Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

Vigtig juridisk meddelelse

|

61997C0181

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 30. april 1998. - A.J. van der Kooy mod Staatssecretaris van Financiën. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Hoge Raad - Nederlandene. - EF-traktatens fjerde del - EF-traktatens artikel 227 - Artikel 7, stk. 1, litra a) i det sjette direktiv 77/388/EØF - Goder, som er i fri omsætning i de oversøiske lande og territorier. - Sag C-181/97.

Samling af Afgørelser 1999 side I-00483


Generaladvokatens forslag til afgørelse


1 Det spoergsmaal, som Nederlandenes Hoge Raad har stillet Domstolen, om ankomst til en medlemsstat af et skib, som befandt sig i fri omsaetning i et af de oversoeiske lande og territorier (herefter »OLT«) i princippet er paalagt mervaerdiafgift (herefter »moms«).

2 Dette praejudicielle spoergsmaal er blevet rejst under den sag, som ejeren af det paagaeldende skib har anlagt til proevelse af det paalaeg om betaling af moms, som Nederlandenes afgiftsmyndigheder rettede til ham ved indfoerslen af dette skib fra De Nederlandske Antiller.

De faktiske omstaendigheder, retsforhandlingerne i hovedsagen og det praejudicielle spoergsmaal

3 De faktiske omstaendigheder, som har givet anledning til tvisten i hovedsagen, beskrives i forelaeggelsesdommen saaledes:

- Motorskibet »Joshua«, en fiskerkutter bygget i Haarlem i 1964, blev i 1984 solgt til Caribbean Chartering & Sales Ltd, Nassau (Bahamas). Ved denne lejlighed blev det bragt uden for Det Europaeiske Faellesskabs toldomraade. I 1985 og 1986 blev det ombygget til et krydstogtsfartoej i Nederlandene.

- Den 22. april 1993 blev det solgt til ¶.J. van der Kooy, som er sagsoeger i hovedsagen, og som er bosat i Nederlandene, samt til J. Wielinga, som er bosat i Curaçao. Fra den 15. maj 1993 har dette skib, som foerer britisk flag, ligget fortoejet i Scheveningen havn, hvor embedsmaend ved toldstedet i Hoofddorp opdagede det den 20. maj 1993. Van der Kooy befandt sig om bord.

- Da skibet var blevet indfoert som omhandlet i artikel 18 i Wet op de omzetbelasting 1968 (den nederlandske lov om omsaetningsafgift), og da lovens artikel 21 ikke fastsatte nogen undtagelse til fordel for en saadan indfoersel, udstedte de nederlandske afgiftsmyndigheder herefter det omtvistede paalaeg om betaling af moms paa 157 500 NLG.

- Van der Kooy anlagde dernaest sag til proevelse af dette betalingspaalaeg ved Gerechtshof, Amsterdam, som frifandt sagsoegte med den begrundelse, at De Nederlandske Antillers omraade, hvor skibet kom fra, »ikke udgjorde en del af en medlemsstats omraade som omhandlet i sjette direktiv«.

4 A.J. van der Kooy indgav derpaa kassationsanke til Nederlandenes Hoge Raad. Denne udsatte sagen for at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal sjette direktivs artikel 7, stk. 1, litra a), med hensyn til indfoersel af et skib, der har befundet sig i fri omsaetning i De Nederlandske Antiller, navnlig naar henses til EF-traktatens artikel 132, stk. 1 og artikel 227 fortolkes saaledes, at det forhold, at et saadant skib bringes til Nederlandene, skal betragtes som ankomst til Faellesskabet af et gode, ikke opfylder betingelserne i EF-traktatens artikel 9 og 10?«

Formaliteten

5 I de skriftlige indlaeg, som den har indgivet, har den franske regering gjort gaeldende, at de faktiske omstaendigheder, der naevnes i forelaeggelsesdommen (1), fordi de er yderst kortfattede, ikke giver mulighed for klart at afgoere, af hvad art tvisten i hovedsagen er, og at Domstolen foelgelig maa afvise sagen.

6 Ifoelge den franske regering giver de faktiske omstaendigheder, som naevnes i forelaeggelsesdommen, nemlig ikke mulighed for at vide, hvorfor den forelaeggende ret finder, at der er en forbindelse mellem det paagaeldende skib og et OLT, eller at blive klar over, hvad udtrykket »hidroerer fra den frie omsaetning i De Nederlandske Antiller«, som den forelaeggende ret anvender om dette skib, betyder i dette tilfaelde. Den forelaeggende ret har heller ikke praeciseret, hvilken brug A.J. van der Kooy goer af dette skib i Nederlandene: Benytter han det til private eller erhvervsmaessige formaal, eller goer han blot ophold dér?

