Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Vigtig juridisk meddelelse

|

61997C0149

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Cosmas fremsat den 14. maj 1998. - The Institute of the Motor Industry mod Commissioners of Customs and Excise. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Value Added Tax and Duties Tribunal, London - Forenede Kongerige. - Moms - Fritagelser - Organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er af fagforeningsmæssig karakter. - Sag C-149/97.

Samling af Afgørelser 1998 side I-07053


Generaladvokatens forslag til afgørelse


I - Indledning

1 Domstolen skal i denne sag besvare et spoergsmaal fra Value Added Tax Tribunal, London, om fortolkningen af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette momsdirektiv (1) (herefter »sjette direktiv«). Spoergsmaalet drejer sig om fritagelse for mervaerdiafgift (herefter »moms«) for virksomhed, der udoeves af en sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for oeje, og hvis medlemmer er beskaeftigede i detailautomobilbranchen.

II - Relevante retsforskrifter

A - Faellesskabsretten

2 Ifoelge artikel 2, stk. 1, i sjette direktiv paalaegges levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab, mervaerdiafgift.

3 I afsnit X opregnes de former for virksomhed, der skal fritages for moms. Punkt A i artikel 13, som har titlen »Afgiftsfritagelser i indlandet«, har foelgende ordlyd:

»A. Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse

1. Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne paa betingelser, som de fastsaetter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennaevnte fritagelser, og med henblik paa at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:

...

l) organisationers levering af tjenesteydelser og goder i naer tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses faelles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtaegterne, saafremt de paagaeldende organisationer ikke arbejder med gevinst for oeje, og deres formaal enten er af politisk, fagforeningsmaessig, religioes, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedroerer borgerlige rettigheder, under forudsaetning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning

...« (min fremhaevelse).

B - National ret

4 Ifoelge bilag 9 til Value Added Tax Act 1994 (herefter »1994-momsloven« er »fagforeninger og faglige organisationer« fritaget for moms.

5 Den del af bilag 9, som er relevant for denne sag, lyder saaledes:

»1. Tjenesteydelser og goder i forbindelse med disse tjenesteydelser, der leveres af en af de nedenfor naevnte organisationer til deres medlemmer, naar disse varer og tjenesteydelser udelukkende kan henfoeres til organisationens formaal, og de ikke ydes mod anden betaling end medlemskontingentet

a) fagforeninger («trade unions») eller andre sammenslutninger af personer, hvis hovedformaal er at forhandle ansaettelsesvilkaar paa deres medlemmers vegne

b) faglige organisationer, hvor kun personer, som har en relevant uddannelse for udoevelsen af det paagaeldende erhverv eller er ved at tage en saadan uddannelse, har adgang til at blive medlem

c) sammenslutninger, hvis hovedformaal er fremme af saerlig viden eller faglig ekspertise af relevans for medlemmernes nuvaerende eller tidligere erhverv eller beskaeftigelse

d) ...

Bemaerkninger:

1)-3) ...

4) Litra c) finder kun anvendelse, hvis sammenslutningen helt eller hovedsageligt begraenser medlemskredsen til personer, hvis nuvaerende eller tidligere erhverv eller ansaettelse har direkte forbindelse med sammenslutningens formaal.

5) ...«

III - Faktiske omstaendigheder

A - Instituttets formaal

6 The Institute of the Motor Industry (herefter »Instituttet«) blev oprettet i 1920. Instituttet er en frivillig sammenslutning af personer, der arbejder inden for detailautomobilbranchen.

7 Instituttets formaal og de midler, hvormed formaalene soeges gennemfoert, som fastlagt i vedtaegterne, beskrives i forelaeggelseskendelsen. Naermere bestemt er det Instituttets hovedformaal at hoejne medlemmernes faglige niveau, forbedre karrierestrukturerne inden for de forskellige grene af branchen og derved bibringe offentligheden en mere positiv opfattelse af den og af de personer, der arbejder inden for den. Instituttet varetager disse formaal ved at soege at opfylde branchens behov for faglige kvalifikationer paa ethvert plan (fra ledelses- til mekanikerniveau), ved at anerkende kurser (arrangeret af andre institutioner), hvor der undervises i de paagaeldende faerdigheder, ved at udstede beviser for fuldfoerelse af saadanne kurser og inddele medlemmerne i kategorier, ved at udbrede viden, der skal holde medlemmerne ajour med udviklingen inden for branchen, og ved at foere et jobregister.

8 Mere specifikt har Instituttet ifoelge forelaeggelseskendelsen primaert til formaal [formaal h)] »at tage skridt til at forbedre status for godkendte medlemmer af motorbranchen og sikre anerkendelse af deres stilling«.

9 Formaal h) beskrives i beretningen fra Instituttets bestyrelse af 12. juni 1996, der findes som bilag til Instituttets aarsberetning for perioden indtil den 31. marts 1996. Det hedder i beretningen, at »Instituttets hovedaktivitet ... i dette aar [har] vaeret at fortsaette hoejnelsen af den faglige standard i branchen«, dvs. hele automobilsektoren bortset fra den egentlige produktion. Dette maal er soegt realiseret paa to maader. For det foerste har Instituttet fastlagt en struktur og defineret niveauer for medlemmernes kvalifikationer. Tidligere erhvervede de beskaeftigede inden for automobilbranchen deres »kvalifikationsbevis« paa mange forskellige maader, ofte saaledes, at et franchisenet havde arrangeret sin egen uddannelse og sine egne eksamener. Ordningen, hvorefter eksamensbeviser udfaerdiges i samarbejde med Instituttet med dette som det udstedende organ, har gjort det muligt for Instituttet at fastsaette faelles, anerkendte standarder. Det har saaledes fastlagt en karrierestruktur inden for branchen, der bygger paa kvalifikationer (2).

10 Et andet middel til varetagelse af formaal h) bestaar i den saakaldte »Professional Reassurance Campaign« (»kampagne for tillid til faget«). Inden for rammerne heraf udleveres der et messingskilt til virksomheder, hvor 60% eller mere af det ledende personale er medlemmer af Instituttet. Skiltet skal skabe tillid hos kunderne og virksomhedens ansatte (3).

11 Instituttets formaal c) bestaar i at »at afholde eksamener med jaevnlige mellemrum for at proeve viden og faerdigheder hos personer, der soeger om optagelse som medlemmer, eller som allerede er medlemmer af Instituttet, i handelsmaessige, juridiske og tekniske discipliner samt andre videnskaber, haandvaerk og andre discipliner, som det efter Instituttets opfattelse er noedvendigt eller oenskvaerdigt at anbefale medlemmerne at studere og opnaa eksamen i«.

