EU tax law WEB Kommissionen mod Spanien - C-154/08

5.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/17

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og artikel 4, stk. 1 og 2, i sjette momsdirektiv (1), idet det finder, at de ydelser, som registradores de la propiedad i deres funktioner vedrørende afgiftsberegning og som ejere af et oficina liquidadora de distrito hipotecario (kontor for opgørelser på realkreditområdet) leverer til et Comunidad Autónoma (spansk selvstyrende region), ikke er momspligtige.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Registradores de la propriedad er erhvervsdrivende udnævnt af den spanske stat til at varetage forvaltningen af Registros de Propiedad (Ejendomsregistret/Tinglysningen). De udøver deres virksomhed for egen regning, tilrettelægger selv deres arbejde, ansætter egne medarbejdere og opkræver de gebyrer, som udgør deres indtægt. Flere selvstyrende regioner har givet disse registradores forskellige opgaver vedrørende beregningen af visse afgifter. Som betaling for disse ydelser modtager registradores en vis procentdel af de opkrævede afgifter.

2.

For så vidt angår momsen har det traditionelt været den spanske administrations opfattelse, at registradores som led i varetagelsen af disse opgaver for de selvstyrende regioner skulle anses for arbejdsgivere eller erhvervsdrivende, som leverede ydelser pålagt moms. Den argumentation, som den spanske administration fremførte vedrørende denne problemstilling, var i det væsentlige baseret på Domstolens dom af 26. marts 1987 (sag 235/85, Kommissionen mod Nederlandene) (2) og af 25. juli 1991 (C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla (3).

3.

I dom af 12. juli 2003 fandt Tribunal Supremo de España, at registradores for så vidt angår deres særlige opgaver vedrørende beregningen og opkrævningen af visse afgifter for de selvstyrende regioner er at anse for almindelige tjenestemænd, der er en del af den offentlige administration. På grundlag af denne dom, der blev afsagt under en appelsag »i det offentliges interesse«, har den spanske administration nu udtalt, at disse ydelser ikke skal pålægges moms.

4.

I modsætning hertil finder Kommissionen, at de ydelser, som registradores leverer til de selvstyrende regioner, skal pålægges moms i medfør af hovedreglen i sjette direktivs artikel 2. Dette resultat begrundes med, at registradores-liquidadores handler som erhvervsdrivende, der selvstændigt og uafhængigt leder deres personalemæssige og materielle ressourcer med henblik på at levere tjenesteydelser, således som det kræves i medfør af nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, og at de i dette tilfælde ikke befinder sig i et underordnelses- eller afhængighedsforhold af en sådan karakter, at det opfylder de væsentlige kriterier for at antage, at de omhandlede ydelser leveres af en tjenestemand til en administration, som han er en del af, hvorfor de ikke er pålagt moms. En registrador-liquidador er hverken et administrativt organ under den selvstyrende region eller en integreret eller intern del heraf, men en selvstændig og særskilt person, som den selvstyrende region indgår en kontrakt med om levering af en tjenesteydelse mod betaling.

5.

Endvidere finder Kommissionen, at de betingelser, som ifølge retspraksis skal være opfyldt, for at Kongeriget Spanien ifalder ansvar for sin fortolkning af fællesskabsretten, der hverken er forenelig med fællesskabsrettens ånd eller formål eller med Domstolens praksis, er opfyldt i den foreliggende sag. For det første er Tribunal Supremo de España med forbehold af bestemmelserne om forfatningsmæssige garantier den øverste retsinstans på samtlige områder. For det andet relevansen og følgerne af afgørelsen; denne er principielt i strid med den af Domstolen anvendte fortolkning, men har, fordi den er bindende, medført en absolut kursændring i retspraksis ved underretterne og i hidtidig spansk administrativ praksis. For det tredje ses en skadelig indvirkning på momsområdet, der kan berøre Fællesskabets egne indtægter. Følgelig kan den spanske administration ikke påberåbe sig den af Tribunal Supremo afsagte dom som begrundelse for, at fællesskabsretten er blevet tilsidesat.