7 Den franske regering er af den opfattelse, at disse udeladelser med hensyn til skibets oprindelse og brug forhindrer Domstolen i at give en fortolkning af faellesskabsretten, som er hensigtsmaessig for afgoerelsen af tvisten i hovedsagen. Det forhindrer endvidere medlemsstaterne og de oevrige interesserede institutioner i at indgive indlaeg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen. Ifoelge den franske regering boer disse omstaendigheder, set paa baggrund af sagerne Meilicke (2) og Saddik (3), foranledige Domstolen til at afvise sagen.

8 Jeg mener for mit vedkommende, at selv om det havde vaeret oenskeligt, at forelaeggelsesdommen indeholdt en mere detaljeret redegoerelse for de faktiske omstaendigheder, indeholder den alligevel de vaesentlige omstaendigheder i sagen. Selv om den tvivl, som den franske regering giver udtryk for, ganske vist er begrundet, paahviler det Domstolen at laegge de faktiske omstaendigheder til grund, som den forelaeggende ret anser for fastslaaet, og den skal ikke undersoege, paa grundlag af hvilke bevismidler de er fastslaaet.

9 Jeg mener derfor ikke, at den franske regerings formalitetsindsigelse skal tages til foelge. Det maa tvaertimod antages, at de praemisser, som den forelaeggende ret har anvendt, er uforanderlige. Et af disse er skibets forudgaaende tilknytning til et OLT. Hoge Raad finder, at det er fastslaaet, at skibet var blevet bragt i fri omsaetning i De Nederlandske Antiller, og dets spoergsmaal gaar netop ud paa at faa afgjort, om et skibs ankomst til Nederlandene under disse omstaendigheder er en indfoersel i sjette direktivs forstand.

10 Det forslag til omformulering, som sagsoegeren i hovedsagen ensidigt har fremsat, forekommer mig heller ikke hensigtsmaessigt. Med dette forslag soeger sagsoegeren i virkeligheden at saette sig selv i stedet for den forelaeggende ret i dens praejudicielle henvendelse. Efter at have gjort gaeldende, at Hoge Raad har fejlvurderet skibets oprindelse (4), har sagsoegeren nemlig opfordret Domstolen til at udtale, at et skib med oprindelse i en medlemsstat bevarer denne egenskab paa ubegraenset tid, og at det foelgelig opfylder betingelserne i traktatens artikel 9.

11 Den forelaeggende ret har absolut ikke henvist til dette aspekt, som blot er en af de faktiske omstaendigheder i tvisten i hovedsagen og paa ingen maade er genstand for dens praejudicielle spoergsmaal. Det er derfor ikke fornoedent at omformulere spoergsmaalet, da Domstolen gentagne gange har udtalt (og for nylig bekraeftet) (5), »... at det ifoelge kompetencefordelingen i henhold til traktatens artikel 177 i forbindelse med praejudicielle sager alene tilkommer den nationale ret at fastlaegge indholdet af de spoergsmaal, den vil forelaegge Domstolen. Domstolen kan ikke paa begaering af en af parterne i hovedsagen tage stilling til spoergsmaal, der ikke er forelagt af den nationale ret. Hvis denne paa baggrund af udviklingen i sagen maatte finde det noedvendigt at indhente yderligere oplysninger om fortolkningen af faellesskabsretten, maa den igen forelaegge sagen for Domstolen (dom af 3.10.1985, sag 311/84, CBEM, Sml. s. 3261, praemis 10, af 9.1.1990, sag C-337/88, SAFA, Sml. I, s. 1, praemis 20, og af 11.10.1990, sag C-196/89, Nespoli og Crippa, Sml. I, s. 3647, praemis 23)«.

De relevante faellesskabsbestemmelser

i) Bestemmelser om moms

12 Artikel 2 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6) (herefter »sjette direktiv«) bestemmer, at mervaerdiafgift paalaegges indfoersel af goder.