12 Instituttet varetager dette formaal paa forskellige maader. Det udsteder egne tekniske fageksamensbeviser til medlemmerne. Det udsteder »Certificates of Management« (eksamensbeviser i ledelse og administration). Det godkender videregaaende kurser og uddannelsesprogrammer for automobilbranchen. Det udsteder eksamensbeviserne NVQ (4) og SVQ (5). Uddannelsen, der foerer frem til disse eksamener, forestaas af andre organer og organisationer (6). Instituttet varetager uddannelsen af censorerne.

13 Instituttets formaal k) bestaar i at »at traeffe foranstaltninger i faellesskab med andre virksomheder eller sammenslutninger ... i form af propaganda eller andet, som Instituttet finder er i motorbranchens og dens medlemmers interesse eller til disses fordel« (7).

14 Den nationale ret oplyser om maaden, hvorpaa Instituttet soeger at opfylde de naevnte formaal, at dets formaal b) bestaar i at »at varetage sammenslutningens opgaver som et selskab i henhold til loven, og, hvis det findes formaalstjenligt, paa et senere tidspunkt at soege om kongelig bevilling ('Royal Charter') eller opnaa en anden retlig status, der kan danne rammen for Instituttets virksomhed« (8).

15 Instituttets formaal d) bestaar i »at inddele medlemmerne af Instituttet i saadanne grupper, som det til enhver tid maatte findes nyttigt for opfyldelsen af Instituttets formaal«. Det oplyses, at Instituttet den 1. juli 1996 havde 26 121 medlemmer (9).

16 Instituttet varetager ligeledes sine formaal ved, som formaal e), »at uddele priser og diplomer til medlemmer af motorbranchen og den tilknyttede industri« og ved, som formaal g), »at arrangere og afholde moeder til droeftelse af emner af interesse for motorbranchen eller andet, der er i overensstemmelse med Instituttets formaal« (10).

17 Ud over foernaevnte formaal bestaar Instituttets formaal i) i »at anlaegge og optraede som part eller paa anden maade i sager, der efter Instituttets opfattelse vedroerer spoergsmaal af almindelig interesse og betydning for Instituttets medlemmer, dog under overholdelse af 'laws affecting champerty and maintenance'« (11).

18 Endelig bestaar Instituttets formaal v) i »at handle paa anden maade, der vil foere til - eller som Instituttet finder vil kunne medvirke til - opfyldelsen af ovennaevnte formaal eller enkelte af dem«. I medfoer af dette formaal udsender Instituttet en raekke tryksager og andre publikationer.

B - Sagen for den nationale ret

19 Commissioners of Customs and Excise (told- og afgiftsmyndighederne) meddelte ved skrivelse af 15. januar 1996, at de havde fundet, at Instituttet ikke opfyldte betingelserne for fritagelse efter bilag 9 til 1994-momsloven, og at de ydelser, som Instituttet praesterede over for sine medlemmer til gengaeld for det aarlige kontingent, som disse betalte, var momspligtige (12).

20 Instituttet har i den ved Value Added Tax Tribunal anlagte sag anfaegtet Commissioners' afgoerelse.

21 Den nationale ret redegoer i forelaeggelseskendelsen for, hvorfor den ikke mener, at Instituttet kan vaere omfattet af anvendelsesomraadet for bilag 9 til 1994-momsloven.

22 For det foerste kan det ikke anses for at vaere en »faglig organisation« i den i punkt 1, litra b), i bilag 9 til 1994-momsloven anvendte betydning, fordi dets medlemmer rekrutteres fra for mange forskellige virkefelter. »Faglige organisationer« omfatter efter denne bestemmelse kun organisationer, der varetager personers interesser, som anvender deres specialiserede faerdigheder til at udbyde specialiserede tjenesteydelser, hvorimod Instituttets medlemmer udoever mange forskellige former for virksomhed og kun har det til faelles, at de er beskaeftiget i detailautomobilbranchen.

23 Endvidere mener den nationale ret ikke, at Instituttet kan anses for at vaere en sammenslutning i den i punkt 1, litra c), i foernaevnte bilag anvendte betydning, fordi dets hovedformaal ikke er at fremme saerlig viden eller faglig ekspertise af relevans for et erhverv, som udoeves af samtlige dets medlemmer.

24 Endelig mener den nationale ret ikke, at Instituttet er omfattet af punkt 1, litra a), i bilag 9 til 1994-momsloven, fordi det ikke er en »fagforening« (trade union), hvis hovedformaal er at forhandle ansaettelsesvilkaar paa sine medlemmers vegne.

25 Instituttet har for den nationale ret gjort gaeldende, at det er en »faglig organisation« som omhandlet i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv. Det har bl.a. gjort gaeldende, at udtrykket »organizations with aims of a ... trade union nature«, saaledes som det gengives i direktivets fransksprogede udgave (»organismes ... poursuivant des objectifs de nature ... syndicale ...«) (»organisationer ... [hvis] formaal ... er af ... fagforeningsmaessig ... karakter« i den dansksprogede udgave) maa have et bredere indhold end udtrykket »trade union«, saaledes som dette forstaas paa engelsk, hvis det ogsaa omfatter arbejdsgiverorganisationer. Skal artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv fortolkes paa denne maade, maa de goder og tjenesteydelser, som Instituttet leverer til sine medlemmer, derfor kunne fritages for moms.

26 Den nationale ret naar imidlertid under henvisning til den saedvanlige betydning af begrebet »trade union«, som anvendes i den engelsksprogede udgave af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv, frem til, at de tjenesteydelser og goder, som Instituttet leverer, ikke kan fritages efter denne bestemmelse.

27 Dog anfoerer den, at udtrykket »syndicale« i den franske version og de tilsvarende udtryk i andre sprogversioner synes at have en bredere betydning end »trade union« og de tilsvarende udtryk i andre sprogversioner, herunder den engelske.

28 Derfor spoerger den nationale ret, om Instituttet i lyset af den franske version af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv er en »organization with aims of a trade union nature« (»organisme poursuivant des objectifs de nature syndicale«) (»organisation, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter«).

29 I oevrigt mener den ikke, at det ville foere til konkurrencefordrejning, hvis Instituttets goder og tjenesteydelser blev fritaget for moms, saadan som Commissioners' repraesentanter har gjort gaeldende over den.

