EU tax law WEB SPÖ Landesorganisation Kärnten - C-267/08

27.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/4

1)

Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (herefter »sjette direktiv«) (1) fortolkes således, at »ekstern reklame«, der foretages af et politisk partis landsorganisation, som er en juridisk person, i form af public relations, oplysningsvirksomhed, gennemførelse af partimøder, levering af reklamemateriale til kredsorganisationerne og organisering og afholdelse af et årligt bal (SPÖ-Ball), anses for økonomisk virksomhed, når der herved opnås indtægter fra den (delvise) viderefakturering af udgifterne ved den »eksterne reklame« til de øvrige partiafdelinger (kredsorganisationer m.m.), som også er juridiske personer, og entreindtægter ved afholdelsen af ballet?

2)

Foreligger der også en »økonomisk virksomhed« som omhandlet af artikel 4, stk. 1 og 2, i sjette direktiv, selv om de under første spørgsmål nævnte aktiviteter »reflekterer« på landsorganisationen, og denne derfor også profiterer heraf? Det følger af sagens natur, at også partiet som sådant med disse aktiviteter samtidig propaganderer om ikke principalt, så dog som en uomgængelig følge heraf, for dets politiske mål og ideer.

3)

Kan der også tales om »økonomisk virksomhed« som ovenfor nævnt når udgifterne ved den »eksterne reklame« vedvarende med det flerdobbelte overstiger de herved opnåede indtægter ved viderefaktureringen af udgifterne og indtægterne ved afholdelsen af ballet?

4)

Foreligger der også »en økonomisk virksomhed«, når viderefaktureringen af udgifterne ikke sker efter umiddelbart klare økonomiske kriterier (f.eks. fordeling af omkostningerne efter anvendelse eller brug) og det reelt tilkommer underorganisationerne selv reelt kan bestemme, om og i hvilket omfang de vil dække landsorganisationens udgifter?

5)

Foreligger der også »en økonomisk virksomhed«, når faktureringen af reklameydelserne til underorganisationerne sker i form af en udgiftsfordeling, hvis størrelse dels afhænger af antallet af den pågældende underorganisations medlemmer dels af antallet af dens valgte parlamentsrepræsentanter?

6)

Skal ikke-afgiftspligtige ydelser fra det offentlige [som f.eks. partistøtte efter Kärnten Parteienförderungsgesetz] (lov om partistøtte) ved spørgsmålet, om der foreligger en økonomisk virksomhed, ligeledes tages i betragtning som økonomiske fordele?

7)

Såfremt den såkaldte »ekstern reklame« isoleret betragtet udgør en økonomisk virksomhed som omhandlet af artikel 4, stk. 1 og 2, i sjette direktiv, stilles følgende spørgsmål: Er den omstændighed, at public relations og valgpropaganda udgør politiske partiers hovedvirksomhed og er en omgængelig betingelse for gennemførelse af deres poliske mål og programmer, til hinder for at kvalificere denne virksomhed som »økonomisk virksomhed«?

8)

Er den af appellanten ydede virksomhed betegnet som »ekstern reklame« af en sådan karakter, at den kan sidestilles med erhvervsmæssige reklamebureauers virksomhed som omhandlet af bilag D (punkt 10) i sjette direktiv, eller svarer den efter sit indhold til sådan virksomhed? Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende kan omfanget af den udøvede virksomhed henset til den foreliggende indtægts-udgiftsstruktur i det af appelsagen omfattede tidsrum, kvalificeres som »ikke ubetydeligt«?