13 Sjette direktivs artikel 7 (7) bestemmer som led i definitionen af afgiftspligtige transaktioner, at:

»1. Ved 'indfoersel af et gode' forstaas:

a) ankomst til Faellesskabet af et gode, der ikke opfylder betingelserne i artikel 9 og 10 i traktaten ...

b) et godes ankomst til Faellesskabet fra et tredjelandsomraade, bortset fra et gode naevnt under litra a).«

14 Sjette direktivs artikel 3 (8), som definerer sjette direktivs geografiske anvendelsesomraade, bestemmer:

»1. I dette direktiv forstaas ved

- 'en medlemsstats omraade': et lands indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- 'Faellesskabet' og 'Faellesskabets omraade': medlemsstaternes indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- 'tredjelandsomraade' og 'tredjeland': ethvert omraade, der ikke indgaar i de omraader, der i stk. 2 og 3 er defineret som en medlemsstats indland.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv forstaas ved 'indland': anvendelsesomraade for traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saaledes som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 227.

...«

ii) Bestemmelser om OLT

15 EOEF-traktatens artikel 227 fastlaegger traktatens geografiske anvendelsesomraade. Ved stk. 3 udvides dette til de OLT, der er opregnet paa listen i bilag IV, idet det anfoeres, at »denne saerlige associeringsordning, som er naermere fastlagt i denne traktats fjerde del« anvendes paa disse lande og territorier. De Nederlandske Antiller har siden 1964 hoert til OLT.

16 EF-traktatens artikel 3, litra r) (9), bestemmer, at Faellesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, skal indebaere »associering af de oversoeiske lande og territorier med henblik paa at foroege samhandelen og paa at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i faellesskab«.

17 Traktatens fjerde del (som omfatter artikel 131-136) har overskriften »De oversoeiske landes og territoriers associering«. Ifoelge artikel 131 er formaalet med associeringen at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette naere oekonomiske forbindelser mellem disse og Faellesskabet som helhed.

18 Traktatens artikel 132 bestemmer:

»Associeringen tilstraeber nedennaevnte maal:

1. Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne traktat anvender indbyrdes.

...«

19 Traktatens artikel 133 bestemmer:

»1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indfoersel til medlemsstaterne godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.

2. Ved indfoersel i hvert af disse lande eller territorier ophaeves den told, der paalaegges varer fra medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier, gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, 13, 14, 15 og 17.

...«

20 Endelig bestemmer traktatens artikel 136:

»For en foerste periode paa fem aar efter denne traktats ikrafttraeden fastlaegges de naermere retningslinjer for og fremgangsmaaden ved disse landes og territoriers associering med Faellesskabet i en til denne traktat knyttet gennemfoerelseskonvention.

Inden udloebet af den i foregaaende stykke naevnte gennemfoerelseskonvention vedtager Raadet, med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i denne traktat, enstemmigt de bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode.«

21 Den afgoerelse, der tidsmaessigt fandt anvendelse paa den dato, hvor den paagaeldende indfoersel fandt sted, var Raadets afgoerelse 91/482/EOEF af 25. juli 1991 om de oversoeiske lande og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (10) (herefter »afgoerelse 91/482« eller den »sjette afgoerelse«), som ifoelge artikel 241 traadte i kraft den 20. december 1991; denne afgoerelse bestemte imidlertid i artikel 240, stk. 1, at den anvendes for en periode paa ti aar »fra den 1. marts 1990« (11).

22 Denne afgoerelses artikel 101 bestemmer i denne forbindelse:

»1. Varer med oprindelse i OLT fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet.

2. Varer, som ikke har oprindelse i OLT, og som frit kan omsaettes i et OLT, og som genudfoeres i uaendret stand til Faellesskabet, fritages fra told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet, saafremt:

- der for varerne i det paagaeldende OLT er betalt told eller afgifter med tilsvarende virkning paa et niveau, som mindst svarer til den told, som i Faellesskabet opkraeves ved indfoersel af disse varer med oprindelse i tredjelande, som er omfattet af en mestbegunstigelsesklausul

- varerne ikke har vaeret omfattet af hel eller delvis fritagelse for eller godtgoerelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning

- varerne ledsages af et eksportcertifikat.