IV - Praejudicielt spoergsmaal

30 Da Value Added Tax Tribunal finder, at sagen rejser spoergsmaal om, hvorvidt den omtvistede nationale lovgivning er forenelig med sjette direktiv, har den forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal paa baggrund af de i rettens kendelses praemis 3-19 og 21 beskrevne faktiske omstaendigheder og under de i praemis 21 anfoerte omstaendigheder (der kort gengives nedenfor) de tjenesteydelser, der leveres af en saadan sammenslutning, der er en organisation, der ikke arbejder med gevinst for oeje, fritages for moms, idet de skal anses for omfattet af foelgende bestemmelse i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv:

'organisationer (hvis) formaal ... er af ... fagforeningsmaessig ... karakter'?

Kort fortalt anfoeres det i praemis 21, at sammenslutningen er en frivillig sammenslutning af personer ansat i detailautomobilbranchen. Sammenslutningens hovedformaal er at hoejne standarden af arbejdet udfoert af sammenslutningens medlemmer, at forbedre karrierestrukturer inden for de forskellige grene af branchen og derved give offentligheden en fordelagtig opfattelse af branchen og de mennesker, der arbejder i den. Sammenslutningen skal varetage disse formaal ved at opfylde branchens behov for faglige kvalifikationer paa alle niveauer, ved anerkendelse af kurser (arrangeret af andre institutioner), hvor der undervises i disse faerdigheder, ved udstedelse af beviser for fuldfoerelse af saadanne kurser og ved at differentiere sine medlemmer, ved at udbrede viden, der skal holde dens medlemmer ajour med udviklingen i branchen og i deres faerdigheder, samt ved at foere et jobregister.«

V - Besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal

31 Instituttet og Kommissionen mener, at Instituttet er omfattet af begrebet »organisationer, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter« i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv og henviser i den forbindelse til, at det i den franske version af direktivet har en bredere betydning end i den engelske.

32 Heroverfor mener Det Forenede Kongeriges regering, at begrebet betegner organisationer, som ikke noedvendigvis er fagforeninger (trade unions), men hvis formaal i relation til medlemmerne er af samme karakter som de formaal, fagforeninger (trade unions) forfoelger i relation til deres medlemmer. Den konkluderer, at begrebet »organizations with aims of a trade union nature« omfatter organisationer, som ikke arbejder med gevinst for oeje, og som: a) arbejder for at varetage medlemmernes kollektive interesser (uanset om medlemmerne er arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende) og b) repraesenterer medlemmernes interesser over for (alt efter tilfaeldet) arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, statslige organer og andre. Begrebet kan foelgelig ikke omfatte organer som Instituttet.

33 Det fremgaar saaledes tydeligt, at der er forskel paa, hvordan de forskellige sprogversioner gengiver begrebet »trade union« i den engelske version. I denne har det en saerlig snaever betydning, som omfatter arbejdstagerfagforeninger, men ikke organer som Instituttet (13).

34 I den franske version anvendes derimod udtrykket »organismes poursuivant des objectifs de nature syndicale«. Det franske »syndical« har en bredere betydning end det engelske »trade union«. Det franske udtryk henviser (14) baade til forhold, der vedroerer erhvervsorganisationer eller brancheforeninger, og til forhold, der vedroerer arbejdstagerfagforeninger eller fagforeningsbevaegelsen. Med sidstnaevnte betydning svarer det til det engelske begreb »trade union«. Paa samme maade betegner udtrykket »syndicat« paa fransk (15) baade »en sammenslutning, der har til formaal at forsvare faelles interesser«, og »en sammenslutning, der har til formaal at forsvare faglige interesser« (16).

35 Forenklet kan man i det foreliggende tilfaelde inddele de forskellige (officielle) sprogversioners maader at gengive det omtvistede udtryk »formaal af fagforeningsmaessig karakter« paa i to grupper, nemlig én, hvor det har en bred betydning, og én, hvor det har en snaever betydning.

36 Udtrykket »aims of a trade union nature«, som i det vaesentlige henviser til de formaal, der forfoelges af arbejdstagerfagforeninger, hoerer til gruppen med snaever betydning. De dertil svarende udtryk paa tysk (gewerkschaftliche), dansk (fagforeningsmaessig), finsk (ammattijaerjestoellisiae) og graesk (óõíaeéêáëéóôéêïýò), anvendes med tilsvarende betydning.

37 Derimod hoerer udtrykket »objectifs de nature syndicale« til gruppen med bred betydning, idet det ogsaa henviser til formaal, der forfoelges af faglige organisationer, som ikke er fagforeninger af arbejdstagere. De tilsvarende udtryk paa italiensk (sindacale), nederlandsk (syndicale), spansk (sindical) og portugisisk (sindical) anvendes med samme betydning.

38 Tilstedevaerelsen af saadanne sproglige forskelle betyder, at den engelske version skal fortolkes i lyset af de oevrige sprogudgaver (17), saaledes at man kan uddrage den betydning, som er faelles for samtlige sprogudgaver.

39 Domstolen har foer beskaeftiget sig med spoergsmaalet om sproglige uoverensstemmelser mellem begreber og udtryk i faellesskabsinstitutionernes retsakter. Den fastslog saaledes i Stauder-sagen (18), at »naar en beslutning rettes til alle medlemsstater, forbyder noedvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed fortolkning, at bestemmelsen betragtes isoleret i en af sine versioner, idet det tvaertimod er paakraevet, at den fortolkes i overensstemmelse saavel med ophavsmandens virkelige vilje som med det af ham forfulgte formaal, navnlig i lyset af dens affattelse paa alle sprogene« (19). Den understregede videre, at det »desuden ikke [kan] antages, at beslutningens ophavsmaend har villet fastsaette videregaaende pligter i nogle lande end i andre« (20).

40 Domstolens praksis kan foelgelig bidrage til loesningen af den foreliggende problemstilling. I Cricket St. Thomas-dommen (21) fastslog Domstolen, at den formulering, der er anvendt paa et af faellesskabssprogene (i det paagaeldende tilfaelde engelsk), »ikke alene [kan] tjene som grundlag for bestemmelsens fortolkning eller i denne henseende tillaegges stoerre betydning end de oevrige sproglige versioner. Dette ville vaere i strid med kravet om ensartet anvendelse af faellesskabsretten«. Den har endvidere fremhaevet, at »naar der er uoverensstemmelse mellem versionerne, skal [den paagaeldende bestemmelse] fortolkes paa baggrund af den almindelige opbygning af og formaalet med den ordning, som den er led i« (22).

