Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

12.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Den Polske Republik) den 18. juni 2009 — Kronospan Mielec sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Rzeszowie

(Sag C-222/09)

2009/C 220/32

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Kronospan Mielec sp. z o.o.

Kassationsindstævnt: Dyrektor Izby Skarbowej w Rzeszowie

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 9, stk. 2, litra e), tredje led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, som ændret, herefter »sjette direktiv«) — som nu modsvares af artikel 56, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, som ændret, herefter »direktiv 2006/112«) — fortolkes således, at de heri omhandlede ydelser fra ingeniører, som udføres for en afgiftspligtig person, som udfører en opgave, der omfatter disse ydelser, for en aftager med hjemsted i en anden medlemsstat i Fællesskabet, pålægges afgift på det sted, hvor aftageren (ordregiveren) har etableret hjemstedet for sin erhvervsmæssige virksomhed eller har et fast forretningssted, eller skal det lægges til grund, at disse tjenesteydelser, som virksomhed inden for videnskab i henhold til sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c), første led (som nu modsvares af artikel 52, litra a), i direktiv 2006/112), pålægges afgift på det sted, hvor de faktisk udføres, hvis man går ud fra den antagelse, at der for så vidt angår disse tjenesteydelser er tale om arbejde, der omfatter undersøgelser og målinger af emissioner som omhandlet i miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder gennemførelse af undersøgelser i forbindelse med emission af kuldioxid (CO2) og handel med CO2-emissioner, udarbejdelse og kontrol af dokumentation for nævnte arbejde samt analyse af potentielle forureningskilder, og som gennemføres med henblik på at indhente nye erfaringer og opnå ny teknologisk viden, der er rettet mod fremstilling af nye stoffer, produkter og anlæg samt anvendelse af nye teknologiske fremgangsmåder i produktionsprocessen?