...«

Svaret paa det praejudicielle spoergsmaal

23 Jeg vil gaa frem efter foelgende plan i en argumentation:

a) Jeg vil foerst gennemgaa retsreglerne om samhandelen mellem Faellesskabet og OLT (her De Nederlandske Antiller), som er blevet indfoert ved traktaten og fortolket i Domstolens nyere praksis.

b) Jeg vil dernaest analysere begreberne indfoersel og »ankomst til Faellesskabet af et gode« inden for sjette direktivs anvendelsesomraade.

c) Endelig vil jeg konkludere, at naar et gode er indfoert paa Faellesskabets omraade fra OLT, hvor det befandt sig i fri omsaetning, og naar alle andre betingelser er opfyldt, er der tale om »ankomst [af et gode] til Faellesskabet« og foelgelig i henhold til sjette direktivs artikel 7 om indfoersel af dette gode med henblik paa moms.

i) Samhandelen med OLT og Faellesskabet

24 I det forslag til afgoerelse, som jeg fremsatte i Road Air-sagen, fremhaevede jeg, at det afgoerende for definitionen af retsforholdet mellem OLT og Faellesskabet var spoergsmaalet, »... i hvilken udstraekning hver enkelt bestemmelse i EOEF-traktaten finder anvendelse paa OLT i betragtning af indholdet af traktatens artikel 131-136«.

25 Domstolen har besvaret dette spoergsmaal generelt i sin dom af 12. februar 1992 i Leplat-sagen: »Associeringen [mellem OLT og Faellesskabet] omhandles af ordningen i traktatens fjerde del (artikel 131-136), og traktatens almindelige bestemmelser finder derfor kun anvendelse paa OLT, naar der udtrykkelig henvises hertil« (12).

26 Associeringen mellem OLT og Faellesskabet indebaerer saaledes, at hverken den originale eller den afledte faellesskabsret i det hele finder direkte og automatisk anvendelse paa OLT (13). Det maa tvaertimod i hvert enkelt tilfaelde paa baggrund af EF-traktatens artikel 131-136 undersoeges, hvilke faellesskabsbestemmelser der finder anvendelse paa dem og i hvilket omfang.

27 I Road Air-sagen drejede det sig om at fastslaa, om bestemmelserne i EOEF-traktatens fjerde del paa datoen for de faktiske omstaendigheder, som hovedsagen drejede sig om (nemlig juni 1991) var til hinder for opkraevning af en told ved indfoersel i Faellesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, som befandt sig i fri omsaetning i De Nederlandske Antiller.

28 Domstolen svarede, at disse bestemmelser ikke var til hinder for opkraevning af told, og den praeciserede, at denne skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i afgoerelse 91/482, som jeg allerede har citeret ovenfor, og som var et instrument, som gyldigt var vedtaget af Raadet under udoevelsen af de befoejelser, som traktatens artikel 136 giver det.

29 For at naa til dette svar har Domstolen, kort sammenfattet, lagt foelgende retlige betragtninger til grund:

a) OLT hoerer ikke til Faellesskabets toldomraade, og deres samhandel med dette er ikke omfattet af samme ordning som samhandelen mellem medlemsstaterne. I modsaetning til sidstnaevnte, som er samhandel inden for Faellesskabet, er samhandelen mellem OLT og Faellesskabet egentlige indfoersler.

b) Traktatens artikel 133, stk. 1, omfatter ikke varer, som efter at have vaeret indfoert til OLT dernaest genudfoeres derfra til en af medlemsstaterne.

c) Enhver anden fortolkning, som f.eks. en fortolkning, hvorefter OLT med hensyn til denne type vare maatte anses for omfattet af en ordning svarende til den, som medlemsstaterne anvender indbyrdes, ville indebaere, at »... OLT [dermed] ville ... hoere til det faelles toldomraade, hvilket klart ligger ud over, hvad der er forudsat ved traktaten« (14).

d) Man maa i hvert enkelt tilfaelde henholde sig til de bestemmelser, som findes i de afgoerelser, Raadet har truffet for den paagaeldende periode i henhold til traktatens artikel 136.

30 Hverken traktatens fjerde del eller de afgoerelser, som Raadet har truffet i henhold til denne artikel 136, indeholder bestemmelser, hvorefter der skal laegges moms paa indfoersler fra OLT. Den saerlige associeringsordning for OLT indebaerer altsaa ingen saeregenheder med hensyn til moms.

31 I henhold til artikel 101, stk. 1, i afgoerelse 91/482 fritages varer med oprindelse i OLT for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet. Denne fritagelse gaelder ogsaa for varer, som ikke har oprindelse i OLT, men som er i fri omsaetning i et af disse, og som genudfoeres i uaendret stand til Faellesskabet, saafremt der for varerne i det paagaeldende OLT er betalt told eller afgifter med tilsvarende virkning paa et niveau, som mindst svarer til den told, der opkraeves i Faellesskabet.