41 Derfor maa man i det aktuelle tilfaelde soege fastslaaet, hvilket formaal faellesskabslovgiver tilsigtede, da den bestemmelse, som sagen drejer sig om, blev udstedt, for paa baggrund af en teleologisk fortolkning at naa frem til en konklusion om det omtvistede udtryks betydning.

42 Indledningsvis bemaerkes det, at sjette direktiv har til formaal at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter gennem oprettelse af et faelles momssystem og fastlaeggelse af et ensartet beregningsgrundlag. Endvidere hedder det i direktivet, at »der boer udarbejdes en faelles liste over fritagelser med henblik paa en sammenlignelig opkraevning af de egne indtaegter i samtlige medlemsstater« (ellevte betragtning). Som Domstolen flere gange har understreget (23), foelger det af denne betragtning, at »disse fritagelser er selvstaendige faellesskabsretlige begreber, der ... maa placeres i den generelle sammenhaeng i den faelles mervaerdiafgiftsordning, som er indfoert ved sjette direktiv«.

43 Ydermere bemaerkes det, at der som den grundlaeggende rettesnor, der kan udledes af formaalet med og af den almindelige opbygning af direktivets bestemmelser, principielt skal paalaegges al levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optraeder i denne egenskab, mervaerdiafgift (artikel 2). Sjette direktiv anviser med andre ord momsen et meget vidt anvendelsesomraade (24).

44 Det fremgaar ligeledes af sjette direktivs bestemmelser, at visse former for virksomhed af almen interesse, nemlig dem, som udtoemmende opregnes i artikel 13, som en undtagelse er fritaget for moms. Denne undtagelse skal foelgelig, da der er tale om en undtagelse fra et almindeligt princip, fortolkes indskraenkende, eftersom, som Domstolen i oevrigt ogsaa har fastslaaet (25), enhver udvidende fortolkning af sjette direktivs artikel 13, punkt A, ville vaere uforenelig med bestemmelsens formaal. Ydermere har Domstolen fastslaaet (26), at »sjette direktivs artikel 13 ikke fritager alle former for virksomhed af almen interesse, men alene saadanne, der noeje er opregnet og beskrevet paa detaljeret maade« og naegtet at lade en udvidende fortolkning af de i direktivet omhandlede fritagelser finde anvendelse, hvor der ikke var paavist fortolkningsholdepunkter til stoette for en udvidelse af fritagelsen efter de relevante bestemmelser, herunder navnlig artikel 13 (27).

45 Heraf foelger, at en systematisk fortolkning af sjette direktivs bestemmelser vil foere frem til en fortolkning af det omtvistede udtryk, som er i overensstemmelse med den grundlaeggende rettesnor for direktivet.

46 Derfor maa det undersoeges, hvilke formaal af fagforeningsmaessig karakter der efter faellesskabsretten kan vaere tale om i relation til sjette direktiv, dvs. hvori disse formaal bestaar.

47 Jeg mener ikke, at hvilken som helst form for udoevet virksomhed eller hvilket som helst forfulgt formaal, der kan vaere af interesse eller betydning for en fagforening eller en faglig eller erhvervsmaessig organisation, kan betegnes som formaal af fagforeningsmaessig karakter. At en sammenslutnings medlemmer blot udoever en eller anden form for virksomhed, kan efter min mening ikke fyldestgoerende begrunde, at den anses for en organisation, der forfoelger formaal af fagforeningsmaessig karakter, der er omfattet af begrebet »organisation, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter« og dermed af anvendelsesomraadet ratione personae for momsfritagelsen efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l).

48 Jeg finder det derfor rigtigere at fortolke den omtvistede bestemmelse i artikel 13 som en henvisning til de grundlaeggende formaal for fagforeningsmaessig virksomhed og dermed til organisationer, som ikke arbejder med gevinst for oeje, og som, uanset deres retlige form, forfoelger saadanne formaal.

49 At der i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), anfoeres en laengere raekke adjektiver for at beskrive, hvilke former for formaal de naevnte organisationer kan forfoelge (politiske, fagforeningsmaessige, religioese, patriotiske, filosofiske, filantropiske og vedroerende borgerlige rettigheder), betyder efter min opfattelse ikke, at faellesskabslovgiver, som haevdet af Kommissionen, dermed har oensket at medtage enhver organisation, som er oprettet for at varetage medlemmernes interesser, forudsat at den ikke arbejder med gevinst for oeje, og at fritagelsen ikke indebaerer fare for konkurrencefordrejning. Hensigten har tvaertimod vaeret at fastlaegge, hvilke former for organisationer der kan indroemmes momsfritagelse - forudsat at de ikke arbejder med gevinst for oeje, og at fritagelsen ikke indebaerer fare for konkurrencefordrejning.

50 Jeg mener, at Domstolens praksis kan bidrage til at klarlaegge, hvor graensen gaar mellem formaal af fagforeningsmaessig karakter - naturligvis i den forstand, hvori udtrykket anvendes i sjette direktiv - og formaal af anden karakter. I ASTI-sagen (28), som vedroerte en bestemmelse, der, i modsaetning til artikel 13 i det foreliggende tilfaelde, ikke skulle fortolkes indskraenkende (29), fastslog Domstolen (30), at den paagaeldende bestemmelse var »et saerlig klart udtryk for princippet om forbud mod forskelsbehandling paa det konkrete omraade, som vedroerer arbejdstageres deltagelse i fagforeningernes organisation og arbejde«, og at dens raekkevidde »ikke kan begraenses ud fra hensyn, der vedroerer det paagaeldende organs retlige form«. Den udtalte endvidere, at de organer, som det drejede sig om i den paagaeldende sag (31), ikke kun var saadanne, som »retligt har karakter af fagforeninger«, men ogsaa saadanne, som »udoever lignende funktioner med hensyn til beskyttelse og varetagelse af arbejdstagernes interesser« (32).

