Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

24.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/17

Sag anlagt den 14. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-492/08)

(2009/C 19/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Afonso, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 96 og artikel 98, stk. 2, idet den anvender en nedsat sats for merværdiafgift (moms) på ydelser, som leveres af advokater, advokater med møderet for Conseil d'État og for Cour de cassation samt procesfuldmægtige med møderet for cours d'appel, for hvilke disse godtgøres helt eller delvist af staten inden for rammerne af ordningen for fri proces.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har rejst indsigelse mod sagsøgerens anvendelse af en nedsat momssats på ydelser, som leveres af advokater, advokater med møderet for Conseil d'État og for Cour de cassation samt procesfuldmægtige med møderet for cours d'appel, da sådanne ydelser ikke falder inden for nogen af de kategorier, der er nævnt i bilag III til direktiv 2006/112/EF.

Med henblik på at tilbagevise sagsøgtes tre hovedargumenter har Kommissionen for det første anført, at hensynet til at sikre domstolsadgang ikke kan være en relevant grund til at fravige normalsatsen for momsen på ydelser fra advokater, for så vidt som dette hensyn snarere er knyttet til omfanget af den støtte, der ydes af staten, end til den momssats, som er ensartet fastsat på fællesskabsplan.

Ifølge sagsøgeren er den sociale karakter af den omhandlede virksomhed dernæst ikke tilstrækkelig til, at den kan henføres til de andre kategorier af tjenesteydelser, som er nævnt i direktivets bilag III, for hvilke der kan anvendes nedsatte satser i forhold til den gældende normalsats. Ifølge Domstolens faste praksis er en streng fortolkning af arten af disse ydelser således nødvendig af hensyn til at bevare bilagets udtømmende karakter.

Endelig har Kommissionen henvist til, at det formål, som forfølges med såvel momsdirektivets artikel 96 og artikel 98, stk. 2, som dets bilag III, ikke er at undgå konkurrenceforvridning mellem økonomiske aktører, der leverer de samme varer eller ydelser, men blot at fremme en gradvis harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger gennem tilnærmelse af de gældende momssatser og begrænsning af de transaktioner, der kan være genstand for nedsatte satser.

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).