32 Ingen af disse to fritagelser kan imidlertid gaelde for moms, da dette fiskale instrument hverken er en told eller en afgift med tilsvarende virkning. Domstolen har allerede udtalt sig om dette emne i den dom, den afsagde den 5. maj 1982 i Schul-sagen (15). Bestemmelser, som alene gaelder for told eller afgifter med tilsvarende virkning, kan foelgelig ikke udvides til at omfatte en indirekte afgift som moms under henvisning til analogi.

ii) Den afgiftspligtige transaktion »indfoersel af et gode« i henhold til sjette direktiv og dettes anvendelsesomraade

33 Det fremgaar af sjette direktivs artikel 3, sammenholdt med artikel 7, og af traktatens artikel 227, at naar et gode indfoeres til Faellesskabet fra OLT, sker der i princippet med hensyn til moms en indfoersel af et gode (dvs. »[dette godes] ankomst til Faellesskabet«). Der er to grunde hertil.

34 For det foerste er OLT ikke en del af »en medlemsstats indland« eller »et lands indland« i den betydning, som sjette direktivs artikel 3 tillaegger disse udtryk. Henvisningen i denne artikels stk. 1 til samme artikels stk. 2 og 3 viser, at begrebet »et lands indland« er det, som defineres for hver medlemsstat ved traktatens artikel 227, som ikke bestemmer, at traktaten ogsaa kan anvendes paa OLT, men tvaertimod bestemmer, at de er genstand for den saerlige associeringsordning, som jeg allerede har henvist til.

35 For det andet falder direktivets territoriale anvendelsesomraade end ikke sammen med hele »indlandet« i hvert land eller hver medlemsstat. Nogle nationale omraader (16) i medlemsstaterne - i hvilke traktaten, i modsaetning til hvad der gaelder for OLT, faktisk finder fuld eller delvis anvendelse, alt efter tilfaeldet, har foelgelig heller ikke egenskab af »et lands indland« i sjette direktivs forstand (17).

36 Sammenfattende kan det siges, at sjette direktiv ikke giver mulighed for at betegne goders ankomst fra OLT som transaktioner inden for Faellesskabet, men tvaertimod betegner dem som egentlige indfoersler. Da OLT hverken hoerer til Faellesskabets toldomraade eller til traktatens geografiske anvendelsesomraade - med undtagelse af bestemmelser i denne, som finder anvendelse paa dem i henhold til den saerlige associeringsordning, der naevnes i dens artikel 226, stk. 3 - er OLT ikke »en medlemsstats indland« med henblik paa opkraevning af moms.

37 Dette resultat er i oevrigt i overensstemmelse med sjette direktivs formaal. Hvis nogle nationale omraader, som traktaten i princippet finder anvendelse paa, selv anses for »tredjelandsomraader« med henblik paa moms, maa dette saa meget desto mere gaelde for OLT, som har en mindre grad af tilknytning til traktaten end de naevnte nationale omraader.

38 Dette synspunkt deles saavel af Kommissionen og den franske og nederlandske regering som af den forelaeggende ret (18). Sagsoegeren i hovedsagen har ogsaa maattet erkende, at sjette direktivs artikel 7 i princippet berettiger, at der paalaegges moms ved den indfoersel, som har fundet sted i det foreliggende tilfaelde. Skoent sagsoegeren i sit indlaeg for Domstolen har modsat sig paalaegget om betaling af moms, er det ikke, fordi sagsoegeren bestrider, at ankomst til Nederlandene af et skib med oprindelse i et OLT, hvor det var i fri omsaetning, har karakter af en indfoersel, men af en anden grund: Ifoelge sagsoegeren var skibet i dette tilfaelde ikke en vare, der opfyldte betingelserne i traktatens artikel 9 og 10.

39 Dette problem, som jeg allerede tidligere har naevnt (19), er ikke blevet rejst af den forelaeggende ret, og efter min opfattelse kan Domstolen ikke gaa ind paa det som saadant. Dels har den forelaeggende ret nemlig fremlagt det som en fastslaaet kendsgerning, at skibet ikke hidroerer fra Faellesskabet, og den har udtrykkeligt forkastet sagsoegerens argumentation paa dette punkt (20). Dels ville den omstaendighed, at den forelaeggende ret har fremlagt utilstraekkelige faktiske oplysninger om omskiftelserne i skibets retsstilling i aarenes loeb, forhindre Domstolen i at udtale sig med fuld sikkerhed.