51 Af ASTI-dommen kan der saaledes uddrages to for den her foreliggende problemstilling vaesentlige faktorer, som goer det muligt ud fra et praktisk kriterium yderligere at indkredse betydningen af udtrykket »fagforeningsmaessig« i faellesskabsretten. Adjektivet »fagforeningsmaessig« betegner saaledes specifikt en organisation, der uanset sin retlige form har til formaal at forsvare (forsvare og fremme) sine medlemmers interesser (det vaere sig arbejdstagere eller andre, arbejdsgivere eller udoevere af liberale erhverv, men ogsaa, mere generelt, personer, der udoever en bestemt oekonomisk virksomhed) og at repraesentere disse (33). Det er foelgelig ikke tilstraekkeligt, at organisationen - ud over ikke at arbejde med gevinst for oeje - blot har til formaal at fremme sine medlemmers interesser; den skal forsvare dem i praksis og repraesentere medlemmerne over for de beslutningscentre, som beroerer dem (34).

52 Som foelge af denne retlige klassificering skal det spoergsmaal besvares, om den nationale lovgivning indebaerer forskelsbehandling med hensyn til momspligt eller momsfritagelse for organisationers levering af goder og tjenesteydelser til deres medlemmer til ugunst for organisationer, som, skoent de forfoelger formaal af fagforeningsmaessig karakter som omhandlet i sjette direktiv, ikke desto mindre skal betale den tilsvarende moms.

53 Derimod kan der, hvis betingelsen om, at organisationen skal forfoelge formaal af fagforeningsmaessig karakter, ikke er opfyldt, ikke vaere tale om brud paa ligestillingsprincippet paa den maade, at en tilsvarende oekonomisk virksomhed behandles mindre gunstigt, saaledes som Instituttet goer gaeldende. Det mener, at der med hensyn til karakter og funktion ikke er forskel paa den form for oekonomisk virksomhed, som det drejer sig om, alt efter om den udoeves af organisationer, der forfoelger formaal af fagforeningsmaessig karakter, eller af organisationer, som, skoent de ikke arbejder med gevinst for oeje, og der ikke er fare for konkurrencefordrejning, ikke forfoelger saadanne formaal. I et saadant tilfaelde vil der nemlig vaere tale om forskellig behandling af forskellige situationer, hvilket ikke er i strid med faellesskabsretten.

54 Endvidere mener jeg, at der ogsaa kan henvises til Kommissionens svar (35) paa en skriftlig forespoergsel fra Europa-Parlamentet (nr. 831/82) om momsfritagelse for organisationer af fagforeningsmaessig karakter (36). Dette svar ligger paa linje med min definition af udtrykket »organisation, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter« ovenfor. Svaret lyder saaledes:

»Kommissionen er opmaerksom paa de sproglige forskelle, som findes i affattelsen af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv. Nogle udgaver anvender ordet 'fagforeningsmaessig' med en saerlig betydning, medens andre udgaver er baseret paa den meget praecise term 'trade union'.

Kommissionen finder, at disse forskelle ikke har praktiske virkninger for de organisationer, der ikke arbejder med gevinst for oeje (det vaere sig faglige organisationer, arbejdsgiver- eller loenmodtagerorganisationer), og hvis aktivitet kun gaar ud paa at repraesentere deres medlemmers faelles interesse. Disse organisationer udtrykker medlemmernes faelles holdning, og medlemmernes kontingenter er saaledes udtryk for en tilslutning til den faelles organisation og repraesenterer ikke en modydelse for leverede tjenesteydelser. Disse organisationer omfattes derfor ikke af moms.

Ovennaevnte organisationer, hvis aktivitet ikke udelukkende bestaar i at repraesentere medlemmernes faelles interesse, kan vaere momspligtige, saafremt de kontingenter, som de opkraever, i virkeligheden udgoer en modydelse for individualiserbare tjenesteydelser, der leveres til deres medlemmer« (min fremhaevelse).

55 Ydermere mener jeg, at en organisation, der i overensstemmelse med sine vedtaegtsmaessige formaal virker som pressionsgruppe (lobby) over for bestemte beslutningscentre, uanset hvilke, som har betydning for den erhvervsgren - i dette udtryks videste forstand - som organisationen repraesenterer, ikke uden videre kan anses for ikke at tilhoere den kategori af organisationer, der forfoelger »formaal af fagforeningsmaessig karakter« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i sjette direktiv. Den kan foelgelig fritages for moms i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv, forudsat at de to betingelser, der opstilles i denne bestemmelse, er opfyldt: a) den maa ikke arbejde med gevinst for oeje, og b) det maa ikke indebaere fare for konkurrencefordrejning at fritage dens virksomhed. Jeg mener saaledes ikke, at det er tilstraekkeligt, at saadanne organisationer - og mere generelt faglige organisationer, som ikke arbejder med gevinst for oeje - udoever en virksomhed, der bestaar i at levere goder og tjenesteydelser i medlemmernes faelles interesse; de skal, som naevnt, ogsaa have til formaal at fremme, forsvare og repraesentere medlemmernes interesser.

56 Der er saaledes i hvert enkelt tilfaelde tale om et konkret spoergsmaal, som det tilkommer den nationale ret at klarlaegge, nemlig om den paagaeldende organisation, der ikke maa arbejde med gevinst for oeje, har til formaal at forsvare sine medlemmers interesser og at repraesentere medlemmerne, saaledes at den kan anses for at forfoelge formaal af fagforeningsmaessig karakter i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv.

57 I det foreliggende tilfaelde fremgaar det af en undersoegelse af, hvilke formaal Instituttet forfoelger, og med hvilke midler det soeger at gennemfoere dem, saaledes som det fremstilles i forelaeggelseskendelsen (37), at Instituttet har til formaal at hoejne medlemmernes faglige niveau, forbedre karrierestrukturerne inden for de forskellige grene af detailautomobilbranchen og derved bibringe offentligheden en mere positiv opfattelse af den og af de personer, der arbejder inden for den. Instituttet varetager disse formaal ved at soege at opfylde branchens behov for faglige kvalifikationer paa ethvert plan (fra virksomhedsleder- til mekanikerniveau), ved at anerkende kurser (arrangeret af andre institutioner), hvor der undervises i de paagaeldende faerdigheder, ved at udstede beviser for fuldfoerelse af saadanne kurser og inddele medlemmerne i kategorier, ved at udbrede viden, der skal holde medlemmerne ajour med udviklingen inden for branchen, og ved at foere et jobregister.

