis man naegtede at tage dette forhold i betragtning, navnlig ud fra det afgiftsmaessige synspunkt, som har relevans i denne sag, og hvis man antog, at disse varer ligger uden for omsaetningen, fordi de er forbudt og derfor ikke er momspligtige, ville man give de erhvervsdrivende, som driver ulovlig handel, en uantagelig konkurrencefordel til skade for de erhvervsdrivende, som driver lovlig handel, og som dermed alene ville vaere momspligtige.

29 Den foreliggende sag viser i oevrigt ganske klart farerne ved at udvide Domstolens praksis om de undtagelser, der gaelder fra princippet om afgiftsneutralitet. Det kan meget vel taenkes, at de tiltalte i hovedsagen, trods den risiko for strafferetlig forfoelgning, som de loeb, kalkulerede med, at det ville vaere en indbringende forretning for dem at handle med forfalskede parfumeprodukter, hvis disse ikke var momspligtige. Man maa imidlertid ikke anspore til transaktioner af denne art ved i overensstemmelse med saadanne oensker at sikre transaktionerne en uberettiget afgiftsfritagelse.

30 Saafremt man lod momspligten afhaenge af, om et produkt var forfalsket eller ej, ville man desuden undergrave hele det indre markeds indre sammenhaeng, saaledes som Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen har gjort gaeldende (19). Saa laenge dette omraade ikke er harmoniseret, vil anvendelsesomraadet for forfalskede produkter nemlig veksle fra medlemsstat til medlemsstat. Kun ved ikke at lade momspligten afhaenge af, om produkterne er forfalskede eller ej, kan man sikre, at alle transaktionerne inden for Faellesskabet faar den samme afgiftsmaessige behandling.

31 Til sidst vil jeg gerne bemaerke, at Domstolen i alle de ovenfor naevnte sager lagde vaegt paa at understrege, at spoergsmaalet om, hvorvidt en transaktion er momspligtig, er uafhaengig af, om der anvendes andre bestemmelser i national ret, navnlig strafferetlige bestemmelser. Det fremgaar klart, at denne betragtning ogsaa har gyldighed i den foreliggende sag, og at Domstolens dom ikke vil paavirke »medlemsstaternes kompetence til at retsforfoelge overtraedelser af deres lovgivning ... med egnede, selv oekonomiske sanktioner« (20).

32 Jeg er derfor af den opfattelse, at transaktioner vedroerende forfalskede produkter, saasom de i sagen omtvistede parfumeprodukter, er undergivet moms. De er derfor afgiftspligtige efter sjette direktivs artikel 2.

Forslag til afgoerelse

33 Af de naevnte grunde skal jeg foreslaa Domstolen at besvare spoergsmaalet fra Court of Appeal, Criminal Division, London, paa foelgende maade:

»Artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1997 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes saaledes, at levering af forfalskede produkter, saasom parfumeprodukter, er momspligtig.«

(1) - Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2) - Jf. domme af 5.7.1988, sag 269/86, Mol, Sml. s. 3627, praemis 18, og sag 289/86, Happy Family, Sml. s. 3655, praemis 20, samt dom af 2.8.1993, sag C-111/92, Lange, Sml. I, s. 4677, praemis 16.

(3) - I dom af 5.2.1981, sag 50/80, Horvath, Sml. s. 385, af 26.10.1982, sag 221/81, Wolf, Sml. s. 3681, og den saakaldte »Einberger I«-dom i sag 240/81, Sml. s. 3699, antog Domstolen, at der ikke opstaar nogen toldskyld ved indfoersel af narkotika, saasom morfin, heroin og kokain, som ikke er genstand for salg med henblik paa en anvendelse til medicinske og videnskabelige formaal, som er strengt kontrolleret af de kompetente myndigheder.

(4) - Jf. ovennaevnte domme i sagerne Mol (praemis 18) og Happy Family (praemis 20).

(5) - Jf. ovennaevnte Lange-dom, praemis 12.

(6) - Jf. ovennaevnte domme i sagerne Happy Family (praemis 17) og Mol (praemis 15), samt dom af 6.12.1990, sag C-343/89, Witzemann, Sml. I, s. 4477, praemis 19. Se endvidere dom af 28.2.1984, i sag 294/82, den saakaldte »Einberger II«-dom, Sml. s. 1177, praemis 20, og ovennaevnte Lange-dom, praemis 12.

(7) - Jf. ovennaevnte domme i sagerne Mol (praemis 15) og Happy Family (praemis 18).

(8) - Jf. ovennaevnte dom i Witzemann-sagen, praemis 20.

(9) - Jf. Lange-dommen, praemis 16. Se endvidere Mol-dommen (praemis 18) og Happy Family-dommen (praemis 20).

(10) - Jf. Lange-dommen, praemis 17.

(11) - Det drejer sig om foelgende konventioner: den enkelte konvention af 1961 om narkotiske midler (Happy Family-dommen, praemis 25), konventionen om psychotrope stoffer af 1971 (Mol-dommen, praemis 24), og konventionen til bekaempelse af falskmoentneri (Witzemann-dommen, praemis 14).

(12) - Der findes en oversigt herover, som ogsaa indeholder statistiske oplysninger, i A.-S. Gourdin-Lamblin: »La lutte contre la contrefaçon en droit communautaire«, Revue du marché commun et de l'Union européenne, nr. 394, januar 1996.

(13) - Raadets forordning (EOEF) nr. 3842/86 af 1.12.1986 om foranstaltninger med henblik paa forbud mod varemaerkeforfalskede varers overgang til fri omsaetning (EFT L 357, s. 1), som blev ophaevet og aendret ved Raadets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22.12.1994 om foranstaltninger med henblik paa at forbyde overgang til fri omsaetning, udfoersel, genudfoersel og henfoersel under en suspensionsprocedure af varemaerkeforfalskede og piratkopierede varer (EFT L 341, s. 8).

(14) - Jf. artikel 3 i forordning nr. 3295/94.

(15) - Jf. artikel 4 i forordning nr. 3295/94.

(16) - I saa tilfaelde gaelder reglerne om varemaerker, navnlig artikel 5 i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1), hvorefter indehaveren af et varemaerke kan forbyde enhver tredjemand at anvende hans varemaerke eller tegn, som paa grund af deres lighed med varemaerket udgoer en risiko for forveksling.

(17) - Se punkt 29 i dennes indlaeg.

(18) - Jf. anden betragtning til forordning nr. 3295/94.

(19) - Jf. tillige punkt 26 i generaladvokat Jacobs' forslag til afgoerelse i Fischer-sagen.

(20) - Jf. herom senest Lange-dommens praemis 24.