40 Den opfattelse, som sagsoegeren i foerste raekke har fremfoert i sit skriftlige indlaeg, er nemlig, at da skibet er blevet bygget i Nederlandene, har det oprindelse i en af medlemsstaterne og har aldrig mistet denne egenskab, hvilket er til hinder for at antage, at det er blevet indfoert. Forelaeggelsesdommen er netop baseret paa den modsatte opfattelse. Der er her tale om en raekke kendte faktorer (nemlig at skibet har forladt EF's toldomraade, at det er blevet solgt til et selskab paa Bahamas osv.), og man stoeder samtidig paa en lang raekke ukendte omstaendigheder, som er knyttet til andre faktorer, der ikke fremgaar af sagen. Det tilkommer derfor den forelaeggende ret at vurdere begge og at subsumere dem paa baggrund af gaeldende bestemmelser (21) og ikke Domstolen under en praejudiciel sag.

41 Det samme gaelder de to synspunkter, som sagsoegeren har fremfoert subsidiaert, hvoraf det foerste gaar ud paa, at skibet allerede opfyldte betingelserne i traktatens artikel 10, og det andet, at artikel 101, stk. 2, i afgoerelse 91/482 maa anvendes analogt.

42 Hvad angaar det foerste af disse subsidiaere synspunkter vil jeg blot bemaerke, at der ikke er nogen oplysning, der giver grundlag for at antage, at skibet allerede var i fri omsaetning i en medlemsstat, foer det blev indfoert til Nederlandene.

43 Med hensyn til spoergsmaalet om anvendelse ved analogi af artikel 101, stk. 2, i afgoerelse 91/482 (som giver mulighed for at fradrage told ved indfoersel af et gode til Faellesskabet det toldbeloeb, som tidligere er betalt i samme anledning i et OLT foer genudfoersel af godet til Faellesskabet) har jeg allerede henvist til, at betingelserne for at paalaegge told - eller afgifter med tilsvarende virkning - ikke har nogen lighed med betingelserne for at paalaegge moms, hvilket er til hinder for enhver analog anvendelse (22).

44 Jeg vil endnu en gang henvise til, at den forelaeggende ret under alle omstaendigheder ikke har rejst nogle af disse spoergsmaal med hensyn til det indfoerte godes oprindelse eller med hensyn til et eventuelt fradrag af en hypotetisk afgift, som er sammenlignelig med moms, og som eventuelt skal betales i henhold til De Nederlandske Antillers afgiftsbestemmelser, og som maatte vaere paalagt dette gode. Jeg mener derfor, at Domstolen blot skal besvare det praejudicielle spoergsmaal med det ordvalg, det er formuleret i.

Forslag til afgoerelse

45 Jeg foreslaar derfor Domstolen at besvare det praejudicielle spoergsmaal, som Nederlandenes Hoge Raad har stillet, saaledes:

»Indfoersel til Nederlandene af et skib fra De Nederlandske Antiller, hvor det har befundet sig i fri omsaetning, og som ikke opfyldte betingelserne i EF-traktatens artikel 9 og 10, skal betragtes som ankomst til Faellesskabet og dermed som indfoersel af et gode i henhold til artikel 7 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.«

(1) - I sit skriftlige indlaeg har den nederlandske regering ogsaa anfoert, at den nationale ret i forelaeggelsesdommen kun har givet en meget summarisk beskrivelse af tvistens naermere omstaendigheder.

(2) - Dom af 16.7.1992, sag C-83/91, Sml. I, s. 4871.

(3) - Kendelse af 23.3.1995, sag C-485/93, Sml. I, s. 511.

(4) - Sagsoegerens opfattelse gaar ud paa, at da skibet er bygget i Nederlandene, har det oprindelse i en medlemsstat og mister ikke denne egenskab i noget tilfaelde. Sagsoegeren har konkluderet, at det dermed paa ethvert tidspunkt opfylder betingelserne i traktatens artikel 9, selv hvis det har forladt Faellesskabets omraade.

(5) - Dom af 23.10.1997, sag C-189/95, Franzén, Sml. I, s. 5909, praemis 79.