58 Da begrebet »fagforeningsmaessig« i faellesskabsretten som naevnt specifikt betegner en organisation, der uanset sin retlige form har til formaal at forsvare og fremme sine medlemmers interesser (uanset om medlemmerne er arbejdstagere, arbejdsgivere eller udoevere af liberale erhverv), og at repraesentere disse, er det vanskeligt at tilslutte sig, at Instituttet kan henregnes til de organisationer, der forfoelger fagforeningsmaessige formaal. Jeg vil gerne pege paa, at Det Forenede Kongeriges regering i sit skriftlige indlaeg (punkt 19) - og igen under retsmoedet - som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen har fremhaevet, at Instituttet aldrig har naevnt, at et af dets medlemmer har henvendt sig til det og anmodet det om at forsvare og repraesentere hans interesserer over for en arbejdsgiver eller en anden person, og at medlemmerne af Instituttet i saadanne tilfaelde, naar det var noedvendigt, henvendte sig til den fagforening, de var medlem af.

59 Hvis man derfor accepterede, at en organisation som Instituttet, der ikke arbejder med gevinst for oeje, er en »organisation, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter«, ville det vaere ensbetydende med at udstraekke momsfritagelserne til ogsaa at omfatte tilfaelde, der ikke var omhandlet i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i sjette direktiv, som skal fortolkes indskraenkende. Jeg mener i oevrigt heller ikke, at der foreligger fortolkningselementer, der muliggoer en saadan udvidelse af den fritagelse, der er hjemlet ved den paagaeldende bestemmelse i artiklen (38).

60 Ydermere ville det, hvis man accepterede dette synspunkt og anlagde en saa bred fortolkning af det omtvistede udtryk, bane vej for omgaaelse af direktivets bestemmelser, idet det saa ville blive muligt for foreninger af den paagaeldende art, der forfulgte et veldaedigt formaal, at frigoere sig fra deres forpligtelser med hensyn til betaling af moms til skade for Faellesskabets oekonomi.

61 Jeg mener ikke, at en faglig organisation som Instituttet kan anses for at forfoelge formaal af fagforeningsmaessig karakter i direktivets forstand, eftersom en saa overdrevent bred fortolkning af dette begreb ville foere til, at det mistede sin betydning. Sammenslutninger som den af den nationale ret beskrevne kan derfor ikke anses for at vaere omfattet af udtrykket »organisationer, hvis formaal er af fagforeningsmaessig karakter«, fordi dette ville aendre udtrykkets indhold og goere det til et unoejagtigt retligt begreb, der kun havde rent nominel vaerdi, ikke noget egentligt normativt indhold og, i sidste instans, ingen saerlig praktisk betydning.

62 Endelig kan der til stoette for den opfattelse, som jeg goer gaeldende, ogsaa udledes et argument af de forarbejder, som foerte til udstedelsen af den omtvistede bestemmelse i artikel 13. De goer det muligt at forstaa, hvad lovgiver tilsigtede. Jeg henleder opmaerksomheden paa, at der i Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 31. januar 1974 om forslaget til sjette direktiv (39) for foerste gang henvises til »fritagelse af fagforeninger, faglige sammenslutninger, kirken, osv.« (min fremhaevelse). I udtalelsen naevnes fagforeninger, faglige sammenslutninger og kirken saaledes som eksempler, og det anfoeres, at de samme bestemmelser ogsaa kunne gaelde for andre, tilsvarende institutioner, som ikke angives naermere, forudsat at disse ikke hoerer ind under offentlig ret og af denne grund allerede er fritaget for moms.

63 Ifoelge Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse ville en saadan momsfritagelse vaere mulig i den udstraekning, fagforeningerne og de faglige sammenslutninger ikke udoevede konkurrencebestemt virksomhed, saasom handelsmaessig og raadgivende virksomhed, der medfoerte betalinger, som var tydeligt adskilt fra de almindelige medlemsbidrag, og som varierede med de praesterede tjenesteydelsers omfang. I samme udtalelse anfoeres det, at Udvalget isaer opfatter en saadan fritagelse som hensigtsmaessig for saa vidt angaar medlemsbidrag til arbejdersammenslutninger, som i tilfaelde af momspligt ville blive beroevet momsbeloebet, uden at medlemmerne, der ikke selv var momspligtige, kunne opnaa fradrag for det (40).

64 Paa baggrund af denne udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg skal jeg pege paa, at det i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), noeje angives, hvilke organisationer der skal fritages, at der kun henvises til organisationer, der forfoelger formaal af fagforeningsmaessig karakter, og at bestemmelsen ikke mere generelt tager sigte paa formaal af faglig karakter. Dens nuvaerende affattelse er saaledes snaevrere. Dette bringer mig til at konkludere, at kun organisationer, der forfoelger formaal af fagforeningsmaessig karakter i den ovenfor definerede betydning, kan fritages for moms.

VI - Forslag til afgoerelse

65 Paa baggrund af det ovenfor anfoerte foreslaar jeg Domstolen, at den besvarer det af Value Added Tax Tribunal, London, forelagte praejudicielle spoergsmaal saaledes:

»Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes saaledes, at organisationer, som udviser de i forelaeggelseskendelsen opregnede traek, ikke kan anses for at vaere 'organisationer, [hvis] formaal er af fagforeningsmaessig karakter', hvorfor de tjenesteydelser, som de praesterer over for deres medlemmer, ikke kan fritages for moms.«

(1) - Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2) - F.eks. kan en person, der allerede har en lederstilling, erhverve Instituttets formelle bevis herfor, hvis han kan dokumentere sine faerdigheder og den virksomheds kompetence, hvori han er ansat. En person, der oensker at opnaa en lederstilling, kan gennemfoere den relevante uddannelse og modtage et eksamensbevis herfor, som goer det muligt for ham at ansoege om den oenskede stilling. Dette princip finder anvendelse paa samtlige niveauer. Maalet er, efter hvad den nationale ret oplyser, at fastslaa, hvilke personalekategorier branchen har behov for, og hvad dens kunder forventer. Instituttet rekrutterer medlemmer og udsteder kvalifikationsbeviser, idet det soeger at bringe disse i overensstemmelse med branchens behov. Med henblik herpaa foerer det et jobregister.

(3) - Paa skiltet er anfoert navnene paa de medlemmer af Instituttet, der arbejder i virksomheden, og en erklaering om, at de paagaeldende har pligt til at foelge Instituttets adfaerdskodeks. Skiltet »udlejes« til virksomheden, som betaler 350 GBP plus moms ved modtagelsen og derefter 100 GBP plus moms om aaret. Skiltet kan fratages virksomheden, hvis den ikke opfylder normerne i adfaerdskodeksen, eller hvis den ikke laengere opfylder kravet om, at mindst 60% af det ledende personale er medlemmer af Instituttet. Sammenfattende kraeves det i adfaerdskodeksen, at medlemmerne udviser haederlighed og dygtighed, udfoerer deres arbejde effektivt og aerligt, optraeder professionelt i forhold til kunder og kolleger, er »fagligt kompetente«, foelger med i den tekniske udvikling og i lovgivningen, »ikke misbruger deres forretning eller stilling til personlig vinding«, overholder landets love, udviser diskretion samt tilskynder deres personale til at videreuddanne sig. Instituttet har sin egen disciplinaerkomité, der tager sig af overtraedelser af kodeksen.