(6) - EFT L 145, s. 1.

(7) - Som affattet ved Raadets direktiv 92/111/EOEF af 14.12.1992 om aendring af direktiv 77/388/EOEF og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til mervaerdiafgift (EFT L 384, s. 47).

(8) - Som aendret ved Raadets direktiv 91/680/EOEF af 16.12.1991 om tilfoejelse til det faelles mervaerdiafgiftssystem og om aendring, med henblik paa afskaffelse af de fiskale graenser, af direktiv 77/388 (EFT L 376, s. 1).

(9) - Som aendret ved artikel G, nr. 3), i traktaten om Den Europaeiske Union.

(10) - EFT L 263, s. 1; berigtigelse i EFT 1991 L 331, s. 23.

(11) - Vedroerende problemerne i forbindelse med denne bestemmelses tilbagevirkende gyldighed, se afsnit 24-43 i det forslag til afgoerelse, som jeg fremsatte i Road Air-sagen, og som der henvises til i praemis 47 i den dom, som Domstolen afsagde den 22.4.1997 i denne sag (sag C-310/95, Sml. I, s. 2229).

(12) - Sag C-260/90, Sml. I, s. 643, praemis 10.

(13) - I praemis 62 i udtalelse 1/78 af 4.10.1979 (Sml. s. 2871) og i praemis 17 i udtalelse 1/94 af 15.11.1994 (Sml. I, s. 5267) har Domstolen om OLT fastslaaet, at der er tale om lande og territorier, der er afhaengige af medlemsstaterne, men som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

(14) - Road Air-dommens praemis 34, naevnt i fodnote 11.

(15) - Sag 15/81, Sml. s. 1409, praemis 21.

(16) - Dette gaelder oeen Helgoland og omraadet Buesingen for Forbundsrepublikken Tysklands vedkommende; Ceute, Melilla og De Kanariske OEer for Kongeriget Spaniens vedkommende, Ligigno, Campione d'Italia og Lugano soeens nationale farvand for Den Italienske Republiks vedkommende, de oversoeiske departementer for Den Franske Republiks vedkommende og Athos-bjerget for Den Hellenske Republiks vedkommende.

(17) - Grunden til denne udelukkelse er naevnt i betragtningerne til direktiv 92/111, som allerede er citeret i fodnote 7: »... for at garantere neutraliteten af den faelles ordning for omsaetningsafgifter med hensyn til goders oprindelse boer begrebet tredjelandsomraader og definitionen af indfoersel af et gode suppleres; ... visse omraader, der er en del af Faellesskabets toldomraade, betragtes som tredjelandsomraader i forbindelse med anvendelsen af den faelles momsordning; ... samhandelen mellem medlemsstaterne og disse omraader er derfor underlagt de samme momsprincipper som transaktioner mellem Faellesskabet og tredjelande ...«.

(18) - »Hoge Raad er lige som Gerechtshof af den opfattelse, at De Nederlandske Antillers omraade ikke kan anses for 'en medlemsstats omraade' som omhandlet i sjette direktivs artikel 1 og 2, sammenholdt med EF-traktatens artikel 227, og i mangel af gennemfoerelsesbestemmelser herom heller ikke kan sidestilles hermed ifoelge EF-traktatens artikel 132, stk. 1, med henblik paa opkraevning af omsaetningsafgift.«

(19) - Jf. punkt 10 og 11 ovenfor.

(20) - Jf. forelaeggelsesdommens punkt 3.3, som vedroerer »stillingtagen til kassationsankegrundene«.

(21) - Navnlig artikel 4, nr. 8, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1): »... naar faellesskabsvarer forlader Faellesskabets toldomraade, mister de deres toldmaessige status som saadanne, jf. dog artikel 163 og 164«.

(22) - Til stoette for sin opfattelse har sagsoegeren henvist til Domstolens dom af 21.5.1981 i Schul-sagen (sag 47/84, Sml. s. 1491). En saadan henvisning har ingen mening, da denne dom vedroerer et andet problem, som desuden vedroerer en periode forud for aendringen af momsen for transaktioner inden for Faellesskabet: Domstolen var blevet opfordret til at tage stilling til, om den moms, som allerede var blevet betalt i udfoerselslandet, naar en privatperson indfoerte et gode til en medlemsstat fra en anden medlemsstat, skulle indgaa i beregningsgrundlaget for momsen, eller om den ikke var en del heraf.