(4) - National Vocational Qualifications (nationalt eksamensbevis).

(5) - Scottish Vocational Qualifications (eksamensbevis for Skotland).

(6) - Instituttet udsteder 30 forskellige »Vocational Qualifications«-beviser. Det staar i forbindelse med 150 »korresponderende« organer, som forestaar den uddannelse og detaljerede bedoemmelse, der er noedvendig for, at Instituttet kan udstede eksamensbeviserne.

(7) - Den nationale ret oplyser, at der indtil for nylig er blevet foert et jobregister i samarbejde med The Engineering Council.

(8) - Hidtil har Instituttet ikke ansoegt om »Royal Charter«.

(9) - Af disse var de 2 640 »fellows«. En »fellow« (»FIMI«) er ifoelge forelaeggelseskendelsen, der bygger paa Instituttets brochure, »en person, som ved sin erfaring og uddannelse er kvalificeret til at bestride en ledende stilling paa hoejeste niveau«. Der var 12 864 »members«. Et »member« (»MIMI«) er »en person, som i kraft af sin erfaring og uddannelse er kvalificeret til at bestride en ledende stilling paa mellemniveau«. Der var 8 305 »Associate Members«. Et »associate member« er »en person, der er kvalificeret til at arbejde selvstaendigt efter anerkendte normer«. Disse medlemmer benaevnes under ét »corporate members«, og de har stemmeret. NVQ er nu som hovedregel et krav for at blive optaget som »corporate member«. Der var 984 »affiliate members«. Et »affiliate member« er »en person, som er ansat eller under uddannelse i branchen, som arbejder efter de normer, der er fastsat i adfaerdskodeksen, men som endnu ikke opfylder betingelserne for at blive 'associate member'«. Der var 1 181 medlemmer under uddannelse. Et medlem under uddannelse er »en person, der uddanner sig med henblik paa at opnaa en eksamen, der berettiger til optagelse som 'corporate member' (med stemmeret)«. Ifoelge generaldirektoeren er det paa baggrund af de ca. en halv million beskaeftigede i automobilsektoren i Det Forenede Kongerige (ikke medregnet den egentlige produktion) Instituttets maal at rekruttere 50 000 medlemmer. Instituttet oplyste under retsmoedet, at det beloeb, der skal betales i forbindelse med optagelsen, varierer alt efter det paagaeldende medlems status.

(10) - Den nationale ret oplyser, at der findes talrige lokale centre drevet af lokalkomitéer over hele Storbritannien.

(11) - Bestemmelserne i »laws affecting champerty and maintenance« vedroerer ydelse af oekonomisk stoette til tredjemand i en retssag mod en andel af en eventuel skadeserstatning.

(12) - Det forelagte spoergsmaal om, hvorvidt virksomhed udoevet af organisationer med formaal af fagforeningsmaessig karakter kan fritages for moms, har vaeret genstand for en omfattende debat blandt britiske jurister. Instituttet har som bilag til sit skriftlige indlaeg fremsendt uddrag af Tolley's VAT Case Digest 1996, som omhandler sager om momsfritagelse og sondringen i engelsk ret mellem henholdsvis organisationer af faglig og/eller fagforeningsmaessig karakter og andre organisationer. Ifoelge Tolleys Digest er der f.eks. blevet afsagt kendelse om, at en sammenslutning af taxichauffoerer (»The Association of Taxi-Cab Owners«) ikke var en organisation af faglig eller fagforeningsmaessig karakter - hvilket ville have fritaget medlemmerne for at betale moms af deres kontingent - fordi dens grundlaeggende virksomhed bestod i at praestere radiotjenesteydelser over for sine medlemmer, som ydermere ikke var arbejdstagere (Tolleys Digest, punkt 13.19). Den britiske sammenslutning af bedemaend (»National Association of Funeral Directors«; Tolleys Digest, punkt 13.18) og sammenslutningen af pensionerede tjenestemaend (»Civil Service Pensioners' Alliance«, CSPA; Tolleys Digest, punkt 13.29) er ogsaa blevet naegtet momsfritagelse, fordi de ifoelge den kompetente ret ikke var organisationer af faglig eller fagforeningsmaessig karakter i relation til engelsk ret. I sidstnaevnte sag blev der afsagt kendelse om, at CSPA's medlemmer ikke var arbejdstagere, men pensionister, og at CSPA ikke var en faglig organisation.

(13) - Jf. eksempelvis Webster's Third New International Dictionary of the English Language unabridged, 1981, under »trade union«.

(14) - Jf. eksempelvis Paul Robert: Dictionnaire alphabétique et analogique de la langue française, bd. 6, 1972, under »syndical«.

(15) - Jf. foernaevnte Dictionnaire alphabétique ... under »syndicat«.

(16) - At det franske udtryk »syndicat« har en bredere betydning, haenger ogsaa sammen med, at det ogsaa indgaar i begrebet »syndicat d'initiative«, der betegner en sammenslutning, som har til formaal at fremme turismen.

(17) - Domstolen tog stilling til et lignende spoergsmaal i dom af 30.9.1982, sag 295/81, IFF, Sml. s. 3239, praemis 8 og 9.

(18) - Dom af 12.11.1969, sag 29/69, Sml. 1969, s. 107, org. ref.: Rec. s. 419.

(19) - Stauder-dommen, praemis 3. Jf. ogsaa dom af 5.12.1967, sag 19/67, Van der Vecht, Sml. 1965-1968, s. 411, org. ref.: Rec. s. 445.

(20) - Stauder-dommen, praemis 4.

(21) - Dom af 27.3.1990, sag C-372/88, Sml. I, s. 1345, praemis 18.

(22) - Dom af 28.3.1985, sag 100/84, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 1169, praemis 17. Jf. ogsaa dom af 17.10.1991, sag C-100/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 5089, praemis 8, og af 7.12.1995, sag C-449/93, Rockfon, Sml. I, s. 4291, praemis 28. Jf. om samme spoergsmaal inden for rammerne af praejudicielle afgoerelser dom af 27.10.1977, sag 30/77, Bouchereau, Sml. s. 1999, praemis 14, af 13.7.1989, sag 173/88, Henriksen, Sml. s. 2763, praemis 11, generaladvokat Jacobs' forslag til afgoerelse i denne sag, punkt 12 ff., den i fodnote 21 naevnte Cricket St Thomas-dom, praemis 19, og generaladvokat Tesauro's forslag til afgoerelse i denne sag, punkt 6 ff.

(23) - Jf. eksempelvis dom af 11.8.1995, sag C-453/93, Bulthuis-Griffioen, Sml. I, s. 2341, praemis 18, og af 15.6.1989, sag 348/87, Stichting Uitvoering Financiële Acties, Sml. s. 1737, praemis 11.

(24) - Jf. eksempelvis dom af 26.3.1987, sag 235/85, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. s. 1471, praemis 7-10, og foernaevnte domme i sagerne Stichting Uitvoering Financiële Acties, praemis 10 og 13, og Bulthuis-Griffioen, praemis 19.

(25) - Jf. foernaevnte domme i sagerne Stichting Uitvoering Financiële Acties, praemis 13 og 14, og Bulthuis-Griffioen, praemis 19.

(26) - Jf. dom af 11.7.1985, sag 107/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 2655, praemis 17, og den i fodnote 23 naevnte dom i sagen Stichting Uitvoering Financiële Acties, praemis 13.

(27) - Jf. den i fodnote 26 naevnte dom i sagen Kommissionen mod Tyskland, praemis 20, og punkt 16 i generaladvokat Darmon's forslag til afgoerelse (dom af 15.12.1993, sag C-63/92, Lubbock Fine, Sml. I, s. 6665).

(28) - Dom af 4.7.1991, sag C-213/90, Sml. I, s. 3507, praemis 13-17. Jf. ogsaa generaladvokat Jacobs' forslag til afgoerelse i denne sag, punkt 16 ff.

(29) - Det drejede sig om artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), hvorefter »en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade, har ret til ligestilling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udoevelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret samt adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening; han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udfoerelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repraesenterer arbejdstagerne i virksomhederne«.

(30) - ASTI-dommen, praemis 15.

(31) - Chambre des employés du Luxembourg, en faglig sammenslutning oprettet i henhold til luxembourgsk ret.

(32) - ASTI-dommen, praemis 16. Jf. ogsaa generaladvokat Jacobs' forslag til afgoerelse i sagen, punkt 19. Begrebet faglige organisationers forsvar for og fremme af deres medlemmers interesser, som haenger sammen med anerkendelsen af fagforeningsfriheden (der f.eks. er sikret ved artikel 24 a i vedtaegten for tjenestemaend og oevrige ansatte i De Europaeiske Faellesskaber), fremgaar af domme af 8.10.1974, sag 175/73, Union syndicale - Service public européen m.fl. mod Raadet, Sml. s. 917, praemis 14, og sag 18/74, Syndicat général du personnel des organismes européens mod Kommissionen, Sml. s. 933, praemis 10, samt dom af 18.3.1975, sag 72/74, Union syndicale m.fl. mod Raadet, Sml. s. 401, praemis 17 og 19, og af 18.1.1990, forenede sager C-193/97 og C-194/97, Maurissen og Union syndicale mod Revisionsretten, Sml. I, s. 95, praemis 13.

(33) - Det bemaerkes, at international konvention nr. 87 af 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig definerer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationers formaal paa foelgende generelle maade (artikel 10): »fremme og beskytte arbejdernes eller arbejdsgivernes interesser« (teksten til denne internationale konvention findes i International Labour Conventions and Recommendations, International Labour Office, Genève, 1992, bd. I (1919-1962), s. 435 (paa dansk i Lovtidende C 1952, s. 511)).

(34) - Jf. Jean-Maurice Verdier: Syndicats et droit syndical, bd. I, del 5 (Libertés-Structures-Action), Paris, Dalloz, 2. udg., 1987, § 58, s. 202 ff. I fransk ret bestaar fagforeningernes og de faglige organisationers opgaver efter lovgivningen i at studere og forsvare de personers fysiske og juridiske rettigheder, saavel kollektive som individuelle, som der henvises til i deres vedtaegter (Code du travail, lovkodeks om arbejdsforhold, artikel L. 411-1). I Graekenland fremgaar det af forfatningens artikel 23, stk. 1, at fagforeningernes formaal er at beskytte og fremme arbejdstagernes oekonomiske og faglige interesser; dertil foejer lov nr. 1264/82 dog fremme af arbejdstagernes interesser paa det socialsikringsmaessige, sociale og fagforeningsmaessige omraade; jf. eksempelvis Georgios Levendis: Óõëëïãéêue aañãáôéêue aessêáéï (Lovgivningen om kollektiv beskaeftigelse), Athen, Ekdoseis Deltiou Ergatikis Nomothesias, 1996, § 12, s. 122 ff. I oevrigt loeser fagforeningerne deres opgaver paa forskellig maade, saadan som det fremgaar af praksis i medlemsstaterne. Jf. herom Gérard Lyon-Caen, Jean Pelissier og Alain Supiot: Droit du travail, Paris, Precis Dalloz, 18. udg., 1996, s. 482 ff.

(35) - EFT 1983 C 25, s. 1.

(36) - Det kompetente medlem af Kommissionen gentog svaret i 1984 som reaktion paa endnu en skriftlig forespoergsel fra Europa-Parlamentet (nr. 532/84, EFT C 308, s. 3).

(37) - Jeg understreger, at den nationale ret i det foreliggende tilfaelde har fundet, at Instituttet ikke som forudsat i 1994-momsloven er en »fagforening eller anden sammenslutning af personer, hvis hovedformaal er paa vegne af medlemmerne at forhandle ansaettelsesvilkaar«.

(38) - Jf. den i fodnote 26 naevnte dom i sagen Kommissionen mod Tyskland, praemis 20, og generaladvokat Darmon's forslag til afgoerelse i den i fodnote 27 naevnte sag, Lubbock Fine, punkt 16.

(39) - EFT 1974 C 139, s. 15; punkt 1 i bemaerkningerne om direktivforslagets artikel 14, som indeholdt listen over momsfritagelser.

(40) - Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anfoerer endvidere, at fagforeningerne og de faglige sammenslutninger boer kunne give afkald paa fritagelse og vaelge at betale moms, saaledes at de opnaar refusion af indgaaende moms (paa fast ejendom og kontorinventar).